UrteOgIsenkræmmerLauget_1893
MEDDELELSER
OM U R T E - O G I S E N K R Æ M M E R - SAMT S U K K E R B A G E R L A U G E T 1 6 9 3— 18 0 7 .
IS EN K RÆ M M E R LA U G E T 18 0 7 - 18 6 2
OG
ISEN K RÆMM ER FO R EN IN G EN I K JØ BENHAVN 1880— 1893.
UDGIVET SOM MANUSCRIPT AF ISENKRÆMM ERFOREN INGEN I KJØBENHAVN .
K JØBENHAVN .
LUDVIG JØRGENSENS BOGTRYKKERI. AMAGERTORV I O. 1893 .
ILLUSTRATIONERNE UDFØRTE AF GALLE & AAGAARD.
0 9 . 6 (T O ?
T
FO RO RD .
id et vi hermed opfylde det os overdragne Hverv ved at overrække vore ærede Colleger det af os, i Anledning af 200- Aarsdagen for Stiftelsen af det gamle Laug, udarbeidede Skrift, bede vi dem at modtage vort Arbeide med en skaan- som Dom. Det fremkommer ikke med Prætention paa at være noget literairt Værk, dertil har Tiden været for knap, og vore Evner vel ogsaa for ringe. V i have efter det os i Hænde komne Materiale søgt, saa godt som os muligt, at give en tro Beretning om de Begiven heder, der ere hændet vor Stand i de hensvundne Tider. Dette have vi søgt at gjøre saa correct som muligt, men der kan jo nok have indsneget sig Feil, da selve vore Kilder (de gamle Protocoller) ei altid have været ganske paalidelige og Arbeidet ofte er udført i sene Nattetimer. Vi haabe dog, at Bogen for Isenkræmmerforeningens Med lemmer vil indeholde Oplysninger af nogen Værd og Interesse. Laugets Forhistorie til 1807, Bemærkninger vedrørende Laugene og Raadvaddams Fabrik samt Listen over Isen kræmmere i Kjøbenhavn i de sidste 200 Aar ere udarbeidede af N. Th. Høyer. Laugets, Raadvaddams Fabriks og Isenkræmmerforeningens Historie ere skrevne af C. F . L . Galle.
V i s k y ld e T a k til D r. p h il., A r k iv a r O. Nielsen, fordi h an s a a v e lv illig t h a r stille t sin e A r b e id e r om L a u g e n e s H isto rie til v o r D isp o sitio n , til F o r re tn in g sle d e r v e d g e n e a lo g is k In stitu t H r. Sofus E lvius for h a n s M e d d e le lse r om d e g a m le Ise n k ræ m m e r e , til H r. Chr. Sæbye fo r h a n s O p te g n e ls e r om R a a d v a d , o g e n d e lig ik k e m in d st til H r. In sp e c te u r Krumhardt , som fo ru d en a t h a v e fo rsk a ffe t o s sa m tlig e P ro to c o lle r fra R a a d v a d o g L a u g s p r o to c o lle r n e , h a r g iv e t o s v æ rd ifu ld e O p ly sn in g e r. Kjøbenhavn i Ju n i i8p j-
Ærbødigst
C . F . L . G A L L E .
N . T H . H Ø Y E R .
I N D H O L D .
Side
LAUGETS FORHISTORIE. Det store Danske Kjøbmands C om pagni............................................ I LAUGETS HISTORIE. Isenkræmmerlauget............................................................................ 7° Bemærkninger vedrørende Laugene og RaadvaddamsFabrik . . . . 145 RAADVADDAMS F A B R I K ................................................................ 150 ISENKRÆMMERFOREN1NGEN I KJØBENHAVN ................................. 269 ISENKRÆMMERNE I KJØBENHAVN I DE SIDSTE 200 AAR . . . 303
LAUGETS FORHISTORIE.
DET STORE DANSKE KJØBMANDS COMPAGNI.
fterat hele Laugsvæsenet i 16 13 var ophævet af Kong Christian IV, oprettedes under efterfølgende Konger igjen L a u g ; i Aaret 1651 bestod der 4 Handelslaug: Vandschnidernes, Kræmmernes, Bryggernes og Skippernes. Vandschniderne havde Ret til at handle en detail med Silke-, Klæde- og Lærredsvarer, men forøvrigt en gros med alle andre Handelsvarer. Kræmmerne maatte en detail sælge alle Varer undtagen Klæde, der var forbeholdt Vandschniderne; de vare altsaa som Detailhandlere, Silke-, Lærreds-, Urte- og Isenkræmmere; en gros handlede de med Hørkram- og Bundtmagervarer. Disse 2 Laug bleve forenede til ét: »Det store danske Kjøbmands Compagni«, som fik Laugsartikler den 17. December 1651 ; de udstedes paa Grundlag af, hvad der forud havde været gjældende: „at bct ffal ftaa CnfjDer frit for, at foge fin gorbel t $jøb og ©atg, font fjan bebft fait". Det bestemtes, at der skulde være 2 Oldermænd og 4 Bisiddere, Halvdelen Kjøbmænd og Halvdelen Kræmmere, som med Magistratens Samtykke skulde udvælges blandt „be De* foemmefte og btjgtigfte Saugåbrøbre". Ingen maatte indgaa i
Compagni („brtøe IDJfabflabgfjanbei") med Nogen, der ikke var Medlem af Lauget, og Ingen maatte have mere end én aaben Bod med Kram eller andre Varer, uden i det Hus han beboede, hvor han kunde indrette saa mange Boder han vilde, eller paa Børsen, hvor det tillodes ham at have flere Udsalg: Kramboder ovenpaa og Boder med grove Varer i Børsens Underrum. Uberettigede Handlende som Bissekræmmere og fremmede „Siggere" passede man særlig paa, og det bestemtes, at frem mede Varer, der skulde sælges imod Provision, først skulde tilbydes Lauget _og Brødrene og siden sælges en gros, men ikke maatte udhøkres. Laugsskraaen fastsætter en daglig Børstid, for at Frem mede, der komme til Byen med deres Varer, kunne „tube ®jø6mcenb og kræmmere at antræffe og btéfe fig feta inb= btjrbcg". Børstiden var om Formiddagen K l. 10—n og om Efter middagen Kl. 5—6 om Sommeren, og Kl. 3—4 om Vinteren. Der tales ogsaa om Mæglere, der skulde have fast Salair, indtil de kunde leve af deres Courtage, „nteb minbre ber ftuibe