UetekræmmerlavetOgUrtekræmmerforeningen_1693-1932

• 1924 21. Januar. De forskellige Gaver til Foreningens filantropiske Arbejde vil blive anført andetsteds, men vi gør en Undtagelse her. Ved Julefesten i Stiftelsen for Beboerne, som har Fribolig, blev disse behageligt overraskede, idet Hr. Direktør Anthon Fetersen, Kaffesur- rogatfabriken »Danmark«, sendte Formanden Hr. Paustian 2100 Kr. som Julegave, hvorefter Formanden uddelte til hver af Beboerne en Konvolut med 50 Kr. i. — Der blev stor Glæde, med et Hurra for Giveren. Hr. Direktør Anthon Petersen, hvis ædle Følelser saaledes gav sig Udslag, lod det ikke blive derved. Han har siden da til hver Jul med sit gode Hjerte for vore gamle Kollegaer, vist sig som den storslaaede, gavmilde Julegæst, og har dermed faaet skrevet sit Navn med uvisnelig Ære blandt os alle. 3. April. Generalforsamling. Formanden, Hr. Paustian, var den 19- December udnævnt til R. af D., hvad der var en Ære for ham, men ogsaa Foreningen maatte derigennem føle sig hædret. Loven om illoyal Konkurrence var blevet revideret, alle Bøderne for­ doblede, og vi erindrer jo nok, at Dommeren i den meget omtalte Whiskysag erklærede, at han nok kunde idømme en Bøde, men han vilde det ikke. Nu staar der, han skal. Det er jo en offentlig Hemmelighed, at Brugsforeningerne handler med enhver, der vil købe, uanset om Vedkommende er Medlem eller ej. I 10 Sager var Uddelerne idømt en Bøde å 10 Kr., et saa latterligt lille Beløb, at de gladelig fortsatte Trafiken, men nu var de igen an­ meldte sammen med 11 andre, men det er flere Maaneder siden og endnu er der intet hørt. Politi og Domstol tager mærkværdigt valent paa disse Sager. C. L. Christiansen var som Suppleant atter paa Valg. Men hans Stil­ ling som Leverandør til Embedsmændenes Forbrugsforening gjorde, at han ikke opnaaede Valg. Der førtes herom fra forskellig Side en til Tider bevæget Diskussion, som fortsattes under Punkt Eventuelt. 3. Oktbr. Man havde henvendt sig til Sukkerfabrikerne om en fast Avance paa Sukker. Fra Sukkerfabrikerne var der i den Anledning 143