UetekræmmerlavetOgUrtekræmmerforeningen_1693-1932

taltes om Kaffens Pris og Blandingsforhold imellem Kaffe og Løvetand. Urtekræmmerne var generet af dette; fordi Løvetand nu engang ikke er Kaffe ej heller er den i Stand til at forbedre Kaffen, tværtimod, og hvilken Pris Kaffen kommer til at koste med Løvetand, mente vi vedkommende Fabrikant maatte overlade til os, ligesom det ogsaa maatte blive vor Sag, ved Samtale med Kunden, at faa givet Kaf­ fen den Blanding med Tilsætning, der vilde være mindst ødelæggen­ de for Kaffen. Det viste sig imidlertid, at vi i dette, som i andre Spørgsmaal, der var os mellem, havde vanskeligt ved at finde et neu­ tralt Territorium, hvor vi kunde mødes. Der var en bitter Stemning paa Generalforsamlingen imod Løvetandsfabrikanten, og et enkelt Medlem udtalte: »Jeg føler mig ogsaa brøstholden over den Maade Vedkommende reklamerer paa i Dagspressen, idet Annon­ cerne dikterer hvad Publikum skal købe og hvad Købmanden skal levere og tage for sin Vare. Vedkommende behøver ikke at rekla­ mere, hvad Kaffeprisen er og han behøver heller ikke at bilde Publi­ kum ind, at Kaffen bliver bedst, naar man kommer rigtig meget Til­ sætning i den.« Denne Ild, der saaledes tændtes dengang, har Firmaet holdt vedlige siden ved sine paagaaende Reklamer. Som Reklamer maa det erkendes, at de er geniale, men Købmanden føler sig undertiden generede af dem og det synes vi burde undgaas, naar Samarbejde stadig skal finde Sted. Efter de skarpe Sammenstød imellem Brugsforeningsleverandører paa den ene Side og Bestyrelse og øvrige Medlemmer paa den anden Side, var der ligesom indtraadt en Vaabenstilstand, som der jo i Almin­ delighed bliver, naar de kæmpende har faaet udøst deres Harme, og Re­ sultatet var, at da C. L. Christiansen igen blev opstillet ved Bestyrel­ sesvalget, opnaaedes der et tilstrækkeligt Antal Stemmer til at gen­ nemføre hans Valg og dermed var egentlig Freden beseglet, uden at man dog derfor havde frasagt sig Retten til Bekæmpelse af Ra- batspørgsmaalet. Det var blot Maaden at gøre det paa, der var skrin- lagt. 146