UetekræmmerlavetOgUrtekræmmerforeningen_1693-1932

vi skulle have forsyndet os, og forspildt Kongens Naade. Naar undta­ ges en 5 å 6 Familier udi Lavet, som ere bekendte for at have noget, hvilket de dog ej alle ved Krammen have fortjent, men enten ved Arv eller Giftermaal er tilfalden, saa er den øvrige Del i meget beklagelige Omstændigheder, ja, saa slette, at der findes den Kræmmer, som ikke løser 10 Rdl. om Ugen af sin Bod, og hvad kan da Slutningen blive andet end Lavets totale Undergang, dersom det ikke haandhæves. Hvad kan enten Kongen eller Staden være tjent med mange Hand­ lende, naar de alle ere Prakkere, eller hvem skal købe, naar det er en­ hver tilladt at handle? Kældermænd, som overalt i Staden sidde og foruden anden Kæl­ dernæring sælge Kaffe, The og andre Varer, som Urtekræmmerne forhandler med, svare dog ej mere end for Kældernæring, Byrden hænges saaledes paa Urtekræmmerne alene, og andre, som gøres delag­ tige i deres Næring, forskaanes. At Staden er folkerig, det er nyttigt, naar enhver kan leve af sit og deraf svare sin Byrde, men naar Mæng­ den af et eller andet Slags Borgere saaledes tiltager, at den ene lige­ som fortærer den anden, da synes det at være til mere Skade end Nytte, thi deraf kan ikke flyde andet end Fattigdom, Misundelse, Efterstræ­ belse, Had, Trætte og Guds Fortørnelse. Mange af de Priviligerede have anden Haandtering og hvad de ikke fortjene ved Handelen, det kunde de erstatte ved deres Profession og i saa Maade ere lykkeligere end Kræmmerne.« »Formedelst saadan Forvirrelse og Uorden, er det nu kommet saa vidt, at skikkelige Folk ej ville sætte deres Børn til Urtekrammen. efterdi de se, at Artikler og Privilegier sættes til Siden og at Børnene ej i Tiden kunne vente at leve af det, de i mange Aar skulle lære og lide ondt for, da de tænke, at saadant kunne de siden faa ved Privi­ legier, naar de ej kunne tjene til andet, og derfor anses som en Ting, de ikkun bortdrive deres Tid ved. Det Onde, som iblandt andet af disse Privilegerede flyder for det almindelige, ses af Vanins og Ma­ dame Høphner med flere, at de foruden Urtekrammen, hvoraf de ej kunne leve, lægge sig efter at handle med saa mange Slags Liqueurer,

17

2

Made with