UrteIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861
21 lingssal og Pakrum til de fremmede Kræmmere. Det var nemlig en gammel Bestemmelse, at saadanne skulde leje sig ind hos Borgere, naar der ikke var Kompagni hus, de maatte ikke ligge her længer end en Maaned og kun have Udsalg 2 Gange om Ugen, ved hvilke de ikke maatte sælge i Smaapartierx). 18. April 1698 købtes Søbøtchers Gaard paa Østergade (nu Nr. 55, Lille Kongensgade Nr. 46 og 48 og langs S. Jørgens- gade) for 4000 Rdl. Dette Køb anbefales saaledes af Oldermanden: „Dette Hus er bekvemt og indrettet, som noget Hus her i Staden findes kan, baade med mange Kam mers, som er ovenpaa 18 Alen med fri F ortov2), saa hvert Kammer har sin egen Indgang fra Fortovet. Neden udi Huset 5 skønne Stuer, alle i en Rad, med Køkken og Spisekammer hos, Stuerne alle med Jærn- Kakkelovne, saa der findes 12 tilsammen; under det ganske Hus er gehvelfte Kældere. Ud til Kirkegaar- den er en ganske ny Bygning med Portrum til Ind kørsel, derudi Staldrum med 4 Spiltov, Lofter og Kam mers over den ganske Bygning og Kælder under. 6 Fag Hus til Gaarden, som er afdelt udi 8 Værelser til Kul- Spise- og Ølkælder“ . I Huset var Kompagnisalen, hvori Lavsmøderne holdtes. Dens Inventarium beskrives saaledes 3. Jan. 1731: En Jærn-Kakkelovn med 20 Messing-Knapper. En Grønlænder med Baad, et stort ovalt Fyrrebord, et udtrukket Egebord med Fyrre Dæksel, et Skilderi med Trojas Erobring, Kompagniets Maal, hvorefter Inddelingen af Højde udi visse Klasser sker til Lig- bæren, et stort sort Spejl med 3 Messing-Skruer, en Messing Lysekrone med 8 Arme, en dito af Træ, en Jærn Ild skuffe, en Raritetskalender og 2 Landkort. En indlagt Dragkiste, hvorudi befindes Kompagniets l ) O. Nielsen, Kjøbenhavns Hist. og Beskr. I 221—22 IV 168-69. ~ ) Ved Fortov forstaas her en aaben Svalegang, fra hvilken der var Dør til hvert enkelt Kammer.
Made with FlippingBook