UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

Imidlertid var Schrøder blevet afløst af P . S c h i w e - laugets tolvte older­ mand, der fungerede i fjorten år, fra 14 . oktober 1808 til september 1822 . Fra det offentliges side vågner påny en interesse for håndværkmestrenes uddannelse. Ved en plakat af 181 2 overflyttedes bedømmelsen af svende­ prøven fra lauget til en kommission på tre mand, hvoraf kun laugets oldermand er uddannet i faget, og i den 1 3 . oldermand hofurmager P e t e r J o h s . V a le n t in s periode, 1 7 . september 1822 til 29 . oktober 1832 , udsteder magistraten i juli 1830 en ny forordning om mesterstykker, »da det hidtil gældende Mesterstykke for Urmagerlauget her i staden ikke længere findes hensigtssvarende.« Bering Liisberg mener, at Urban Jiirgensen har stået bag denne for­ ordning. Denne formodning er sikkert rigtig, man ved, at Urban Jiirgen- der var oldermand fra 27 . oktober 1832 til 7 . november 1836 , ved vi en del mere om. Han var født i 1793 og havde etableret sig som tårnurmager i 1 8 1 8 . Bering Liisberg indrømmer ikke hans tekniske lyst og færdighed synderlig betydning. Ikke desto mindre opfandt han et kileindgribningssystem. Han udstillede et tårnurvæk på verdensudstillingen i London i 1 8 5 1 , og uret blev senere anbragt på Metodistkirken i Rigensgade, hvor det ødelagdes ved kirkens brand i 1 9 1 4 . Som et kuriosum kan det anføres, at han også konstruerede en reflektorgadelygte, der blev anvendt i København fra 1828 , indtil gas­ belysningen indførtes i 1857 . Som nævnt ophørte han med at være oldermand i 1836 , året efter ind­ trådte han i borgerrepræsentationen, i 1838 var han blandt medstifterne af Industriforeningen. Han var i øvrigt medlem af Tivolis første bestyrelse og efter Carstensen direktør for Tivoli indtil 1857 . Som man vil forstå, var han ikke alene en dygtig fagmand, men også i besiddelse af initiativ og fremdrift, som kunne være kommet lauget til­ gode, men hans interesser gik videre, eller måske vandt hans tanker ikke gehør i lauget, der i de seks år, han var oldermand, var langt nede fagligt, økonomisk og organisatorisk. Også hans efterfølger I . U lr i c h S c h u l t z , den femtende oldermand, havde en funktionsperiode på 6 år fra 7 . november 1836 til 5 . december 1842 , medens den sekstende oldermand D . E c k e g r e n virkede i fire år fra 5 . decem­ ber 1842 til 23 . november 1846 . Schultz genvalgtes som oldermand og beklædte posten som den syttende fra 23 . november 1846 til 27 . december 1848 . Resultatet af en indsamling til krigen i 1848 beløb sig til 150 rigs­ daler, et talende vidnesbyrd om, hvor småt det stod til for urmagerne. Til at virke som laugets attende oldermand valgtes den 27 . december 1848 C. F . M o h r , som trak sig tilbage den 1 2 . november 1852 , og af histo­ riske begivenheder fra denne periode ses kun noteret anskaffelsen af en ny laugsfane i 1850 . Den næste oldermand - laugets nittende - blev G . V . T i e t c k e fra 1 2 . no­ sen var særdeles estimeret af myndighederne. Laugets fjortende oldermand H e n r i k L a r s e n K y h l ,

2 1