finbe§ Smogen bertit Oefoem, fom Oti tjene nben Søn". Kjøbmanden og Kræmmerne havde deres egen Gaard (Compagnihus) ved Stranden (den sydligere Del af det senere Hotel Royal), i denne Gaard var der 12 Kram-Kæmmerser, Pakrum, Loft og Kjælder, endvidere en Privatbolig for Kom pagniets Skriver, samt den store Forsamlingsstue, hvor de ugentlige Møder holdtes, og hvor der var anbragt Borde og Bænke for Brødrene, saaledes at hver havde sin bestemte Plads (sé iøvrigt udførligere Beskrivelse i Manufakturhandlernes Fest skrift af 6. Februar 1887, hvori dette Laugs Historie er ud arbejdet af Dr. phil., Arkivar O. Nielsen). Dette Compagni hævedes ligesom alle andre Laug ved Forordningen af 23. December 1681, men Laugene fik snart igjen Kgl. Stadfæstelse paa nye Laugsartikler, saaledes: Silke-,
Ulden- og Lærredskræmmerne den 7. Juli 1688, og den 10. Juni 1693 udstedtes Laugsartikler for: Urtekræmmer-, Isenkræmmer- og Sukkerbager-Lauget. 1 693— 1807. Den lette Adgang til Handelsnæring, som Laugenes Op hævelse 1681 havde fremkaldt, bevirkede da ogsaa for Urte kræmmernes, Isenkræmmernes og Sukkerbagernes Vedkom mende en saa betydelig Tilgang i disse F a g , at det blev vanskeligt og besværligt, navnlig for de Ældre at bestaa ved deres Næring; man blev derfor enige om at indgaa til Kongen med følgende Andragende: „©aafom hi Gr. 9J?afeftcet3 tro Unberfaatter of ^rtjbenerere, ©ufferbagere og Sfenfrætnmere fjer ubi ©taben, bagftgen ubi nor §anbel og læring fler ftore Slfbrcel af en ©el puffere og Dm= løbere, fom lobc fjer omfring i pufene meb aUefjaanbe SSarer at fælge, fom Ut meb Ijanble, faa og af en ftor ©el unge 9ftennefler, fom fig fjer nebfat Ijaue og enbnu bagftgen nebfætte, faa at 53tjen blioer faa fufb af faabanne golf, at ben Grne iffe fan fjaue krøbet for ben Slnben, og bog omfiber maa forfabe bereå ®rant og gaa berfra, fom, @ub bebre bet, afferebe flet er, faa at Ut Gr. SJiajeftætS gamle ©fatteborgere tilligemeb bern ©ag efter ©ag Uorbe ruinerebe og ubi 31rntob maa forgaa, faa man faft iffe mere fan fjahe fit baglige 93rob eller og fuare til Gr. SL Sftajeftæt ©fatter og anbre ^ontributioner, IjUorfore Ui fjermeb ubi atlerftørfte lluberbanigtjeb inbfltj til Gr. 9Jiajeftæt itbi ben oi§fe $orfjaabning, at Gr. SUiajeftcet allernaabigft laber fig behage og beuife c§ ben ftore 9?aabe, fom (S. Sftajeftæt for nogen ©ib fibett tjaUer beoift ©iife=, Ulben= og Særrebgfræmmerne, et kompagni unber bern at flutte. Slltfaa er uoreå alienmber* banigfte Slnføgning og 33cgæriug, at Gr. $. Hftajeftæt af fær Sfgl. Sftaabe Uilbe forunbe o§ Urtjbcnerere, ©ufferbagere og Sfen* fræmmcrc, at ui og rnaatte flutte et kompagni unber oS, fom i forrige ©iber Uæret fjar, om Ui berUeb funbe bliue frelfte, at Ui iffe flet ganffe ffuHe forgaa og omfomntc, ijUoront Ui nogle
4
fünfter fjabe opfat, fom bert)o3 følge, om bet atternaabigft mnatte besage SØiajeftæt bem at tabe igjenncmfe og o§ arme betrængte Uuberfnatter af beit fßroffe^fion bermeb atter? naabigft bettaabe bitbe. ©aaban (£. SftajeftætS ftove ($unft og üftaabe imob o§ Oil ben Stttertjojefte (55nb igjeit rigeltgen befonne, og bi forbliner ftebfe (£. üD?ajeftcet§ tro Slrbe Unberfaatter og ©fatteborgere iitb tit ©oben.
^ßaa famtlige Sntere§fenterne§ SSegne
Spber Drtntan.
Stnber§ ^ettingfjufejt.
Sofjan Stuman.
§ an§ ¿ginrict) tBecijett."
Paa denne Ansøgning gav Kongen følgende Privilegier:
„333i (Stjriftian ®enb gembte o. f. 0. 05jore aUe bitterligt Sit mi efter Urte? og 3§5en?®ræmntcrnté ©amt @uffer=S8agerni§ ¿per i 35ori§ kongelig 9iefibentj ©tab Äiobenfjauftt beri§ atter? unberbanigft ©jorbe Stnfoguing og 23cgjering Sttternaabigft ¿paber gibet og gorunbt bennem til berté ¿panbet§ og üftcering§ gort? fættet^e ©aa og abffiilige SJitébrugS og inconbeniencer§ Sif? fdfaffeife ©ffterffrcfne ^riitiiegier og Sirticter. £ntor efter be @ig Sttterunberbanigft paber at rette og et) efter benite S)ag unber? ftaa fig nogen SUje SSebtegt, etter Stnorbning imeiiem fig fetf at gjore, faa gremt be icfe berfor bitie ftanbe tit fRettc, fom bebbør." 1. „Sngeu maa fig af Urte? etter gfen?$ræmmert)anbefn faa? betfom ©uffer?S3ageri ernære etter nogen ^ramboeb meb ©peeerie, Sfen?$ram etter ©itfferbageri ¿polbe, gørenb tjanb tjaber taget fit töorgerffab og er i Sauget iubfdfreben: gorfeer fig nogen fjer imob, ba bøbe gorfte gang tit Sauget Xpbe Sob ©olf, anbeit gang SDobbett og %rebie gang mifte atie be tPare, font fjanb tjaber meb at ijanbtc."
@ o m t i l % a t t t § t t ø p n g 1 7 3 0 , a h Im t a a W g f t m u b f t a b b e m e b f e o ^ f e o e b e $ o r é g e lig e ^ o r o r b m n s e r , ( o m e n t e n i t b o e ^ o m m e r e n Ø e e l a f S a n g e n e b e n & a m t , e l i e r t 2 iin tm b e itg i)e t> f a m t l i s e S a n g e n e i © a n m a t f o s S io t g e « CDM> berotøe forfattede og&oéføtKk^eaife. 5?3øæS31£2i2J9V Svpii ubi $flné itongel. SRaøeflS prtøilegerefce Sø^frpKmt
\\
S D te B $ rø fl£ jJ iR flt) e fig a lie rn a d & tg fle $ rtø e& «
Facsimile af Titelbladet og Textprøve af en Samling Laugsartikler, trykt 1730 , tilhørende Isenkræmmerlauget.
