UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

et spørgsmål, der dog endnu ikke har fundet sin afklaring. »Tænk, hvad der kunne være sparet af skatteborgernes og laugsmedlemmernes penge, hvis priskontrolrådet, som lauget anmodede om, kunne have tæmmet sine jagtlyster et halvt år«, skriver »Dansk Tidsskrift for Urmagere« i denne anledning. Jubilæumsforberedelserne prægede naturligvis laugsforsamlingen. Et udvalg til forberedelse af jubilæet var blevet nedsat året forud, og man kunne allerede nu i store træk gøre rede for programmet. Det schweiziske urkammer ville lade afholde en udstilling i København som en jubilæumsgave til lauget, og dagen skulle markeres ved en fest­ banket i Håndværkerforeningen. I løbet af de 8 dage, udstillingen var åben, skulle der sideløbende være forskellige møder og foredrag for med­ lemmerne og deres kolleger i Skandinavien og det øvrige Danmark. Erland Erlandsen, som igennem 10 år havde stået for jubilæumsfonden, kunne med stolthed bekendtgøre størrelsen af det ikke ubetydelige beløb, som han havde indsamlet igennem årene. Han bragte i forslag, at med­ lemmerne som en gave til lauget ved denne lejlighed skulle samle ind til en oldermandskæde, so,m den til enhver tid værende oldermand skulle bære ved festlige lejligheder, og når den 70 -årige oldermand byder vel­ kommen ved festbanketten den 18 . september, bæres denne kæde for første gang af laugets oldermand som et symbol på hans værdighed, en værdighed, som den 200 år gamle organisation låner al mulig glans. Medens oldermanden efter opfordring forlod laugsforsamlingen, ved­ tog de øvrige tilstedeværende at udnævne Gjesager til æresmedlem på hans 70 års fødselsdag, som man i øvrigt fejrede ved en selskabelig sam­ menkomst i Officersforeningen, ved hvilken lejlighed kasseren, O. Lindgren skænkede lauget et maleri af M. Gjesager til ophængning i mødelokalet. Ved de derpå afholdte valg blev Eli Kristensen indvalgt i bestyrelsen i stedet for Sv. E. Wagner, der til almindelig beklagelse havde set sig nød­ saget til at nedlægge sine tillidsposter i lauget og som formand i skolens bestyrelse. Til laugets repræsentant i skolebestyrelsen blev derefter Randrup Jensen valgt. Den 23 . maj 1955 fyldte oldermand Gjesager 70 år, og efter at have citeret »Den blå Bog« giver laugets medlemsblad følgende karakteristik af Gjesager: » - Et samfund har altid brug for manden, ham der ærer dem, der bar fanen højt for standen«. For dem, der ikke allerede af ovenstående har forstået den danske ur­ magerstands førstemands omfattende virke, skal der her siges, at vil man betragte Gj esagers karriere som organisationsmand, falder den klart i to dele: Skolen og lauget. Skolen? Ja, naturligvis i forbindelse med Gjesagers navn kan der kun nævnes een skole: Den danske Urmagerskole. For den

1 2 1

Made with