UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

G AMLE O G NYE S K I K K E

M e d udsendelsen af »Dansk Tidsskrift for Urmagere« den i. januar 1951 fyldte tidsskriftet 70 år, hvilket ganske kort markeredes ved en kort historisk oversigt. I januar 195 1 genoptages en gammel laugsskik: På basis af beretninger om laugsvæsenet havde oldermand Gjesager rekonstrueret det ritual, som var i brug ved optagelser af nye medlemmer i lauget, hvis kulmination var aflæggelsen af laugsløftet og håndtrykket over den åbne lade. Mere end 100 år efter optagelsesritualet sidst er blevet celebreret, lød det nu igen på laugsmødet: »M ine herrer, ærede laugsbrødre. For åben lade erklærer jeg dette laugsmøde for åbnet og byder alle laugsbrødre velkommen. Det eneste punkt på dagsordenen i dag er officiel optagelse af de nye medlemmer, der har ønsket sig optaget i Uhrmagerlauget i Kjøbenhavn. Efter at bestyrelsen har undersøgt deres forhold, kan vi anbefale dem som værdige laugsbrødre at være. Jeg skal derfor anmode 2 af laugets bisiddere om at hente dem herind.« To bisiddere gik derpå ned gennem salen og ind på kontoret. Et øje­ blik efter lød de fire slag på døren ind til salen. Oldermanden anmodede derpå den ældste bisidder om at forhøre, hvem der ville ind til laugsmødet og udefra svaredes: »Det er laugets bisiddere ifølge med de nye laugsbrødre«. Og på oldermandens: »Lad dem komme ind!« rejste forsamlingen sig, medens de nye laugsbrødre gik op gennem salen for at tage opstilling foran oldermanden og laugsladen ledsaget af bisidderne, der indtog deres pladser ved bestyrelsesbordet. Efter at alle undtagen de fem nye medlemmer havde sat sig, talte oldermanden: »Laugsbrødre! Ved dette laugsmøde byder vi de i 1950 optagne med­ lemmer i vort snart 200 år gamle laug velkommen iblandt os.

95

Made with