•#$>3 t Ji8 } K * »
S a u g g i A r t ic le r f o t U r te * 0 3 S f c t i 'Ä iU ’ tttfcne fa it tp f ©uffer--33agerne i tfiøbenlrøB«. t f g i Sfniffian Ben gemte/ af©UBé SHaabf/ Äonge tii ©anmar? ogSlørge ?c. © iøre alle Bitterligt/ at 23i efter Urte »øg 3fen ^ r« ,merne« famt©ufter<25agtrnci lier 93oréékongelig 9tei?ifn^©taDi\iøOf!if)aBn/l)ereénUermiierBanig|tg!orbf 2tn> jogning cg®egi«ring/,allernaatiigii (jaBer gmet eg førtmBtBen» netn/ til tereeßauDels øg Siæringé gørtfættelfe/ faa øg obfiiHige Sniébritgd øg Inconveniemier$§Jffhtffe!fe efterffrebne ^ riö iit» gier cg SirtiPler/bvorøfter Be fig aHertmberBgnigfi baBer at rette/ eg cø efter Benne©ag tinberffaae fig / nogen npe ®e Btægt cHec cnBett SinorBmng imellem ftg feltoat giøee/faafremtBe itfe Berføc ville fiaiiBe til rette / fem BeBbør, i . Stigen maa ßg a f Urte= eller 3fen»S?r«mer»£anBe{en fa aM * fem ©uifcr*93agerie ernære/ eller nøgen JtrambøeB meB©øeee* rtc/ Sten» 5?ram eller ©uffrr--33agtrte IjølBf/ forenBøanB fea? Ber taget ftt 23orgerffab/ og et i Sauget tttBffreBen; gerfeer fig nogen iferimob/ bøBe førfie gang til Sauget Xitoe Sfoö © øm , flnDengang Bobbelt/ treBie gang mijie alle B eg a tt/ føm banb CflBtt meO at |«nBlf. ■Urte-Rreemerne ogSuffer-^agernt mase ogfiaf fjan&lenWÖ «fterffrcbne 2 3 art/ Slemliø: Aqviviter -1 af Sitant/Singelica/ Stnm'é, Salmué /Sitroti/ ©nebær/ gættifel/ SDialurt/ kummen/ ^ømerantfer/ SRoømarin /©imøel SHcfen. Oetlillerede 2 3 onBe. ©a(fcm»S?anB/ SørBbæMSanB/ Ärufettinnte^anB/ Saøen« BebSöanB/ ^ømeranté-lSanB/ 9 Jøfen-- 9 3 anB. Conditer cg inBfølteBe 2 3 are. 3 llant- 3 loeB/ 5 lpriccfer/ S 3 erbertémeB ©titfe ogwBen©filfe; Saltntté/ Stdbcre fRøBber/©troner/ ©tton=* 8 !omfier og©fab ler/ ©trinat eller ©uffat/ ©eémet'- 1 >ærer/@bler/.g>inbbcer/ ®t)ben/ 3 ngefoe'rflemecn/ogafSf)ina/^irfebcer, 2 emøner/iØlam Beier/UKorbær /SWufiater afSnBien/ !Perftfer/«piumer, 0 »æ* Ber/ 9 libé/@pflnff SflCtufe/Sttflelébær/tørre Sicbøre-ØløDOer/ IQalnøBBer.
-S i'S ( 5 ïp ) !<•#■»
Confeflurer Og©uffer. 2fm6rn-£ttgter,2Innié, buntei Sonfect,buntetBegmer'Son« feet; Soneel 23nrí,£arbemomtner, 2orianber,(£ubpber,Bfln(l? £ u m m fn f©e¿mfr
“ f# 3 ( 52o ) ?$?“>
Kr, 9teb-Olié, Peter O lie, 9tofen-01ic, 9?ou
5
2.
„^ortegnelfe otier be SSarer font Urtekræmmere og ©uffer* SBagere maa og ffat panbte rneb." Indeholder et ganske betydeligt Antal Artikler, deriblandt „Speter^Dtie" og Rariteter som „Snbiatttffe $ugte=9teber." 3. „Sfenkræmmcrne man og ©fal gatpotbe ©fterffrefne SSare, Nemlig: 211te ftag§ ®ram*$Bare af Sent, ©taal, 9J?e§ftng, ©tuf, 3Ralm og 33Iif, aiie ©tag3 papirer, ©frif* SJfebtan* $poft* Sfteate (5arbu§s og Strøf^aptrer, ®ort og Sad;, ©frtf=£anter, 23ref= Staffér, SBogbinber*@paaen, @tfenbeen&=3Sænber, ©ftefpabe, 23og= og 3Kofeis®utb, Siamme, $arafober, St)nffc=Støp, SBobbiffer, 23tef= tporne, SRaaie^ufe, SWaffer etter ©fabetfe føotieber, Stobafék)ofer og ©toppcre, 9vør og ©toffer, ©foe=©penber, Stin og ¡¡Dtøjittg* Sfnapper, ©cticer af S3p§ger, (Sarbtner, pftoter, Rufferier, fåaarbe* fitinger, $patron=Staffer, ^offerter, $taffe=gober, ©fattotter, S3tef= og Urtc=©frtne, 9?atftote, ©pepte, Ciffer, 9Jte3fng4trbcpbcr, SDicSging* og $>ern=Straab, §egter og Sjatter, ©periagen§=9ftngc, Utbkarber og^Stiftere, Sernkaffetotine, ©tangkent, ¡3erns(§Jrpber, 3ern*fptaber, ©ortc og forttnnebe 33tif=^taber, stumps og £ftntte= S5tp, Sirub, Snitte, §aget og bugter, ^tinter og gprftene, ©pe= knappes og @epU9iaate, ©fomager $pinbe, ®ni'tie, ©pier og be3 tiibepor Støebffab, $tob og Sutten=©trenger, 9voffe=©nore, f$inger= bofte, ©peblinge, ©ept=$ptaber, $ntf*©feeber, ©cpt=©orn, §p^ing, Srtbs@nore, ©abet=©forber, ©ørfter, 23rænbe=®ta£, Siiferter og 93riIIer, Siorcf og $rnb=§orne, fårnbsgiaffer og S3ø3ges©penber, §aar= etter ©igte=S£)ug, ©øm etter ©piger, §atnmere, ^nibtænger, §øoeU og ^ngge=Scru, gtier, SJaaitbknttie, ©aitge og ©ang= 23Iaber, ©amt attepaanbe ©maat, fom af ¡gern, ©taat, Stin, Strce etter SDeåltge er gjort. 4. SDtéfe ffatt pafoe (£en Dtbermanb, font fit ©ntbebe i Stoe Star ffai gorreftau, og itaar benb afgaar, ba ffat bc famttige oeb
6
gleefte (Stemmer goreftilte Sftagiftraten paa fftaabftiten £re nf bereå SJtibler, af puitfe be een til Olbermanb igjen ubi Oeit anbenå Stæb paOer at anorbne, fom bennem fpntå bertit beft og ©pgtigft at oære, be maa og paOe en Sirtoer, fom imellem bennem fietf ffal ubocelgté, føuilfen Saugct ffal betiene og berfor Sømtiå, fom be meb pattnem fanb Iccorbere. 5 . Olbermanben ffat pafoe alte be gamte og unge kræmmere og Suffer=2Sagere, font nu ere og perefter i Sauget inbfommer, oeb beriå 9tafne inbtegnet, faa Oet fom pOor be boer, fpaa bet punb SDtébebre fanb oibe bennem at ginbe, naar Droget gore= fatber at gor Øiette eller og be nogen Oil efterføge, font bennem gjør Snbpaå ubi berig ØXæring, Og f|Saa bet fligt bi§ bebre $anb ©jfeqiterté, ba ffal bet Oære Ofbermanben StiHabt aarligen Stre af ^ræmerne at ubnæfne, Som ffal Oære ^Berettiget oeb ^olitte= 9ftefterenå Slåfiftenp ofoenffrefne, (Snten be ere Sttæitb^ eller Ouinbeå^erfopner, at'unberføge og af bennem oppebære ben oOenbemelte Straf, men poiå be ben iffe ftraj befaler, maa be itbett nogen §enfeeube til berig guriåbiction, pOor be antræffis, Sabe bennent Ipenføre ubt Stabenå Slrreft=§uu§ og meb Samme Slrreft forpolbe ftg efter fpotitie=9ftefterå Snftrujiå 6 2trticel. 6 . gngett af bennem, font per (Sffter Oil Orioe benne §anbcl eller Offentlig ^ramboeb §olbe, maa i Sauget antagiå gorenb §anb er oOer fine fulbe gem og XpOe Star gammel. Oernæft ffal panb af Olbermanben og 9Xogle af be ælbfte ®ræmere ©¡catninerté ubi en af Sftagiftratenå ©eputerebiå oOerOæretfe, om panb forftaar ben ¿pattbel, fom panb oil Sruge, Oeåligefte bcoiife, at panb famme §anbel Sært
7 7.
