UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

Han gik ikke på akkord og var ingen ynder af kompromis’er, når han kæmpede fol­ en sag, som han mente var rigtig. Først og fremmest var han interesseret i den stand, han tilhørte, og for dens fremgang har han givet sine bedste kræfter. Modstand mødte han på sin vej, og det gjorde ham ofte bitter, særlig når han mærkede, at denne var inspireret af personlige og ikke saglige grunde. En ting er sikkert, han skjulte ikke sit ansigt, og han kæmpede altid med blanke våben. Det var, som om glæden over Danmarks befrielse ligesom dæmpedes ved denne mands død, som viceoldermand Gjesager mindedes, da man samledes til en ekstraordinær laugsforsamling den 30 . maj 1945 . Her valg­ tes G u n n a r H a n s e n til laugets seksogtyvende oldermand. Efterkrigstidens vanskeligheder var begyndt. Utålmodige efter tvang og restriktioner, som man tålmodigt havde kunnet bære, medens tyskerne var i landet, ønskede nu alle de snærende bånd ad Pommeren til sammen med de tidligere besættelsestropper. Landets borgere og handlende ville have varer - »bukkevarerne«’s tid skulle være forbi. Den ene ville have tøj, den anden stole, damerne strikke­ garn, slikmunden chokolade, rygerne cigaretter - og alle ville meget gerne have ure. Stemningen fra den tid genkaldes bedst ved at erindre om gårdsanger-succes’ en »Når der kommer en båd med bananer«. Desværre skulle der gå lang tid, før bananerne kom, og endnu længere, før urene kom på friliste. Men alle de brancher, der var indordnet under omsætningsafgiften, kunne ikke indse rimeligheden af at opretholde den midlertidigt indførte »lede skat«, og med henblik på at få afskaffet om ­ sætningsafgiften på ure tog nu laugets ledelse et energisk arbejde op. Under devisen »Et ur er ikke en luksusgenstand, men et dagliglivets stykke værktøj til måling af tiden« drog man til felts mod omsætnings­ afgiften. »V i opfatter loven således«, skriver lauget til finansministeriet, »at den tager sigte på at beskatte den del af erhvervslivet, som i særlig grad beskæftiger sig med luksusprægede varer. Hvis denne vor opfattelse er rigtig, synes den afgrænsning, loven har haft, at være ganske fejlagtig, idet man på den ene side pålægger f. eks. urbranchen en omsætningsafgift, medens man på den anden side ikke pålægger de virkelig luksusprægede brancher en tilsvarende afgift. Det må i denne forbindelse præciseres, at ure ikke er en luksusvare. I hvert fald er dette ikke tilfældet for langt den overvejende del af omsætningens vedkommende. V i skønner således, at 90 pct. af samtlige ur-salg vedrører salg af ure som nødvendige brugs­ genstande, medens kun ca. 10 pct. hidrører fra ure, der på grund af sær­ ligt kostbart udstyr eller lignende er luksusbetonede. For os synes det aldeles meningsløst, at f. eks. vækkeure af ganske billig kvalitet, som ubetinget må betragtes som nødvendighedsartikler, skal belægges med en omsætningsafgift, medens f. eks. et Leica fotografiapparat, en kostbar nertzpels eller lignende ikke beskattes.« Omsætningsafgiftens afskaffelse vil der senere blive gjort rede for.

82