UetekræmmerlavetOgUrtekræmmerforeningen_1693-1932

Under Udleveringen af Ernæringskortene paa en af Kommuneskolerne, hændte der en Pudsighed, som bør have sin Plads her. En lille Dreng kom for at hente Ernæringskort til sin Moder og Søskende. Damen, der sad ved Udleveringen, spurgte: »Skal du ikke have til din Fader med.« Drengen svarede omgaaende med københavnsk Jargon: »Næ, han er spæned.« Skulde vedkommende have Ernæringskort, maatte han opgive sin nve Adresse, som han maaske ellers helst holdt skjult. Sukkerkortene skulde efter første Bestemmelse indløses i Magistra­ ten, men ved Foreningens Mellemkomst lykkedes det at ordne det saaledes, at Privatbanken og dens mange Filialer modtog Kortene, hvilket var en god Ordning. Maksimalpriser paa Mel indførtes. Koksene til Stiftelsens Varmeforbrug var stadig Bestyrelsens store Vanskelighed. Priserne var igen steget. I Jan. og Febr. var der brugt i 1916 for 2000 Kr., i 1917 3,600 Kr. Kommunen havde dog stillet sig meget velvilligt og ladet os hente 3 Læs Koks, dog kun som en midler­ tidig Hjælp. Folkekøkkenerne oprettedes, hvilket Foreningen maatte paatale, dog til ingen Nytte. 8. Marts. Henvendelse til Indenrigsminister Ove Kode betræffende alle de Indskrænkninger og hæmmende Baand Handelsstanden, særlig de, der forhandlede Levnedsmidler, led under. Der blev i en for Mini­ steren oplæst Adresse redegjort for alle disse Forhold, men han svarede, som sikkert sandt var, »at de Foranstaltninger, der var truffet, var en bydende Nødvendighed i Samfundets Interesse.« 23. Marts. Spiritusbeskatningen, der kom som en Bombe over Han­ delsstanden, havde bidraget til at Medlemmerne mødte i et Antal af 300 paa »Gimle«. Det kan vistnok siges, at er der nogen Stand, der har prøvet Krigens Uretfærdigheder til Bunds, da er det vor. At en Vare beskattes, er der intet at sige til, naar Landet skal skaffe Penge, men at sige til en Handlende, der har et Varelager liggende, at nu kan De 125