Oct ffaH og UlbeliS Oære gorbuben, at nogen Omløber, bet oære fig enten 9D7anb§i elier Ouienbeg^erfou, maa meb nogen Sh'ant eller Sare, ©om Urte= og Sfenfræmerne ©amt ©uffer^ Sagerne §anble meb, omløbe at fælge unber Sarenté gorbrpbelfe, og beSforubeit @n Sigbatler ftraf førfte gang, anbeit gang Sto fftijballer, Strebie Oobbelt, naar be bermeb bctræbté. OeStigefte at et) felter nogen Sigger eller anbre maa Sarene ubi beri§ §uufe $aa berig hammere eller anben=fteb§ nbi ©maat nbfelge eller betiene bennem af nogen Omløber itnbcr ©traf, gørfte ©ang Sti fRigbaler til Sanget og be gattige, ånben gang Oobbelt og S^rcbie ©ang at fjaoe alle be Sare gorbntbt, font l)o§ bennent fittbe§, og maa Saitgetg Srøberne enf)0er for fig, naar be faa= banne ^Serfoner fiutbe opfpørge eller og nogen Omløber paa ©aben meb nogen Sare antræffe, ©øge alle Soulige nærmefte 9J?ibler til at føre Seoii§ berpaa, og fiben ifle allcnifte faabanne i^erfoner antafte og bet Sorig ^olitie=3Jfefter ©trag tillienbe gioe, ©om ttbeit nogen tjer fanb gjoreg og tit bereS Raubet ¿porer, og ffat S§ 5 eni Stroemerne tit faabait beriS ¿panbetä befto bebre gortfcettetfe Sabe bennem beere angeiegen og Söeftitte bennem f>aa, at labe inbrette ^oieer* og ©ii 6 e= 9 ftotter Sßaa SSequemme ©tceber tjer i Sanbet. ©eStigefte ffni be tneb forfbarfige 9 iecite u=$orfalffebe og ufor* berbebe SSare §anbte, unber beb=bortig ©traf, ©taben, Sauget og be $attige tit tige ©eetiug. ©an ffat be og felge berig 5 ßare for beit bittigfte ißri§, fom be fanb. 9 . Sngen ®rcemer etter ©uffer=$Sager rnaa §er itbi ©taben fjabe meere enb en aaben Söoeb, unber ©i Dti^batterg ©traf gorfte gang, at fjan bermeb betreebig, anbeu gang ©obbeit og ©rebie gang 93 oen ganffe at tiiiuffeg, og ©taube unber ^oiitte-iOiefterenS forfeigting. ©og ffat bet tjerbeb iffe beere $ormecut, at be jo ©ittige maa fjabe en £ 8 oeb s^aa etter unber Söorfen. 10 . Sngen Ätubmanb, fom tjanbter ubi ($rof§ og fom et; ©ittige nteb ube ©ette Saug er inbffrebet, maa nogie berig SSare ubi ©maat ubfelge etter gorfjanble, forenb be bet Dibermanben paa aib Saitgetg SSegtte fjaber tiibubet, fom bet fibeu atte Saitgg S 3 roberne ffat titfienbe gibe. üftaar og nogen $remtneb i)er f^ne SBare btt feige, ffat tjanb fig for Dibermanben angibe og fine Sßare ubi ®rcemmcrni§ ßompagnie §uu§ ofategge, og ber ©benbe gange om Ugen, üftenttig üftanbag og ©orSbag tit SÜrcemerue beraf forfjanbte, men ubi be aubre ©age ffat härene tittige meb ftaa unber Dibermanben^ Suffe, ^ßaa bet imibtertib et) noget tit aubre enb SÜrcenterne beraf borber gortjanbtet. gorfeer fig nogen §erimob, ba mifte et) attene härene, men enbog ber foruben gibe ©t)beOiijbatter tit©traf, ©taben Sauget og bewältige tit tige bcetiug. 11 . ^rcemerne ffat fig $tittig om ©ageu paa Sorten fma Drbiitaire ^öorgj ©ib tabc finbe og ba forrette £>ui§ be meb 9 10 So bobe §ber gang tií ©traf So Siijbaier, ben ©ene tit Sauget og ben auben til gattige, er bcr nogen, font for s 2 ttber eller ©oagfjebs ©ft)Ib iifc tan bcere, ba maa be forbigaaté. 16 . üftaar Sftogen fig tiíí nogen Shcemmer 33 egioer, itogeit ¿paitbeí at [cere, ba fM f)anb fig íjo§ Díbermanbett íabe gubffribc, og ttaar nogen fö'rcemmer faaban Sreng antager, ba ffat ber ffriftíig ©ontract nteb S)rengen§ tenner og ^ 5 aa Otorcnbe oproette§, ipuorubi be fcerbeíté ffat borge for f)an§ Sroffab, og ffat famine ©ontract ittbforiS Drb fra Drb ttbi en Sog, font Díbermanben tií beit cube aleñe ffat fjotbe, for íjuiícfen gnbffribeífe Diber= ntanben tií beit enbe aíene flat íjoíbe, for fjitiícfeit gttbffribcífc Díbermanben ffat 97 t)be ©eit Sijbaícr. gorfomnter §o§buitbcit íjannent at íabe inbffritie, eftcrat fjanb f)o§ fjaintent paa gorfog íjaber occrct i Sre Síaaneber, ba bobe §o§boitbeit i Saugct§ ©a§fa gire Si^batíer. 17 .- Xsngeit ntaa tiene fingere gor Sreitg enb ttbi ©íjb 3 íar, bog ffat iffe íjernteb forftaaiS ®rcemmerni 3 ©oititer, fjuiícfe, bcr? font be biííe bíioe Oeb ben §aitbeí, fom berté gorceíbre ijaber breoet, og be ©tebfe íjaber üceret i berté §uu§ iitbtií Sttteube 3 íar og íjaber ícert §anbeíeit, ba maa be ftrag ber ©fter for ©nenne inbffribe§ og fibeit, naar be.btjgtige ere befititbnc, ba ubi Sauget at ittbtage§, ont enbffioitt be iffe cttba íjaber naact beriS gern og Stjbe 5 íar. 18 . 97 aat nogen faalebe§ fine S)rett 4 (ar íjaber ubtieitt, ba ffat íjaitb af Díbermanben i en bertií inb= 9 íettet Sog for ©iteitb ittb= ffribcS, fjborfor fjaitb ffat gibe So Síijbaíer tií Díbertttanbett, og ntaa íjanucm iffe af ¿poSbuttb Slfffeeb beigris, íjuorlebté íjaitb fig i fin Sieniftc íjaber foríjoíbet, nteitS berfom |)o 3 bititbcit íjauitem bette ttbett íouíig Síarfag biííe foríjoíbe, ba ffat Díbermanben tií' 11 lige nteb gire af SaugS4Brøbrene, naar bet for fjannent ffagiø, Derfrna fienbe, og berfont nogen af farterne bcrpaa ffaber, ba gioe bet ^oiitie^eftcren til fienbe, font bennem (Sfter ©agcnø 93effafenfjeb ttbcn ^roce§ flat imellem fige, og fjOiø bet iffe i faa maabcr fanb affjanbfiø, ba bet fiben Oeb Saitbø Soo og 9?æt at farbfioe, Dg f>aa bet atb ©tribigfycb fjernbinbeit fanb forcfommiø meb be ©oeitne, fom alferebe i SDienefte ere, ba ffat famme ©itenne inbett gjorteit Dagiø gorføb efter bcnne 93ori§ gororbningø ^uHication bennem ©eff fjoø Dibermanbett tabe inbffrioe, i)nor fænge be (£en §Ocr for ©itenb fjaoer Scient, og for faaban gnb= ffrioeffse iBetaffe tif Dfberntanben Do fRijbafer. 19. 