UetekræmmerlavetOgUrtekræmmerforeningen_1693-1932

Ak, de skønne, spildte Kræfter. Igennem alle Lavets Optegnelser ly­ der den samme Klage. •1719 i December gjordes Undersøgelser efter ulovlige Handlende, bl. a. hos en Silke- og Klædekræmmer Heuserich i Naboløs, hvor man fandt en Mængde Urtekramvarer. Efter langvarig Proces, slap han dog for Til­ tale, men han blev dog advaret mod at sælge Urtekramvarer i smaa Partier. •1731 22. November tilkendegav Politimester Torm Oldermanden, at da baa- de Urte- og Isenboder jævnlig holdtes aaben paa Søn- og Helligdage mellem Højmesse og Aftensangs Prædiken, saa paabød han, at ingen Boder maa holdes aabne eller noget derfra sælges fra Kl. 8 Morgen til 4 Slet, de som herimod handlede, vilde blive straffede med 2 Rdl. Paa en Lavssamling den 27. Nov., som overværedes af Politimesteren, blev det tilladt, at naar Isenkræmmerne om Søn- og Helligdagene holdt deres Boder lukkede til efter Aftensang, saa maatte Urtekræmmerne og Sukkerbagerne oplukke deres Boder paa halv fra 6 Morgen til det ringede sammen, om Middagen fra 12—2 Slet, og efter Aftensang til 10 Aften. •1743 22. Januar. Lavet klagede over at Antallet af Urtekræmmere og Isenkræmmere var i en saadan Tiltagen, at Standen, derved blev haardt trykket, man androg derfor Kongen om at maatte blive et sluttet Lav, saaledes at der kun maatte være 48 Urtekræmmere og Sukkerbagere i Byen. Adgang til Lavet vilde derefter kun være at opnaa, naar nogen nedlagde Handelen eller ved Dødsfald; foretrækkes skulde da Kræm­ merenker og Børn, samt de Svende, som »bleve forsynede« med en Kræmmers Enke eller Datter. Man bemærkede, at »det er bedre, at 60 Familier kunne leve, end at 100 skulle søge Brødet i Armod og Fat­ 12