UtterslevMoseKirkemosenOgGyngemosen_1994

Figur 8. Skovsti i delområde 1 syd for Bagmosen set mod vest med elle-bevoksning til højre og eg til venstre.

Gennem staudeengene i den østlige del af område 1 har der også været opgravet for gasledninger. Et større areal er derfor ekstra artsrigt. (Se vegetationstypebeskrivelsen side 8.) Den vestlige mere fugtige del er bl.a. karakteriseret af almindelig mjødurt og specielt sildig gyldenris. Umiddelbart øst for den nordgående sti ud af området står en formation på ca. 10 m2 af kæmpe-pileurt. Denne aggressive haveplante må forventes at kunne sprede sig kraftigt i området i de kommende år. Der er forskellige vådbundsvegetationstyper repræsenteret i området. Den vestlige del af det store areal med vådbundsvegetation er et "storstar-kær" med et stort indslag af almindelig fredløs, vand-pileurt og høj sødgræs (se vegetationstypebeskrivelsen på side 11 ). Den østlige del er en rørsump, der næsten totalt domineres af tagrør. Langs de åbne vandflader findes en mere artsrig rørsump med bl.a. kattehale og vand-ærenpris. Umiddlebart syd for det vandløb, der gennemløber vådbundsområdet, findes et lille kærområde på under 20 m2, der måske er under udtørring, idet kærarteme nu er trængt af arter fra det tilstødende staudeengsområde. Det lille kærområde karakteriseres af bl.a. eng-forglemmigej, eng-nellikerod, tigger-ranunkel og lyse-siv. På de åbne vandflader findes almindelig vandranunkel, hvid åkande og bemærkelses­ værdigt en stor bestand af fladfrugtet vandstjerne. Sidstnævnte kendetegner normalt en relativ god vandkvalitet. Den østlige sidekanal ned mod Hareskovvej er jævnligt tørlagt, og her findes bl.a. bestande af tyndskulpet brøndkarse og kær-padderok.

16

Made with