UetekræmmerlavetOgUrtekræmmerforeningen_1693-1932

tig Hengivenhed og om en ubrødelig Troskab. Et Bevis paa min Hen­ givenhed for Nationen er, at jeg har forbundet mig med samme ved de stærkeste Baand, idet jeg har ægtet et anstændigt Fruentimmer, med hvem jeg har 4 Børn og Haab om at faa flere. Ved at se min Familie tiltage, er det min Pligt at forøge min Vindskibelighed, forat bidrage til de Midler, hvorved de kunne anstændigen opfostres og gives en Opdragelse Faderhjertet værdigt. Haarskærerprofessionen, som jeg driver, er om Sommeren ikke tilstrækkeligt til at underholde mig. Dette er den Aarsag, der har foranlediget mig at bruge den Fri­ hed at henvende mig til Nationens Hoved, til en god Fader, som føler denne Titels hele Vægt, forat ansøge om at ville have den Godhed at tilstaa mig et Privilegium paa at kunne sælge Produkter fra Pro­ vence, saasom friske Frugter, syltede Frugter, Aquaviter, Olie, vellug­ tende Sager og Likører, Artikler som jeg for den største Del kan have fra min Familie paa en Fædrenearv, som jeg skal modtage. Værdige, min Herre, at kaste et Godheds Blik paa en af Deres Undersaatter og gør en hel Familie lykkelig. Det er med den dybeste Ærbødighed, jeg vover at kalde mig min Herres, Deres meget ydmyge og lydige Tjener.« Uagtet Oldermanden bad Magistraten om ikke at reflektere paa den­ ne Ansøgning, bevilgedes den dog af Kongen 25. Maj 1804, hvorved Familien kom ind paa en Vej, der førte til Erhvervelse af de store Kapitaler, der i vore Dage paa saa mange Maader ere komne nyttige Formaal til Gode. 21. Aug. Da Urtekræmmer Peter Kaufmann søgte Kongen om Be­ villing til at sælge Cikorie, som han selv brændte og malede, og dertil havde skaffet sig Stadsphysicus Scheels Attest om Cikories Uskadelig­ hed, erklærede Oldermanden: »Jeg har for mere end 20 Aar siden fra Førslev Have i Sæland erholdt Cikorierødder, der ved at blive brændte og malede var overmaade gode og velsmagende til Caffe samt efter Doctorens Vidnesbyrd aldeles uden Skade for Sundheden, men da Prisen paa samme, i Betragtning af den megen Indsvinding ved Brændingen, blev saa kostbar, kunde jeg ikke uden Tab for mig selv 33