UetekræmmerlavetOgUrtekræmmerforeningen_1693-1932

ilsyneladende er den Udvikling og de Fremskridt, der har fundetSted indenfor vor Forenings Liv i de sidste 35—40 Aar, større end i noget tilsvarende Afsnit, baade under Lavstiden og Aarene fra Lavets Ophør indtil ca. 1895. For Urtekræmmerforeningens Vedkommende var det filantropiske tid­ ligere det væsentligste Indhold af Arbejdet. Men den Gæring, der fandt Sted i alle Grene af Befolkningen og hvis Formaal var en Bedring af Livsforholdene, har haft en sideløbende Udvikling ogsaa indenfor vor Stand, som lykkeligvis har ført til — selv om den filantropiske Side af Foreningens Liv ogsaa er vokset ganske betydeligt i de senere Aar — at det merkantile Arbejde til Gavn for Standen i langt højere Grad har præget Livet indenfor Foreningens Rammer, hvilket tydeligt træder frem baade ved Bestyrelsesmøder og Generalforsamlinger, i den Mængde Sager, der er til Behandling. I de gamle Forhandlingsprotokoller er et Bestyrelsesmøde underti­ den refereret paa x/2 Folioside, og der har ofte kun været eet eneste Emne til Behandling. Ja, endog enkelte ordinære Generalforsamlinger har kunnet refereres paa mindre end en Folioside. Ved et Bestyrelsesmøde nu, er der undertiden beskrevet 10—11 Fo- liosider, for at give et Billede af Forhandlingerne og ligeledes i sam­ me Forhold paa Generalforsamlingerne; man vil heraf have en lille Forestilling om den Udvikling, der har fundet Sted. Ligesom ovennævnte ser man, at Pengene, man regnede med den Gang, ogsaa var smaa, dels var Pengenes Købeevne større paa det Tidspunkt, og, det kan vel siges her, dels var man meget beskeden i sine Ønsker. Vi ser saaledes, at der er ydet (1862—70) til Begravel­ seshjælp 5 RdL, eller til Konfimationshjælp 10 Rdl. Et Medlem har anmodet om en Rejsehjælp til Amerika og opnaaet det svimlende Be­ løb af 20 Rdl.; altsammen Beløb, som i vor Tid vilde synes at være meget smaa. Enkelte store Mærkesager er stadig gaaet igen gennem Forhandlin­ gerne, derunder Tilgiftssagen, Rabatspørgsmaalet og endelig Lukke­ loven, hvilke alle har været Genstand for Behandling paa mange Mø- 172