97aar nogen gor ©oenb er inbffreuen, ba ffaf fjattb forcnb fjanb i Sanget maa inbtagiø, nogen fpanbef at brioe efter aaben Stramboeb fjofbe, eitbntt Dicnitc for ©itenb i gire Star, fjitoraf fjattb i bet 9iingefte ffat Dienne Doe 91ar fjoø fjanø forige bonb fremfor nogen aitbett, om §o§bitnbeit bet begierer, for eit billig Son, font be imellem fig fttnbe foreniø om, bog ffat be ©tteitne, font i iteft foregaaenbe 17 Slrticet ommefbiø, gotgiøriø be SCar, font be affercbe for ©nentte fjaoer tient nbi. 20 . føibfomnter nogen grentmeb ©Oenb fjer at oif Dicne og bctte Saitbø fjaitbef tære og Ijanb et) af nogen færbefeø er forffrcocn, ba gioe fig an fjoø Dfberntanben, ^Saa bet fjattb fjannent efter mitefigfjeb tif en Dienifte fanb forfjiefpe. 21 . ¿gOerfen ©Oenb efter Dreng maa nogen Dib beriø £) 0 ø 6 unbø §aitbef etter ©ager for nogen,aabenbare, nten aft, fjOab benncnt bfiocr betroet, meb Dattøfjeb fjoø fig fjofbe, meb ntinbre bet fttitbc Oære noget, ©om imob SBoriø Stfferjtaabigfte nbgangnc Sooe og gororbninger fttnbe ftribc. SBefinbeø nogen ^erimob at fjaitbfe, ba ffat famnte ©itenb efter Dreng ctj herefter tifftæbiø fjer i $ore 1 2 Dliger og Sanbe nogen /gattbel enten itbi ©tort eller ©mant at brioe eller nbi i noget Sang tagcS, ©amme ©traf ffal be og Oære itnbergioite, ©om nbi nogen Utroffab eller Spberi betræbis. 22 . ©oenne og Strenge ffttlle for alting Oet nbt agt paOe beriS £m3bonbS Diptte, ($afn og profit, ben i alle DJiaaber Oibe og Diamine og bcforbre, i færbelispeb ftulle be ogfaa goeb agt og tilfiun paøe nreb be Diare font be panbte, at be et) forntebelft beriS llagtfompeb og itbe mcbpanbling blioc forberocbc, faa fremt be et) titt ©faben lulle fnare. 2 3 . §0erfen ©Oenb eller Streng, faa fænge be ere ttbett nogens Sicnifte, tttaa nteb noget for fig fielf panble, et) pelter ntaa be, fontben bereS ¿pttSbonbS SBibffab eller fanttpffe noget enten for gnb= eller Ublanbffe tage i (Somtntéfton at forpanble, nnber famme DioriS (SonfiScation, og beSforuben betalte Src bobbelt faa mæget til ¿poSbunbett og Sauget, font t)anb i faa SDiaaber be- træbis nteb. Stog flat bct pernteb ingen formeent oære nbi beriS 13 _ fore, men be font Saugct flutte fjaøe, ffcit teggté ubt Snugeté EaSfa, Ijøortii Dtbermanben og Stuenbe af Saitgef, font bertit ijOer Star ubøætgté, ffal fjaøe beriS fær kogler tjuitfen (SaSfa fjorten ®age efter §øer 9tar§ $ag ffal aabnté og for ben§ Snb= fomft af Dtbermanben til Sauget giørté 9?egnffab, ba beraf ffal tagté fjøté tit SaugetS noboenbige Ubgifter befjoøté, fyuorpaa Diigtig 35og af bennont, fom Nøgterne tjaøer, ffal ljotbe§. Dg flat 93ort§ ^oiitte=9}?efter oøer btéfe af o§ StUernaabigft forunbte ^riøitegium og Slrticter atoortigen Ijotbc og tjøab $or= feetfe, bertmob begaaté, t)o§ be ©fptbige paa forflrefne SJfaabe tabe Ejfequere, §itorefter alle og entjøer 93ebfommenbe ftg atter uttberbanigfi tjaøer at rette. Dg btjbc og 93efatc 93i fjermcb D§ Etfletige ^ræfibent, S5orgemcftere og 9vaab i bemette 93orté $ongt. 9?e§ftbent§ ©tab Sl'tøbcnfjafn faa og atte aitbre, font btéfe Strticter unber 93orté Eancette=©eigi titfliffet øorber, at be bennem paa bcijørtgc ©tæber tit alteS Efterretning ftraj taber fæfe og forlpnbe. Etøet paa øort ©tot Sltøbcnfjafit ben 10 $unit Slnno 1693. llnber 93or kongelige ¿paaub, og ©ignct E ijrtfttan." Disse Artikler ere her meddelte med den oprindelige Ret skrivning; det fremgaar af dem, at Kongen vil have Indseende i Alt, hvad der foregaar i Lauget, idet intet Laugsmøde tør afholdes uden under Overværelse af en Magistratsperson; Børsen og Industrien ligger Kongen særlig paa Sinde — det paalægges flittig at indfinde sig paa Børsen, at fremme inden landske Manufakturer og Haandværk, ja endog at anlægge Poler- og Slibemøller; forøvrigt er det høje Bøder, der fast sættes for enhver ulovlig Indgriben i Laugets Rettigheder, men ofte omgaaes disse ved Kgl. Privilegier til Folk, som ikke ad lovlig Vej kunde faa Adgang til Lauget, til Skade for Laugsbrødrene; paafaldende ere saadanne vage Bestem melser som: „at bræmmerne flutte fælge bereå 93are tit btfitgfie H fpritê", at den udlærte Svend endnu i 2 Aar skal tjene hos sin Hosbunde „for eu billig Søn", o. s. v. Den besværlige Adgang til at blive Laugsbroder, navnlig de 7 Aars Læretid og 4 Aars Tjeneste som Svend har man dog faaet dispenceret for egne Sønners Vedkommende, idet disse allerede i 18 Aars Alderen maatte blive indskrevne som Svende, og „fibett naar be btygtige ere befunbne, ubt Sauget inb= tageë"; Tilgangen til Lauget var da ogsaa kun ringe, Antalet 1699 var 67, 1739 : 80, 1759: 88, deraf circa 12 Isenkræm mere; først fra Slutningen af forrige Aarhundrede er Tilgangen mærkelig stigende. I Spidsen for Lauget sattes en Oldermand, denne blev valgt af Magistraten blandt 3 Laugsbrødre, som paa det i den Anledning afholdte Laugsmøde havde opnaaet de fleste Stem mer; da Urtekræmmerne udgjorde det langt overvejende Antal af Laugsbrødrene, faldt de fleste Stemmer sædvanlig paa Urte kræmmere, men desuagtet valgte dog Magistraten af Hensyn til Isenkræmmerne undertiden en af disse til Oldermand ; efterat Isenkræmmerne havde overtaget Raadvaddams Fabrik, indhentede Oldermanden sædvanlig Erklæring fra dennes Direc teur i Sager, der særlig vedkom Isenkræmmerne. Ved Oldermandens Side sattes to „^fåibfte", der vare B i siddere ved Laugsmøderne og havde Nøglen til Laugskassen tilligemed Oldermanden. Nogle Brødre, som valgtes for kortere Tid, havde det Hverv, i Forening med Politibetjentene at gjøre Undersøgelser om ulovlig Handlende, de benævntes „SnqOtfb tionen"; da det var en ubehagelig Bestilling, modtoges Valget dertil sædvanlig kun modvillig. Paa Lau.gsmødet d. 3 1. Marts 1699 bleve fire Brødre valgt til, i Forening med Oldermanden at afsige Kjendelser, men denne Commission ophørte at virke; først den 7de Decbr. 