UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

T I D E N F Ø R LAUGE T S O P R E T T E L S E

F o r den, der ikke allerede måtte vide det, skal det fortælles, at urmagerne i København fra det øjeblik - da det første værk blev smedet til et tårnur i hovedstaden, så vidt vides var det uret til Vor Frue Kirke i begyndelsen af det 1 6 . århundrede - stod ordnet laugsmæssigt under Smedelauget i København. Smedene var den gruppe håndværkere, der tidligst fæstede bo i byerne. Allerede i slutningen af det 14 . århundrede kendes en Smedegade i Køben­ havn, og det var også de håndværkere, der tidligst samledes i laug. De første smedelaug var fagmæssigt særdeles omfattende; de blev samlings­ organisationer for de grupper af håndværkere, der arbejdede for hær og flåde. Derfor forbavses man ikke, når der inden for de ældste smedelaug også fandtes remmesnidere og sadelmagere. Denne polykefaliske organi­ sation kunne naturligvis ikke bestå i det lange løb som en enhed. Kjøbenhavns Smedelaugs ældste skrå er dateret 1 5 . april 1 5 1 2 . Disse laugsartikler indeholdt i overensstemmelse med tidens skik nøje forskrifter for embedsmændenes - som laugsbrødrene benævntes - liv og færden. Der var bestemmelser om kirkegang, altergang og jordefærd, pilgrimsfærd og sociale forskrifter i tilfælde af ildsvåde, sygdom og den med alder­ dommen indtrædende arbejdsudygtighed. Blandt pligter og rettigheder var mesterøllet som indskud efter aflagt mesterstykke og optagelse i lauget, bestemmelser om mødepligt, hustugt og laugs- og mødeorden, alle bestemmelser, hvis overtrædelse kunne med­ føre bøder af forskellig størrelse, eventuelt eksklusion. Man må gang på gang erkende, at historien gentager sig. Under Chri­ stian IV var smedefaget og dermed sejerhuggerne*) (tårnurmagerne) i

*) Om ordene sejerhugger og sejermager har Bering Liisberg side 113-116 givet en fortrinlig etymologisk udredning.

9