UniversitetetsFirehundredaarsFest_1879

99

Promotionsfesteii.

— Og Palmetoppen hvisker, og K ilden stemmer i Sin vante Melodi, — Men hendes Spørgsmaal kan de ej besvare. A lpeskytten plukker en Blomst saa fin og og skæ r: „Hvad hedde dine Aner, og blaaner du kun h e r ? “ Og B likket farer frem over Gletscherens Hav: „Hvem stivned disse Bølger som med en Mosestav?“ — Ned ruller da Lavinen i sit dampende Skrud; Den svarer paa hans Skud, — Men paa hans Spørgsmaal kan den ikke svare.

K v a r t e t . Saa voxe tusind Spørgsmaal Som Ax af Agerjord: Mens andre er i Knuppen, Som under Havrestubben Den grønne Kløverflor. Og dybt i Sjælens Grunde De stæ rke Længsler bunde, Som lønligt under Bøg og El De klare Kildevæld.

R e c i t a t i o n . Men vil du have Svar, da spørg dig først: Hvad var din Længsel? hvilken var din Tørst? Mod hvad A rt Sandhed higed’ Sjælens K ræ fter? Thi var det d e n , P ilatus spurgte efter I raadløs Tvivlen — har du i k k e spurgt Om Tyngdeloven, men om det, der tynger! Og ej om Stjærnens, men om Frelsens Veje! Og ej om Verdens underfulde Ror, Den Kraft, der holder Jorden re t i Løbet, Men om den Forsyns-Haand, der styrer Roret — Gaa med din Længsel da til B e th l e h e m , Hvor der er Rum til fler’ end Østens V ise ! Thi, om du kunde høre Græsset gro,

7*