UrteIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

101 gaa herpaa, vilde de sælge deres Varer paa den Maade, de bedst kunde og til hvem dem lystede. Der kom som Følge heraf Forhandlinger, der endte med, at Isen­ kræmmerne forpligtede sig til kun at købe Gørtlervarer af Gørtlerne i Lavet. 26. April 1745 søgte Lavet om at faa indført en Bestemmelse, der forbyder enhver Lavsbroder at sælge Varer til Omløbere og Liggere. Der fandtes nemlig iblandt Urtekræmmerne nogle, som mere saa paa egen Interesse end bekymrede sig om Lavets almindelige Velfærd og Bedste, idet de solgte til Omløbere, skønt de fuldt vel vidste, at disse gik omkring fra Gade til Gade og Hus til andet. 6 . Maj 1745 klagede Oldermanden over, at Spæk­ høkerne udsolgte Sirop og Edd ike, hvorfor de bleve mulkterede, men da det ikke var Kræmmerne saa meget at gøre om Bøder som at faa slig ulovlig Handel af­ skaffet, udbad man sig en Plakat, hvori Spækhøkerne advaredes. Denne Sag var af stor Vigtighed især for dem, der boede i Ny Kjøbenhavn og mange andre Steder i de smaa Gader, hvor næppe nogen Urtekræm­ mer kunde afsætte disse to Varer paa Grund af de mange Spækhøkere; disse to Ting efterspurgtes mest der, da de vare den gemene Mands daglige og bedste Madkryderi. 30. Sept. 1745 klagedes der til Kronprinsen over, at hans H ofkonditor Monsr. Mars gjorde Leverance til Borgernes Bryllupper med Confiturer og deslige. 2. Juni 1746 vilde Titchen nedlægge sit Older- mandsembede paa Grund af Svagelighed, men de til­ stedeværende bade ham hver for sig om at vedblive til Aarets Udgang, hvorpaa han gik ind, idet han fik Hans Kilman til Medhjælper. Ved samme Tid meldte man til Politimesteren Knud Lyhne, 0 der havde solgt sort Peber. Denne l ) Denne Mand var Morbroder til Knud Lyhne Kahbeks Fader og omtales i dennes' Erindringer, især S. 1—3, men ogsaa oftere.