UetekræmmerlavetOgUrtekræmmerforeningen_1693-1932

sig, idet han bemærkede, at han dog ikke vilde sigte dem for noget uærligt. Et Medlem anmodede Bestyrelsen om at forsøge at faa indført, at alt 01, Vin, Petroleum og lign. blev solgt incl. Flasker. Formanden svarede: »Meget maa De forlange af os; men Opgaver, som De ogsaa selv mener er umulige, maa De ikke give os.« Tanken er dog i vore Dage ikke saa absurd, idet den jo allerede er blevet til Virkelighed for Aquavit og Vine. 26. August. Foreningens Medlemmer med Damer (ca. 200) besøgte Tuborgs Fabriker. Efterat Etablissementet var beset, holdt Direktør Dessau en Tale, i hvilken han bragte U. F. en Tak for Besøget, hvor­ ved Standen havde vist sin Interesse for Fabrikens Produkter. Tillige takkede Direktøren for den udmærkede Støtte, den havde ved Med­ lemmerne som Forhandlere, og udbragte til Slut et Leve for Urtekræm­ merforeningen. Formanden takkede paa U. F.s Vegne, ligesom Formanden for Fre­ deriksberg Handelsforening takkede for de fremsatte gode Ønsker. Takken blev dog efterfulgt af et Ønske om, at Direktøren ogsaa vilde erindre Medlemmernes Interesser ved fremtidige Prisændringer. 30. Aug. Der blev oplyst paa et Bestyrelsesmøde, at Hr. H. P. Han­ sen, Valby, den 22. Novbr. 1915 havde været Medlem af Foreningen i 60 Aar; han blev i den Anledning æret ved et Besøg af Bestyrelsen. Der er jo adskillige, der i Aarenes Løb har faaet Opmærksomheder og Besøg fra Bestyrelsens Side ved Jubilæer, men et 60-Aars Jubilæum er en saa stor Sjældenhed og et saa smukt Bevis paa Medlemstrofasthed, at det maa have en Plads her. Der forelaa et Forslag fra Afholdsforeningerne om, at de vil have forbudt Salg af Spiritus hos Urtekræmmerne, og at det i Fremtiden kun maa forhandles hos Vinhandlerne. Bestyrelsen vil i Fremtiden have sin Opmærksomhed henvendt herpaa og modarbejde det med alle til Raadighed staaende Midler. Viggo Å, Jamen blev ved Hr. Schubarts Afgang ansat som Forenin­ gens Sekretær, og Hr. Vontillius som Inkassator. 120

Made with