1729 blev det vedtaget at vælge 2 af de ældste, 2 af de mellemste og 2 af de yngste Medlemmer til i Forening med de 2 „$£lbfte" og Oldermanden at samles i Compagnihuset den første Torsdag i hver Maaned, for at 15 overveje de Sager, der for Øjeblikket forelaa; disse Personer kaldes Assistenter og deres Forsamling: Sessionen. Det var væsentlig Sessionen der afgjorde Laugets Anliggender; Older manden tilligemed Sessionen blev saaledes Laugets egentlige Bestyrelse. 1698 beskikkedes 2 Commissionairer, der skulde have Til syn med de fremmede Kræmmere; den 12. April 1699 fik de følgende Instrux: 1 . De to Commissairer „pøent bet tilfalber ()ø§ be gremmebe dt øpøarte", skulle have Tilsyn med, at ingen Andre kjøbe af disse end Kræmmerne i Compagniet og de 4 Apothekere; de skulle fungere i i Maaned og i den Tid være tilstede, naar Varerne bringes ind og ud, ved deres Udpakning og Indpak ning, og naar de Fremmede gaa bort, lukke af og levere Nøglerne til Oldermanden. De skulle lukke op om Sommeren Kl. 8 og om Vinteren Kl. 8V2 men lukke Kl. 12, derpaa atter lukke op Kl. 1V2, og lukke om Sommeren Kl. 7, om Vinteren Kl. 5. Det skal være de Fremmede tilladt at udsælge Mandag og Torsdag, paa disse 2 „ 5 £ønnebage" skulle Commissairerne være tilstede og desuden naar Oldermanden bevilger en anden Dag, hvis der skulle indtræffe en Helligdag paa en af de fastsatte Dage. Naar der ere flere Fremmede, skal den ene Commissairius være paa Kamrene, den anden paa Pakhusene, hvor de skulle optegne Navnene paa dem, der kjøbe af de Fremmede. 2. De Fremmede, der komme til Staden med Varer, skulle melde sig hos Oldermanden, og derpaa bringe Varerne op paa Compagnihuset, hvor de kun maa forhandle de 2 „TøHHC* bage". Hvis nogen Fremmed sælger til Nogen udenfor Lauget, har han forbrudt sin Frihed til at handle, og de Arbejdskarle, der bortbaerer Godset, bliver afskedigede. Hvis nogen Com- 6 1 pagnibroder fordrister sig til at medtage Nogen, som er udenfor Compagniet, skal han straffes efter fire Brødres Kjendelse. Naar nogen Fremmed ikke tager sine tiloversblevne Varer med sig bort fra Byen, skal han lade dem forblive paa Com- pagnihuset, hvis han ikke vil have Varerne forbrudt og yder ligere straffes. 3- Laugsbudet skal hver Tønnedag i rette Tid hente Nøglerne hos Oldermanden og bringe dem tilbageom Aftenen;han maa ikke lukke op for nogen Fremmed, førend begge eller een af Commissairerne er tilstede, han skal forblive begge Tønnedagene hos Commissairerne for det Tilfælde, at der kunde forefalde noget. A f lønnede Functionairer var Laugsskriveren. Den første hed C. Krick, han lønnedes 1694 med 100 Sletdaler aarlig, senere fik han højere Løn ; endvidere var Laugsbudet sæd vanlig en forhenværende Laugsbroder; den første hed Bernt thor Biihren, hvis Portrait længe hængte i Laugets Forsam lingssal; han havde i aarlig Løn 75 Rdl. og fik senere Fribolig i Compagnihuset; da dette blev solgt, fik han Huslejegodt gørelse, desuden efterhaanden højere Løn. Den første Oldermand var Eilert Stuhr (1693-1699). Ved den første Laugssamling den 10. August 1693, var Politimester K lavs Rasch nærværende; ved den Lejlighed blev Urtekræmmer Chr. Krich anordnet til Laugsskriver og Urte kræmmer Johan Auman og Isenkræmmer Lians Hinrich Bechell til der skulde have Nøglerne til Kassen. Det ved toges, at tilbyde dem, der havde været Medlemmer a f det gamle Kræmmerlaug, men nu havde forladt Handelen, de Penge, de havde indskudt i det gamle Laug, derimod at op fordre dem, der vedblev med Handelen, til snarest mulig at lade sig indskrive. Der var allerede 31 indskrevne Laugsm edlemmer, der hver havde betalt 25 Rdl. i Indskrivningspenge, desuden 9, der ikke havde været i det gamle Laug, men Andre vare „gcmffe brangbtlitge og formente ©ompagntefå Diettigljeb for Sntet nt ntjbe". Oldermanden lod da disse kalde for sig, en efter anden, men derover klagede en Del til Magistraten, hvorved de bemærkede, at intet Magistratsmedlem havde været tilstede, at Oldermanden og de to „^Stbfte" havde strengelig foreholdt dem, enten at lade sig indskrive eller at regnes for Fuskere og lade deres Boder lukke; de havde været Borgere i flere Aar og formente sig ikke forpligtede til at betale 25 Rdl. i Indskrivningspenge. Oldermanden svarede, at han ikke havde holdt nogen Laugssamling, men bedet Kræmmerne, naar deres Vej faldt forbi, at se op i Compagnihuset; fremdeles bemærkede han, at Hus og Husværelser til Oplag, Indretning, Vedligeholdelse o. s. v. ikke kan gjøres med tomme Hænder, ja at i andre Laug endog tilskydes Noget udover de i Artiklerne bemeldte 25 Rdl., endelig bad han om, at Magistraten vilde sætte Hans Jørgen Holst til Rette, fordi han paa Compagnihuset utilbørlig havde begegnet Oldermanden. Sagen endte med et Kgl. Rescript af 6. Marts 1694, der paapegede de gjenstridige at udrede de 25 Rdlr. uden videre Udflugter, derpaa faldt de tilføje, og de fleste indtraadte efterhaanden i Lauget. I Juni 1694 opfordredes Knivsmedene ved Politibetjentene til at sælge deres Knive til Isenkræmmerne, det forbødes dem at omløbe eller at udstaa paa Torvene dermed, de lovede at rette sig derefter; det samme var Tilfældet med Tøj- og Bør smedene samt med Børstenbinderne. I Juni 1694 blev der ved Hjælp af Politibetjentene hos Clande Rossel ved Stranden forefundet en stor Del Urte- og Isenkramvarer, som bleve forseglede. Hans Hustru Louise klagede derover til Kongen, hvorved hun navnlig paaberaabte sig, at hun d. 28. Mai 1690 af Magistraten havde faaet Bevilling til at omgaa i Staden og handle med: parfumerede Handsker, Haarpudder, Lak, alle Slags Kamme, uægte Perler, Vifter, smaa Krystal-Flasker, Briller, Blyantspenne, Tandbørster, Snustobaks- Æ sker og Sæbeballer, dog paa den Betingelse „at fjuit fig faa ($aber og «Stræber, faabel