UniversitetetsFirehundredaarsFest_1879

102 5te J u n i: Prøver, ved Skrifter og Porsvar for Skrifter, have erhvervet sig Ad­ gang til Graden, og det fremstiller disse nnge Mænd som Tegnet paa det Haab om Foryngelse og Fornyelse, der ikke kan savnes, hvis E rindringens F e st skal fejres med Glæde. Men ved saadanne Lejligheder plej o Universiteterne ogsaa at uddele den akadem iske Væ rdighed til Mænd, der ikke have erhvervet sig Adgang dertil ad sædvanlig Vej. Dette gjøre de, fordi selve Glædens Stemning over­ hovedet gjør meddelsom, og fordi det ved en saadan F est ligger Uni­ versitetet paa H jæ rte baade at knytte Forbindelser og at udtrykke sin E rkjendelse af, at der gives en videnskabelig Fortjeneste udenfor den, der lægger sig for Dagen i den almindelige Form. Vort Uni­ versitet vil saaledes ogsaa idag uddele en Række Æ resdiplomer som Doktorer i de forskjellige F aku lteter. V i have indskrænket Valget af de Mænd, som ville blive udnævnte, til de nordiske Lande, fordi vi indenfor dette snævrere Omraade kunne tiltro os et sikrere Omdømme, og fordi vi i disse Lande fandt de samme Forudsæ tninger, de samme Forestillinger om de akadem iske Graders Betydning, hvilke Forestillinger ikke findes i en Del af de europæiske Kulturlande. Vi have søgt de Mænd, som idag skulle hædres med Doktornavnet, og som ved at modtage dette skulle hædre vort Universitet, dels mellem saadanne Universitetslæ rere, som efter Omstændighedernes Medfør ikke tidligere have vundet dette Navn. V i glæde os ved ligesom at give de Mænd, der efter Statens Kaldelse allerede i længere T id have v irket som offentlige Lærere, Universitetets Stem ­ pel. V i søge dernæst K andidater til Doktorværdigheden mellem saa­ danne Mænd, der i offentlige Embedsstillinger udenfor Universitetet eller ved literæ r V irksomhed have givet Prøver paa fremragende aandelig Dygtighed, og vi udtrykk e tillige ved Valget af en Del af disse Mænd en bestem t E rkjendelse af, at den videnskabelige Dyg­ tighed giver sig V idnesbyrd i den praktiske Virksomhed og ofte giver sig et stæ rkere V idnesbyrd end det, der ligger i den blotte Skrift og Læretale. Vi have udvidet K redsen for at ud trykke vor Anerkjendelse af, at til V idenskaben slutter sig Kunsten, baade K un ­ sten i Alm indelighed og den Kunst, der bruger V idenskabens Bereg­ ninger til at støtte sine kunstneriske Tanker. Endelig vil man ogsaa finde et U d tryk for, at vi erkjende, at en stor videnskabslig Fo rtje­ neste erhverves, naar der til p rak tisk Virksomhed i L ivet og p rak tisk Virksomhed, som er forbunden med videnskabelig In d sig t og bygget paa videnskabelig Dannelse, føjes et patriotisk Højsind, som giver sig V idnesbyrd i den største og rigeste Gavmildhed, Saaledes have