UtterslevMoseKirkemosenOgGyngemosen_1994

(se nedenfor) overtage den våde del af kærområdet, mens den tørre del vil blive inva­ deret af arter fra staudeengen. Søbredderne ligger i Utterslev Mose generelt ret højt, hvorfor områder med disse hyppige vandstandsskift er få. Der er dog flere steder i Utter­ slev Mose med nærmest flydende overgang mellem kær og rørsump, og de ca 5 %, de arealmæssigt tilsammen udgør, vil i denne rapport skemamæssigt blive slået sammen. Skema 4. Plantearter karakteristisk for overgangsrigkær i Utterslev Mose. (De med * mærkede arter er enkelte steder dominerende.) lådden dueurt fløjlsgræs almindelig fredløs kær-galtetand eng-kabbeleje eng-karse eng-nellikerod vand-pileurt* lyse-siv kær-padderok almindelig skjolddrager høj sødgræs* kær-trehage kær-tidsel*

Hvis der i eller nær bredzonen ikke har været speciel stor tørvedannelse, kan man finde et særligt plantesam­ fund kaldet storstar-kæret. Denne kær­ type findes enkelte steder i Utterslev Mose. Typen karakteriseres generelt bl.a. af nikkende star og stiv star samt i Utterslev Mose af tykakset star. tation - Rørsump j r ' Rørsump er den naturlige randvegeta­ tion langs næringsrige søer og vand­ løb. Rørsumpen domineres af høje-^ græsser og græslignende sumpplanter. \ 1 Karakteristisk for sumpplanter er, at de er rodfæstede på vandmættet, ofte vanddækket og dermed iltfattig bund. Rødderne må derfor forsynes med ilt fra de øvre dele af planterne gennem luftvæv. Rørsump kendetegnes i reglen ved at være tørvedannende. På øerne i Utterslev Mose sker der derimod en nedbrydning af tørvelaget formodentlig p.g.a. det strømmende vands erosion. Rørsump udgør størstedelen af mosens vådbunds-vegetationsareal. (Bemærk at arealet af mosens øer, i lighed med i e * - e ^ '. . 2.2.6 Vådbundsvege­