UetekræmmerlavetOgUrtekræmmerforeningen_1693-1932

antages at fordobles i et uforligneligt længere Tidsrum, da vilde De­ res Majestæt allernaadigst bifalde, at Urtekræmmer-Svende og Drenge ville i nogle faa Aar blive aldeles uden Forhold til Folkemængden. Hverken Staden eller de vilde vinde derved, thi disse, der intet kende uden Handel, maa, naar de ere indskrevne som Svende, for det meste gaa ørkesløse og falde tidlig eller sildig Staten til Byrde, denne taber i deres nyttigere anvendte Evner en Mængde unge Mennesker, der som Haandværkere, Agerdyrkere eller paa anden Maade kunde gavne.« . 1822 stævnede The- og Porcelænshandlerkorporationen 6 Urtekræmmere, fordi de solgte Arrak, Sago, St. Croix raa Sukker, Sirop af Sukker samt Salep, hvilken Sag Lavet paatog sig. Politiretten frikendte dog de paa­ gældende Urtekræmmere for Tiltale. Ved Kancelliskrivelse af 24. Dec. forklaredes nærmere den Bestem­ melse i Forordningen af 23. April 1817, at den Husbonde, der er Skyld i, at hans Dreng ikke har lært, hvad han burde vide, ikke alene skal betale Omkostningerne ved hans Oplærelse men endog straffes med Bøde fra 100 til 200 Rdl., saaledes at en saadan Tiltale skal være alde­ les privat og maa overlades vedkommende Lærling eller hans Værge, eftersom Udfaldet af Examen ikke godtgør, at Husbonden er skyldig, da Skylden muligvis ogsaa kan ligge hos Lærlingen selv, hvilket maa antages erkendt fra dennes Side, naar ingen Klage føres. . 1823 20. Dec. Ved en Politiretsdom kendtes Urtekræmmerlavet uberet­ tiget til at sælge lybske Pølser, hvilken Handel mentes at høre under Hørkræmmerlavet. Oldermanden indgav derpaa en Ansøgning til Kon­ gen, hvori han fremstillede, at denne Vare maatte høre ind under Urte­ kræmmerne, »fordi den regnes til de finere og kostbare Spisevarer, er af fremmed Oprindelse, indeholder Krydderi og da Drogisteri efter de bedste Handelslexica tillige indbefatter saadanne Varer, som bru­ ges i Køkkenet, og naar man nu antog, at Urtekramhandel var ind­ 38