UetekræmmerlavetOgUrtekræmmerforeningen_1693-1932

Opfattelse, at det kunde lade sig gøre, men da de ved Mødet blev an­ modet om at komme op ved Bestyrelsesbordet og skrive under, for at vise sin Tilslutning, var det faa, der havde Mod, og den mest ivrige Forfægter af Afskaffelsen, kaldte det en Overrumpling fra Forman­ dens Side. Det er ikke altid lige let at være Formand. 10. Decb. Møde om Tilgiftens Afskaffelse. Alle Talerne var enige i det uheldige Tilgiftsvæsen og enige i, at det burde afskaffes, men hver Gang, der blev foreslaaet en Form, hvorledes man mente det kun­ de ske, hvad enten det var fra Medlemmernes eller Bestyrelsens Side, blev det kritiseret og tilsidst kasseret som uanvendeligt. Hovedopfat­ telsen af 2 paa hinanden følgende Møder var, at ingen i Virkelighe­ den havde Mod til at afskaffe Tilgiften, denne Uskik var indgroet i Kundernes Bevidsthed og Mødet under 10. Dec. sluttede da ogsaa uden Resultat, det skal dog tilføjes at det var Nørrebros Handelsfor­ ening, der tog Initiativet og gjorde et velment Forsøg til én Julehøj­ tid, men igen paa Grund af manglende Mod til at fortsætte afveg derfra. •1901 En Urtekræmmer, der i en Aarrække havde været Medlem, men senere var udtraadt, forespurgte, om han, naar han betalte for de mellemlig­ gende Aar og derved vandt en større Anciennitet, kunde opnaa Ret til at søge Fribolig. Foreningens juridiske Konsulent fraraadede dette. Der rettedes en Forespørgsel til Foreningen fra » Voreningen til unge Handelsmands Uddannelse« om vor Stilling til denne. Formanden havde svaret, at vi uden Betænkning sluttede os til Tan­ ken om den nye Skole, saaledes at vi ophørte med vor egen. Hermed skulde dog ingenlunde vor Indflydelse og Kontrol med vore Lærlinges Skoleforhold ophøre, men en udvidet Skoleundervisning vil absolut opnaas under de nye Forhold. 21. Marts. Glindeman Nielsen indvalgtes i Bestyrelsen, da Knud Bøttcher ønskede at træde tilbage. 93