UetekræmmerlavetOgUrtekræmmerforeningen_1693-1932
der skulde tilvejebringes, var der ingen, der vidste Udvej for, og man enedes derfor om at henvende sig til Arbejdsgivernes Ulykkesforsik ringsselskab, hvor der blev nedsat et Kontroludvalg, hvori de samvir kende Handels foreninger havde Sæde, hvilket man fra Handelsstan dens Side tog imod. Paa Fabrikant Richs 70-Aarsdag blev det besluttet at lade Hr. Fabri kant Rich modellere og støbe i Bronce til Opstilling i Forsamlings salen. Med den Beskedenhed, der var Hr. Rich egen, sagde han: »selv om han var særdeles glad ved Tanken, at det dog var for megen Ære,« men gav dog sluttelig sit Minde dertil. Politidirektøren havde sendt en Skrivelse, hvorefter det var forbudt i Fremtiden at sælge Fyrværkerisager fra 8. Decbr.—2. Jan. Det blev beklaget saavel fra Fabrikanter som fra Urtekræmmerforeningen, men Politidirektøren var ubøjelig for deres Ønsker. Der var store Besværligheder med Brændselet til Stiftelsen, og det blev oplyst, at Kulforbuget pr. Lejlighed var i 1904—14 Kr. 33,80; 1914—15 Kr. 50,70 og i 1916 omtrent 100 Kr. Det blev senere meget værre. Gennem Fællesrepræsentationen var der tildelt Skilte til Ophæng ning i Butikerne, hvor Kunderne anmodedes om selv at tage deres køb te Varer med. •1917 Januar. Stikkerkortene indførtes. Man var naturligvis ikke glad for dem, ikke anede man den Gang, at vi i flere Aar skulde komme til at udleve re en væsentlig Del af Omsætningen paa saakaldte Ernæringskort. Vi hidsætter her Kort af de forskellige Slags, som kan staa til Erindring for de ældre og til Oplysning for de yngre, som kun har kendt dem af Omtale. Sukkerkortene eller Ernæringskortene havde man senere en praktisk Nytte af, thi paa Grundlag af disses Adresseopgivelser, som var nød vendige for overhovedet at faa Kort udleveret, iværksattes senere Fol keregisteret, da man just nu havde hele Materialet dertil liggende. 124
Made with FlippingBook