UniversitetetsFirehundredaarsFest_1879

128

5te Juni: Ser op med Længsel mod din Borg: „V ar min dens G lan s!“ Ak! Aned han, hvor Kongesorg E r tung mod hans, — Han ønsked sig næppe en Krone. Men blev ej, Konge, D ig forundt E n gylden T id; Vær uden E ry g t: D it Eolk er sundt Trods al dets Strid. Hvor der er L iv — det er nu saa — E r ogsaa L a rm ; Men højt endnu kan H jertet slaa I Danskens B a rm ! Og Earen skal samle os a lle ! A t K unst og Lærdom her fandt Læ Og voxte smukt Og blev et k raftig t L ivsens Træ Med Blomst og E rugt, D e t er i Danmarks Kongers K rans E t Hædersblad, — D e t kaster end idag sin Glans P aa Axelstad — Og spiller med Lys om din K rone! Kan højest R ang end ej vi naa I Aandsbedrift; — Hvad Tycho skrev paa Himlens Blaa Med Stjærneskrift, — Hvad Danmarks store Phidias I Sten har skabt, H ar hævdet os en Hædersplads, Som ej gaar tabt. Og end er der K raft i os Danske! En L ykke vandt Du i dit L iv — E n sjælden s to r : P ra D ig og fra din høje Viv Sprang ud i Elor

»