fom ubi pufene, ubi fin Tale, Drb og fagter flitter og fortjotber fommetigen, fintigen og friftetigen". Oldermanden paastod imidlertid, at hun baade hjemme i hendes Hus saa vel som med Omløben udi Vinhusene og hos fornemme Herrer og hos andre Godtfolk, hvor hun kan vide, at noget kjøbes, betager Kræmmerne en stor Del af deres Næring. For nogle Aar siden havde Isenkræmmerne maattet afkjøbe hendes Kram paa den Betingelse, at hun herefter ikke skulde have noget at bestille med, hvad de handlede med; det blev hende derfor ogsaa kun tilladt imod en Afgift at handle i sit Hus med visse Varer, men Omløben blev hende forbudt. Senere fik Clande Rosset Kgl. Privilegium paa Galanterihandel, og blev en anset Handlende, endnu mere hans Søn af samme Navn. Som fastsat i Privilegierne maatte Laugets Medlemmer efter en vis Omgang bære Laugsbrødrenes og deres Familiers L ig til Jorden, (herfor fritoges 1699 Oldermanden og Laugets P'unctionairer baade „be mthærcnbe og be forrige".) De ind deltes i 6 Classer, hver Classe havde sin Formand, som ind delte Bærerne til højre og til venstre; Udeblivelse strafiedes med Bøder; det bestemtes at Oldermanden og de to Ældste skulde gaa bagefter Liget foran Sørgefolkene; det vides ikke, om Laugsbrødrene, i Lighed med Silke- Ulden- og Lærreds kræmmerne, for Betaling have baaret Standspersoner til Jorden. December 1694 lod Oldermanden foretage Undersøgelse paa Torvene efter dem, der handlede med Børstenbinder-Varer og Dukketøj (Legetøi); af de sidste fandtes 3 paa Ulfeldts Plads, 3 paa Amagertorv og 1 ved Stranden, hvis Varer førtes til Politikamret. Oldermanden forestillede Politimesteren, at det var nødvendigt at skride ind, „ba bet uit Cl* ben Tib imob 19 Sut, fom bræmmerne berof noget tofe flat og ftben faa gobt fom et ganffe Star tigger ftilte tgjen". December 1695 udlaante Lauget sine 24 nye sorte Læder stole til Slottet i Anledning af Festlighederne ved Kronprinds Frederiks Bryllup. 1696 klagede Oldermanden over en Nürnberger, der i Bygmesterens Gaard i Stormgade paa Salen holdt en offentlig Krambod og solgte til A lle og Enhver: Speile, Knive, Saxe, Lysestager, Vægtskaaler, Tobaksdaaser, Regnepenge, Krudt flasker, Syskrin, Skrivetaler, Snustobaksdaaser, Kamme af Horn, Buxbom, Elfenben og Skildpadde; alt imod Isenkræm mernes Privilegier. I Mai greb man en Jødedreng, der løb om og solgte Lak og Knive i et broget Tørklæde. 29. Juni 1696 klagedes over, at en Laugsbroder ved Marcus Kurtzes Begravelse var saa drukken, at to af Compagnibrødrene maatte føre ham ind i en Port, han blev derfor idømt 1 Rdl. 1 Bøde. Da det gamle Compagnihus 1790 var overtaget af Silke- Ulden- og Lærredskræmmerne, lejede Lauget Forsamlingssal og Pakrum i en Ejendom ved Stranden, Pakrummene vare navnlig bestemte for de Varer, som de fremmede Liggere førte hertil, og som skulde være under Oldermandens Værge, kun 2 Gange ugentlig var Adgang til Pakrummene for de Laugs- brødre, som vilde kjøbe af Varerne. Ved Laugets Begyndelse var de Fremmedes Tal stort, saaledes opgives 1693: en Kjøb- mand fra Salingen med Isenkram, en ditto fra Amsterdam med Urtekram, en Guldsmed fra Bremen, der bevilgedes 3 Tønnedage til 3 Tydskere mod en en Afgift af 1 Rdl. om Ugen, en Tydsker med Kram; 1894 lejede en Kjøbmand fra Sonnenberg 2 Værelser paa et Aar for 40 Rdl., indtraf en Danziger med Flasker og forgyldte Glas, en Glassnider med forgyldte og skjaarne Glas. en Mand fra Schlesien med 6 Kister fine skjaarne Glas, en Bøhmer med skjaarne Glas, atter en Mand fra Schlesien, en Bøhmer og en Stettiner med Glas 2 * 20 o. s. v .; der kom ogsaa Niirnbergere, men efterhaanden ind skrænkede de fremmede Kræmmere sig til Glashandlere. 1698 kjøbte Lauget Søbotchers Gaard paa Østergade (nuværende Nr. 55, lille Kongensgade 46 og 48 og langs St. Jørgens Gade) til Compagnihus for 4,000 R d lr.; dette K jøb anbefales af Oldermanden saaledes: „SDette §u§ er befocmt og inbrettet, fom noget §it§ f)er i ©taben finbeS fait, baabe meb mange hammere fom er oøenpaa 18 Stien meb fri gortoo (©oategang) faa fjOer dammer fjar fin egen gnbgang fra gortoOet. Sieben nbt føufet 5 ffønne ©tner alle i en 9iab, meb Hjøffcit og ©fufefammcr t)o§, ©tuerne alle meb gernfaffetoøne, faa ber fitibcS 12 tilfammen; itnber bet ganffe §it§ er geljøelfte ^jccfbcrc. 11b tit ^irfegaarben er en ganffc nt) 53tjgning meb ^ortrum tit gubfjørfet, berubi ©talbrum meb 4 ©pittoO, Softer og dammers oøer beit ganffc øgning og $jælbcr itnber. 6 gag £ut§ tit ©aarbeit, fom er afbett nbt 3 SBceretfer tit ®ut= ©ptfe* og Øtfjæfber". I Huset var Compagnisalen, hvori Laugsmøderne holdtes; dens Indventarium beskrives d. 3. Januar 17 3 1 saaledes: „(£n gern ^affetoOn meb 20 SDNSftng Snotøjer. ©n ($røn= tænber meb 93aab, et ftort oOatt gtjrreborb, et ubtruffet Grgeborb meb gtjrre SDæffet, et ©fitbcri meb StrojaS ©robriug, (SompagnietS 9J?aat, tjOorefter gnbbeting af £>ojbe nbt otéfe StaSfer ffer tit Sigbceren, et ftort fort ©pejt meb tre 9tte§ftng=©fruer, en SReSfing Stjfefrone nteb 8 Stritte, en bitto af Strce, en gern gtbffuffe, en Diaritefécatenbcr og to Sanbfort. (Sn inbtagt SDrag= fifte, 1)0orubi befiitbe§ Sompagitiefå ftore Sigftcebe meb ©øto^ og ©iffefrtøtfer, et bitto ltnberHcebe paa S5øren og et bitto tit ©famlen itnber Siget, et minbre Sigftccbe, meb ©øto= og ©itfe* grtjufer, to bertit fjørcnbe Unberffæber; et grønbt Sfcebeå, 23orb= flæbe meb fjOibe og grønne (Srepiner, 13 brogebe Satunå 9Sin= bueégarbiner nteb Satøte, meget gamle, to bitto ØOertrcef tit fantme Øragfifte og Kompagniets Ka§fa, 3 ^5ar Stim£t)feftager meb SDitpper, 3 9J?c8fing Støefaje, et gire Stime ($ta§M. 2 1 Endvidere var der i Laugsbudets Værelse