UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

ralforsamlingen. Da specialoptikerne var klar over, at de var i mindretal, forsøgte de at sprænge mødet ved at forlade dette. Gjesagers forslag blev derefter eenstemmigt vedtaget. Senere blev Georg Nielsen valgt til for­ mand. Nu var der naturligvis ingen, der havde interesse i, at der skulle opstå kiv og splid inden for foreningens rammer, og der blev derefter fra Georg Nielsens side, støttet af Poul Nielsen og F. Kristiansen, udfoldet en række bestræbelser for at skabe enighed igen. Der fandt derefter en række for­ handlinger og møder sted, hvor forholdene blev drøftet med specialopti­ kernes ledere. Jeg skal ikke indlade mig på at referere alle disse forhand­ linger, men blot vil jeg berette lidt om det møde, som var det vigtigste. Det fandt sted i begyndelsen af juli i disse lokaler, og til stede var hele Optikerforeningens bestyrelse: Georg Nielsen, P. Th. Nielsen, Preisler, Woltemath, Offersen, Poul Nielsen og F. Kristiansen. Desuden var Ring­ lund og jeg til stede. Der blev forhandlet frem og tilbage. Georg Nielsen lagde sin indflydelse i vægtskålen for at skabe fred og fordragelighed, men specialoptikerne stod stejlt på deres. De formulerede følgende krav: 1) Der måtte ikke oprettes optikerskole på urmagerskolen. 2 ) De mindre kvalificerede medlemmer (og hermed forstod de alle, der foruden at sælge optik tillige var urmagere) skulle for fremtiden ikke have stemmeret. 3 ) Berg, Odense, skulle ekskluderes. 4 ) Kravet om lærlingenes mekaniske uddannelse skulle udgå. Da det imidlertid var ret sent på aftenen, og da flere af mødets deltagere stod overfor at skulle rejse på ferie, enedes man om at udskyde alle for­ handlinger en måned, og så påny genoptage disse. Man var altså enige om en måneds våbenstilstand, om man vil. Denne ferie blev af specialoptikerne anvendt på en meget overraskende måde. De startede en ny forening, gav den det samme navn som den gamle: Optikerforeningen for Danmark, og gik endog det skridt videre, at de lod navnet indregistrere i foreningsregistret. Alt dette vidste vi andre intet om, før vi den 14 . august modtog et brev, som jeg skal tillade mig at læse op : Herr Georg Nielsen, Østerbrogade 56. Foranlediget ved de af de herrer urmagere på mødet den 24. juni foranstaltede ulovlige afstemninger, som de herrer trods de af optikerne fremførte protester ikke senere har følt sig foranlediget til at korrigere, har optikerne, for at sikre sig mod en gentagelse af den på nævnte møde skabte situation, der afgjort var udtryk for en utilbørlig krænkelse af vore rent faglige interesser, dannet forening, bestående udelukkende af special­ optikere. Repræsenterende den egentlige optiker-stand og som fagets egentlige og specielle udøvere har vi ønsket at forbeholde navnet »Optikerforeningen for Danmark« for den ny forening, og vi har derfor ladet dette navn beskytte for os ved anmeldelse til forenings­ 60

Made with