UrteIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

52 velbetænkt forbinde os den ene med denanden, ej nogen af vore Varer, som vi med liandie, til saadanne Folk at sælge, hverken selvej heller vore Folk, saa fremt vi ej hertil ville svare og efter den 7. Artikel være straffede, nemlig for 25 Rdl.“ 12. April 1699 vedtog man at anskaffe et Lavssegl „ndi Størrelse som en Tomark ndi Oval og derudi et Jnstitsbillede med den Overskrift: Urte- og Isenkræm­ merne sampt Snckerbagernes Compagniets Seigl.“ 26. Maj indbragte Monsieur Drewsen paa Papir­ møllen „til Begyndelse 50 Ris graat Papir med Tilsagn,'. ? at efter Helligdagene vilde han mere indsende, som sknlde staa paa Kompagnihnset Aar et igennem, at enhver, som behøvede noget, knnde faa deraf, naar han det forlangte“ . 15. Dec. gav Lavet ham Attest for, at hans Papir er ligesaa godt og billigt som det lybske, og han forpligter sig til altid at forfærdige godt og forsvarligt graat Papir eller „Mackeltuhr“ og ikke/lade Prisen stige højere end 28 i.i R iset.x) I Anledning af, at en Mand søgte om kgl. Be­ villing til at sælge grøn Sæbe og islandsk Tran, erklærer Oldermanden 12. Juni 1699, at der er to Sæbesyderer, der have Monopol for hele Danmark,2) „og vi Urte­ kræmmere fra Begyndelsen af samme Sæbesyderier saavelsom og i den Tid, førend de bleve begyndte, da man denne grønne Sæbe udenlands fra som fra Amster­ dam lod komme hid, altid ved Urtekrammen har været manerlig at falholde baade udi Stort og Smaat, men siden samme Værker ere begyndte, søges det ej andet end udi Smaat, baade Punde- og Skillingstal, og som den ringe Næring, som vi derved have, udaf adskillige her udi Staden betages, hvorved man med Hustru og Børn leve skulde, saa man fast ej længer sit Livs Op­ hold til sig og sine fortjene kan, men en efter en

1) Om Johan Drewsen. den første Opretter af Strandmøllen, se C. Nyrup, Strandmøllen 1878, X X—XXI. 2) Se Kjøbenhavns Hist. og Besk. V. 168—7U.