UrteIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

49 hos Urtekræmmerne og ej en Mands Lejlighed, hver Gang en Gæst saaledes begærede for 2 0 Sukker, at lade sit Tyende gaa i Kramboden. Paa lignende Maade afvistes Urtekræmmernes andre Anker. Urtekræmmerne vilde ikke indrømme, at Udskænk­ ning af The, Kaffe og Chokolade er fri Næring, thi i Lavsartiklerne nævnes de efter andre Drikkevarer, hvoraf det kan ses, at det er Drikken Thevand, der menes, Aqvaviter og Luttendrank ere ej heller fri Næring, da de ere bevilgede Urtekræmmerne i Lavsartikleme. Hvad Sukkeret angaar, „da bruges i brav fornemme Herrers Køkken ikke andet end Melis, men det, der sælges paa Vinstuerne, er Canarisukker, som særlig ind­ købes dertil. Tobakspiber købe Vinhandlerne af om­ løbende Kællinger og de hollandske Pottekræmmere, saa, Gud bedre det, Urtekræmmerne deres Brød og ringe Næring paa alle Kanter betages“ . 5. April mødte Urtekræmmernes og Vinhandlernes Oldermænd og Ældste i Præsidentens Hus, hvor Politi­ mesteren foretog Sagen imellem dem, og Sagen endte saaledes, „at hvis nogen Vintapper eller de, som ere udi deres Lav, sig imod vores Lavsartikler have for­ brudt eller herefter derimod handle, da skulle vi dem derfor tiltale, saasom de dem ej ville forsvare, men at de selv løbe deres egen Risiko og man dem efter Bog­ staven straffer, hvem saadanne ere. Derimod er os fore­ lagt, at vi os, naar denne Maaneds Udgang er til Ende, entholde at sælge nogen Vin eller Brændevin“ . 14. Febr. 1700 klages atter over Vinhandlerne: Første Maj 1699 ophørte Urtekræmmerne med Handelen med Vin og Brændevin, medens Vinhandlerne bleve ved med at handle med Urtekræmmernes Varer, hvor­ for der klagedes til Magistraten. I Feb. 1699 skrev Oldermanden følgende Brev til Magistraten: „Saasom jeg min Oldermands Tid efter vores aller- naadigste Lavs-Artikler har udtjent og end langt der- 4