UetekræmmerlavetOgUrtekræmmerforeningen_1693-1932

farlige Vædsker, der vel ikke fuldt ud kom de Handlende imøde, men som dog var en Del lempeligere en de tidligere af Magistraten stillede Forslag. De i nævnte Bekendtgørelse fastsatte Bestemmelser traadte i Kraft 1. November 1892. I November sendte Foreningen en Deputation bestaaende af D’hrr. Chr. A. Munck og Chr. Sølling forat overrække Kongen Foreningens Lykønskning i Anledning af Hs. Majestæts 25-aarige Regeringsju- bilæum. • 1389 Der dannedes ved privat Initiativ et Udvalg iblandt Foreningens Med­ lemmer for at virke hen til Afskaffelse af Jule- og Nytaarsgaver. Der fandt første Aar en energisk Agitation Sted, og Resultatet var over al Forventning, idet en stor Del Urtekræmmere i 1889 undlod at give, navnlig hele det store Nørrebrokvarter, som skriftlig havde forpligtet sig til at betale 1000 Kr. for Brud paa Underskriften. Men Begejstrin­ gen faldt ligesaa hurtig, som den var rejst. 14 Dage efter Nytaar be­ gyndte Nørrebros Urtekræmmere, det vil sige nogle af dem, at for­ tryde, hvad de var gaaet ind paa, og begyndte hist og her at avertere, at til næste Jul gaves igen Julegaver, enkelte stillede endog for det kommende Aar dobbelte Gaver i Udsigt. Herved fik denne Sag et føle­ ligt Knæk, og endel af det oprindelig dannede 24 Mands Udvalg tabte Modet og faldt fra, da de saa, at denne Sag, som i de sidste 30 40 Aar jevnlig var bragt frem af Bestyrelsen uden Resultat, nu skulde friste en lignende Skæbne i deres Hænder. Der var dog nogle, som energisk fastholdt Tanken, og Resterne af det gamle Udvalg henvendte sig nu til Bestyrelsen for at forlange dens Medvirkning. Paa en ekstra­ ordinær Generalforsamling blev det da vedtaget, at der skulde dan­ nes et Fællesudvalg, bestaaende af 5 af det private Udvalg og 5 af Urtekræmmerforeningens Bestyrelse for at virke videre for Sagen. Det var ikke nogen let Opgave, der blev stillet dette Fællesudvalg. Der blev i 1890 forsøgt med personlig Agitation i enkelte Bydele, men det viste sig ikke at være til nogen Nytte. Der var kommen Tvivl i Gemyt­ 73