Frederiks IV ’s og Dronning Lovises Portraiter, Portrait af forrige Laugsbud tlior Biihren og et Skilderi med Frugter og et med Land skab; endelig 34 store Lænestole. Foruden Compagnisalen og Laugsbudets Lejlighed fandtes Kammere og Kjældere til Oplag, desuden udlejedes Stue etagen; her havde fra 1704 den bekjendte Vinhandler og Restaurateur Klavs Bihi sine Localer; fra 1709—17 13 var den udlejet til Jacob Lercke og Postdirecteur Pop, da var her Postcontoir; senere blev den atter udlejet til en Vinhandler. Ved et Laugsmøde den 4. April 1698 indfandt sig to Raadmænd med en Collect og et kgl. Brev, hvori opfordredes til at yde Bidrag til de Fattige; der indkom 115 Rdl. 1698 blev en Dreng hos Isenkræmmer Herman Vinberg jaget af Tjenesten for en Tjenestepiges Sky ld ; Drengen foregav, at hun satte ondt for ham hos Husbonden, hvorfor han gav hende et Ørefigen „bog pittt igjentog", hun klagede til Hus bonden som derpaa ville slaa ham i Hovedet, hvilket han ikke kunde taale da han var svag i Hovedet, han havde da sagt til Husbonden, at „paa beitne SJJaabe fitnbe patt ingenfitnbe tjene pant", hvorpaa denne bad ham at gaa „ganbett i SJolb". Drengen klagede over Husbondens Gnavenhed og Mis tænksomhed, Begyndelsen til det hele var at han havde nægtet at bære ud med Pigen af Secretet paa Gaden „poilfet ingen bræmmer begjærer nf fin SDreng". Han led af Tandpine, „men ®ub fjjælpe ben, fom i pan§ Xjenefte nogen ©oagpeb tiL tommer, for paObe patt gioet (Sn klæber paa kroppen, fom bitebe noget for groft og M b , faa paobe man net oæret famme ©pgbotn fornben; pan ffittbe ej fitnbe nægte, at bet Oar jo H /2 Star fibcn pan paobe gioet mig et $ar ¿pofer, pan ingen Sliber paobe gioet mig noget ipar ©fo anbre enb pan§ affaftebe Singefter, fom jeg par maattet gaa og fluffe nbi", fremdeles klagede han over intet Lintøi at have faaet, ja at have været helt „nøbfibeitbe" for Skjorter, alt hvad han skulde have „fibt 22 føffelig" af Fodtøi smaat Lintøi og andet havde Forældrene maattet forsyne ham med „font pan fig bog paøbe forflreøet til" a f andre Klæder havde han aldrig faaet andet end det Hus bonden først havde taget den bedste Styrke a f paa begge Sider. Vindberg klagede derimod blandt andet over, at naar han var ude havde Drengen „inboiftet [tg t øOerfiøbtg Dm= gængelfe meb anbre ©renge, ben ene at opbarte pant meb fit ipaar at ffjcere og opfatte font ©oinbebørfter, ett anben meb £ptten og SBptten, meb ©penber og pøté anbet mig itøibenbe". Kytten og Bytten maa være et Spil ligesom „©penb" der nu i Kjøbenhavn hedder Klink. Samme Isenkræmmer Herman Vinberg havde forøvrigt i Novbr. 1799 atter en Sag med en Dreng, som han pryglede; Drengen forlangte at fritages for længere at tjene Vinberg, hvilket ogsaa bevilgedes af Oldermanden. 1698 d. 8. April sammenkaldtes Compagniet hos Politi mesteren, som foreholdt Medlemmerne hans kgl. Majestæts Befaling, at holde Boderne lukkede og ej at sælge om Søn- og Helligdagene, hvem derimod handlede vilde uden Persons Anseelse blive straffede; men allerede d. 6. Juni vedtoges det, at Oldermanden og „ttogle gobe 9J?ænb" skulde tale med Politimesteren om Tilladelse til Handel om Søndagen før og imellem Prædiken og efter Aftensang „tigefaaøet fom SStits tapperne gjøre"; man fik paa gjentagen Andragende den ønskede Tilladelse, men Politiet lagde dog jævnlig Hindringer i Vejen for Handelen om Helligdagene. 1. Februar 1699 skrev Oldermanden følgende Brev til Magistraten: „©aafom jeg min DlbermanbS £ib efter OoreS aUernaabigfte SaugSartifier par nbtjent og enb langt beroøer, ba fom min Sejtigpeb for en og anben, mine egne 5iffatre§ faabant ej tængere titfteber, at jeg bet fan opøarte, er jeg pbmpgetigft begjærenbe, at ben Oetæbte og Oetbprbige 9Jfagiftrat mig berfor oitbe enttebtge 23 og oibere atterpbmpgft ombebenbe, at bet fjøjgunftigft maatte be= page ©cm at forunbc mig efter be Oetæbie og Deíbprbigc ¿pcrrerg gobe 93ct)ag at forfamte bet gauffe £aug§ Snterreåferenbe tit at Dotere efter ben 4be Strtifefå Snbpotb 3 HJianb, fom fibeit ben oetæbie og oetbprbige SJfagiftrat paa fRaabftueit alicrpbmtigft fnnne foreftiUe, at, ben $erfon, fom bcrtit bpgtigft eragteg, Deb be oetæbie og Delbprbige §errerå tjoje (Sunft, kompagniet tit Dtbermanb orbtnercS, fom bet nbi min ©teb fíat foroatte og mig aftofc. ¿perpaa jeg atterpbmpgft be oetæbie og oetbprbige ¿perrera fRefotution begjærenbe, naar bet fjøjgunftigft ©em maatte bepage, at bet ffe funbe. $>eg forbtioer ftebfe §øjæbte og Detbprbige ¿per (StatSraab og $ræftbenté famt Oetæbie og Detbprbige ¿perrer SBorgmeftere og fftaabå alterpbmpgfte og tjenftffptbige ©jeiter kitert ©tupr." Ifølge denne Begjæring bestemte Magistraten, at Laugs- samling maatte finde Sted Torsdagen d. 1 6. Februar Kl. 2 paa Compagnihuset; her mødte paa Magistratens Vegne „Oetæbie «'per Otaabmanb SaOribS Stnberfen " ; til de, formedelst Sygdom og lovlig Forfald fraværende, som ogsaa til Enker var der blevet sendt Stemmesedler, som skulde tilbagesendes forseglede; ved den endelige Optælling valgtes følgende 3 Mænd til at bringes i Forslag for Magistraten, hvoraf denne da skulde bestemme en til Oldermand istedetfor Eilert Stuhr, nemlig: Hans Hendrik Beckel med 28 Stemmer, Hendrik Schrøder med 24 og Henrik Røbe med 4. Herman Henrik Beckel (1699—1704) blev da bestemt til Oldermand af Magistraten; da Hans Hendrik Beckel, som foranmeddelt, ved Valget havde de fleste Stemmer, er det vel den samme som her har Herman til Fornavn; ved Andragendet til Kongen om Laugets Oprettelse er den ene af de tre Underskrivere Hans Hinrich Bechell, og blandt de første „ 2 k(bfte" nævnes Isenkræmmer Hans Henrik Bechel, det er
Made with FlippingBook