UetekræmmerlavetOgUrtekræmmerforeningen_1693-1932

vendt. Man havde saaledes det Særsyn, at den ny Forening, som jo egentlig var en Opposition mod det Bestaaende, eller vel egentlig mod den konservative Bestyrelse, undertiden kom i Modstrid med sig selv, og saaledes allerede ved den første Generalforsamling, som Urtekræm­ merforeningen afholdt den 27. Marts 1866 efter Kolonialvarehandler- foreningens Dannelse, hvor altsaa begge Foreningers Medlemmer var mødte som Medlemmer af begge Foreninger. Paa denne Generalforsamling havde nemlig Urtekræmmerforenin­ gens Bestyrelse in pleno besluttet sig til at nedlægge sine Mandater, men der havde forinden Generalforsamlingen cirkuleret en skriftlig Opfordring til Bestyrelsen om at vedblive at fungere et Aar endnu. Denne Opfordring var underskrevet af 225 Medlemmer, hvoraf ogsaa en stor Del af Kolonialvarehandlerforeningens Medlemmer, og den udtalte tillige en Tak baade til Formanden og Bestyrelsen for dens Virksomhed. Efter denne indtrængende Opfordring besluttede Bestyrelsen fore­ løbig at fungere, indtil den under Arbejde værende Stiftelse i Læssøes- gade var færdig og beboet, men knyttede dog dertil den Betingelse, at der i det Tidsrum, den fungerede, ikke foretoges nogen Forandring i Foreningens Vedtægter. Ordføreren erklærede endvidere, at Besty­ relsen havde det Haab, at de Differencer, der havde vist sig imellem endel Medlemmer og Bestyrelsen, vilde kunne udjævnes, og at den vilde bestræbe sig for at tilfredsstille alle Parter. Hr. R. C. V. Ottesen troede ikke at kunne stole paa, at Bestyrelsen vilde gennemføre det; han antog det for absolut nødvendigt, at Kolo- nialvarehandlerforeningen og Urtekræmmerforeningen gik op i hinan­ den, og anmodede Bestyrelsen om at erklære sig bestemt herom. Han fremhævede, at Kolonialvarehandlerforeningen virkede for flere gavn­ lige Foretagender, som Oprettelsen af en Skole for Lærlinge, en Fore spørgsel til Fabrikanter og Mellemhandlere, om en saadan Overens­ komst kunde tilvejebringes, saa vi kunde faa Lov til at være her. Man ser heraf, at der altsaa allerede dengang, 4 Aar efter Næringsfrihedens Indførelse, af Fabrikanter og Mellemhandlere gjordes Indgreb i Urte­ 63

I