UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

for eksempel ikke som et urreparationsværksted, og at den har facade til gaden. d. At ansøgeren kan dokumentere at have et varelager, der til faktura- priser andrager mindst kr. 5 . 000 , 00 . e. At ansøgeren er i besiddelse af en sådan faglig kunnen, at han må anses for at være en duelig urmager, herved være i stand til at udføre almindeligt forekommende urreparationsarbejde på en for publikum forsvarlig måde. Såfremt ansøgeren har aflagt svendeprøve, skal dette anses for tilstrækkelig dokumentation for hans faglige kunnen. Er svendeprøve ikke aflagt, kan optagelsen gøres afhængig af, at ansøge­ ren underkaster sig en faglig prøve. De nærmere regler for prøvens afholdelse og for de krav, der skal stilles, udarbejdes af en prøvekom­ mission, bestående af 3 medlemmer, af hvilke det ene udpeges af Teknologisk Institut, det andet af Håndværkets Fællesrepræsentation, 1 » og det tredje af Urmagerlaugets bestyrelse. Prøvekommissionen bedømmer tillige det ved prøven udførte arbejde og afgiver beret­ ning til laugsbestyrelsen, om ansøgeren kan betragtes som en duelig urmager eller ikke. f. At ansøgeren ikke har baseret sin forretning på afbetalingssalg. Laugsbestyrelsen kan indrømme lempelser med hensyn til de i punkt d, e og f nævnte krav. For så vidt angår kravet i punkt d, kan lempelser dog kun indrømmes, indtil importforholdene igen er normale. Lempelser med hensyn til kravene i punkt e kan kun meddeles, såfremt der til ansøgerens forretning til stadighed er knyttet en eller flere medarbejdere, som efter laugsbestyrelsens skøn opfylder de ovenfornævnte faglige krav, og som overfor publikum og lauget har ansvaret for, at det af forretningen udførte arbejde er fagmæssigt forsvarligt. Som tidligere nævnt er formuleringen af denne paragraf til en vis grad dikteret og i hvert fald godkendt af det tidligere priskontrolråd. Selv om man senere har været i tvivl om, hvorvidt priskontrolrådet havde kunnet gennemføre et diktat i så henseende, kunne man i hvert fald med den styrke, der fulgte af een gang at have efterkommet sådant pålæg, skarpt afvise priskontrolrådet, da det i 1954 søgte at påtvinge lauget pligt til at optage som medlemmer urforretninger, hvis indehavere ikke var faglærte. Motivet for kravet var dels to stormagasiners medlemsskab, dels enkeordningen. Begge disse forhold var imidlertid af så gammel dato, for det førstes vedkommende var de pågældende stormagasiner op ­ taget i 1922 , altså næsten en menneskealder, før den nugældende praksis for medlemsoptagelse indførtes, og for enkeordningens vedkommende er den ikke direkte hjemlet i de nugældende vedtægter, men i en praksis, der er humant betonet og har sin rod i laugsartiklerne fra 1 7 5 5 : post 8 : »Det skal være en mesters enke tilladt så længe hun sig ærlig og redelig forholder og i enke-stand forbliver hendes mands profession ubehindret

9

129

Made with