UetekræmmerlavetOgUrtekræmmerforeningen_1693-1932

dag, Kl. 9 Lørdag; Juleaften Kl. 4 og Grundlovsdag fra Kl. 12, og af Hensyn til Landkøbmændene en Time længere de fem første Dage i Ugen om Sommeren, kunde jo passende for en Aarrække, efter Køb­ mændenes Skøn, danne Afslutningen paa Lukkespørgsmaalet. Vi har dog ikke Fred alligevel. Fra Medhjælpernes Side er der atter fremsat Krav om tidligere Lukning og der ligger f. T. paa Rigsdagens Bord Forslag om en saa- dan. Vi har som sagt ingen Ønsker i den Retning, men det er muligt, at vi alligevel kommer til at se en ny Ordning igen. Det er dog at haabe, at der fra vore Organisationers Side maa opnaas Indflydelse paa Lovens Ændringer, saaledes at den kommer til at gøre saa lidt Fortræd som muligt, med andre Ord: at der bliver taget et ligeligt Hensyn til alle Sider. Udvikling og Ændring af Forholdene i vort Fag maa nødvendigvis følge med den øvrige Udvikling indenfor Samfundet. Selv om et Spørgsmaal har naaet en Afslutning, saa vi synes, at det nu burde ligge fast der, saa gaar det med dette som ude i Naturen, at ved Afslutning af Aaret, hvor alting synes at hvile, ligger der allerede i Træer og Buske Kimen gemt til det nye Liv, der vil bryde frem, naar Tiden er moden dertil. Foruden disse ovennævnte Hovedspørgsmaal, har Interessen i en senere Periode været koncentreret om Næringsloven. Det var med nogen Ængstelse Handelsstanden erfarede Indholdet af det paa Rigsdagen fremsatte Forslag til en ny Næringslov. Der var adskilligt deri, der greb dybt ind i de tidligere Handelsforhold og paa en saadan Maade, at det i vore Øjne maatte betragtes som en betyde­ lig Forringelse, hvis det skulde blive Lov. Det lykkedes dog, ved et vedholdende Arbejde af Handelsstandens Repræsentanter og Imødekommenhed af Regering og Rigsdag, at faa fjernet de værste Anstødssten og givet Loven en saadan Form, at vi, selv om ikke alle vore Ønsker blev opfyldte, dog maa betragte den nu vedtagne Næringslov som antagelig. Den gamle Næringslovs Levetid var 75 Aar. Skulde den ny opnaa 176