TuberkuloseOgErhverv
T idligere udkom :
»TUBERKULOSEN I DANMARK« A f K N U D FABER og J. O S T EN F E LD
Bogens Indhold:
D et statistiske Grundlag — Tubers kulosens Udbredelse i Danmark — Aarsagerne til den uregelmæssige Fordeling —Tuberkulosens Tilbage* gang — Kampen mod Tuberkulosen i Danmark — Fremtidens Arbejde Med Tabeller og Diagrammer
K r. 0 .7 5
G yldenda l
591978535
KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER
09.6162 Fa TUBERKULOSE OG ERHVERV EN UNDERSØGELSE
OVER LUNGETUBERKULOSEN I KØBENHAVN MED HENSYN TIL ERHVERV OG INDTÆGT AF KNUD FABER V I C E F O R M A N D I N A T I O N A L F O R E N I N G E N T I L T U B E R K U L O S E N S B E K Æ M P E L S E
I SAMARBEJDE MED MAR I E L I N D H A R D T C A N D . P O L I T . , L E D E R A F S U N D H E D S S T Y R E L S E N S M E D I C I N A L S T A T I S T I S K E A F D E L I N G
G Y L D E N D A L S K E B O G H A N D E L M C M X X X V
6 k
T U B E R K U L O S E O G E R H V E R V
i
T U B E R K U L O S E OG E R H V E R V E N U N D E R S Ø G E L S E OV ER L U N G E T U R E R K U L O S E N I K Ø R E N H A V N M ED H E N S Y N T I L E R H V E R V OG IN D T Æ G T
AF K N U D F A B E R V I C E F O R M A N D I N A T I O N A L F O R E N I N G E N TIL T U B E R K U L O S E N S B E K Æ M P E L S E I S A M A R B E JD E MED M A R I E L I N D H Å R D T C A N D . POLIT., L E D E R A F S U N D H E D S S T Y R E L S E N S M E D I C I N A L S T A T I S T I S K E A F D E L I N G
G Y L D E N D A L S K E B O G H A N D E L - N O R D I S K F O R L A G - K Ø B E N H A V N - M CM XXXV
O b
T m \5 i
F O R O R D N a t i o n a l f o r e n i n g e n til Tuberkulosens Rekæmpelse har altid betragtet det som sin Opgave at bidrage til Op lysning om Tuberkulosens Udbredelse i Danmark for der igennem at faa et Grundlag for Kampen imod denne Syg dom. Rlandt de fra Nationalforeningen udgaaede P ub lika tioner henviser vi saaledes til følgende tidligere udkomne Afhandlinger: Chr. Jen sen : Tilbagegang i Tuberkulosedøde ligheden (19 10 ). Ostenfeld: Om Hyppigheden a f kirurgisk T u berkulose hos Patienter over 15 Aar (19 17 ). Ostenfeld: Tuberkulosedødeligheden belyst i Forhold til Køn og A l der (19 2 1). Faber og Ostenfeld: Undersøgelse over Tuber kulosen i Vejle Amts nordlige Del (1922). Faber og Osten feld: Tuberkulosen i Danmark (1926). Ostenfeld: Undersø gelser over Tuberkulosens Udbredelse i Danmark med særlig Henblik paa Landbefolkningen (1927). F ab e r: Tuberkulose dødelighedens Aftagen i Danmark (1930). Groth-Petersen: En Tuberkulinundersøgelse paa typografiske Arbejdere (1935). T il denne Række Arbejder slutter følgende Undersøgelse sig. Under vort Arbejde har vi modtaget værdifuld Hjælp fra forskellig Side, hvorfor vi herved siger vor hedste Tak. Vi takker saaledes Medicinaldirektør Dr. med. Joh s. Frandsen for Tilladelse til at benytte Sundhedsstyrelsens Kartotek. Vi takker Lektor, Kontorchef H. Cl. Nybølle for Overladelsen a f utrykte Tabeller fra Det statistiske Departement samt for gode Raad under Udarbejdelsen, og vi takker cand. polit. Blinkenberg-Nielsen for venlig Bistand med statistiske Op lysninger fra Københavns statistiske Kontor. Oktober 1935. Forff.
I N D L E D N I N G H e n s i g t e n med efterfølgende Arbejde har været at søge belyst Tuberkulosedødeligheden i København i dens Forhold til de i social Henseende forskellige Sam fundsklasser og at undersøge, om det indbyrdes Forhold mellem Døde ligheden i disse forskellige K lasser har forskudt sig under Tuberkulosens Tilbagegang i dette Aarliundrede. Man kunde haabe ved en saadan Undersøgelse at faa Momenter frem, der kunde bidrage til Forstaaelsen a f Aarsagerne til denne Tilbagegang. Medens der er almindelig Enighed om, at Tuberkulose dødeligheden i den nyere T id har været i stærk Aftagen i saa godt som alle Evropas Lande, er der meget forskellige Anskuelser om, hvad man maa betragte som Hovedaarsagen til denne Aftagen. I første Lin ie melder sig her den overalt iværksatte energiske Smittebekæmpelse. Hermed menes n a turligvis ikke, at Oprettelsen a f nogle Sanatorier, Hospitaler eller Stationer skulde være den ene afgørende Fak to r. Ho vedsagen er, at det ved Opdagelsen a f Tuberkelbacillen blev slaaet fast, at Tuberkulosen er en smitsom Sygdom, og at først og fremmest de brystsyges Opspyt er en Kilde til Smitte. Naar vi ser paa Mortalitetskurven i Danmark, er denne F a k tors Indflydelse ret iøjnefaldende, som jeg tidligere har frem hævet det. I Tiden før Kochs Arbejde ser vi Tuberkulose dødeligheden stadig svinge mellem ret høje Tal, men efter c. 1885 falder Dødeligheden saavel i Hovedstaden som i P ro vinsbyerne efter en næsten ret Linie, naar lige undtages Krigsaarene. Vi har da ogsaa her i Landet rig Erfaring for,
8 hvorledes en i visse Lokaliteter foretaget energisk Kamp imod Smitteoverførelse har baaret god Frugt, saaledes i R y Sogn, i Vejle Amt og i Aarhus. E rfaringer fra Sverrig i Hålsan og fra Amerika i Framm ingham taler det samme Sprog. Imidlertid er det paa den anden Side tydeligt, at Smitte bekæmpelsen ikke kan være eneste Aarsag til den aftagende Dødelighed, og skønt man vel ingen Steder har anbefalet at ophøre med de dertil sigtende Foranstaltninger, har man dog jævn lig med stor Styrke fremhævet, at andre Fak to rer er betydningsfuldere. Man har i den Henseende særlig frem hævet, at den stærke Tilbagegang a f Tuberkulosedødeligheden i mange Lande er begyndt længe inden Tuberkulosens Sm it stof blev bekendt. I London kan man saaledes paavise, at Tuberkulosedødeligheden naaede et Maximum ved Aar 1800 og derefter er aftaget jævnt lige til nu, uden at man paa Dødelighedskurven kan se nogen Indvirkning a f den moderne bevidste Smittebekæmpelse. Nogle Forfattere som Scheel i Oslo mener, at Smittebekæmpelse kun har Betydning i den spæde Barnealder, og Høyer Dahl gaar endog saa vidt, at han siger, at det er usandsynligt, at en fortsat Smittekamp v il føre frem, kanske muligere, at den i det lange Løb vil være skadelig. A f de forskellige Faktorer, som iøvrigt indvirker paa T u berkulosedødeligheden, har man først og fremmest frem hævet de sociale Forhold, Milieufaktoren. Det drejer sig om alt, hvad der særlig er knyttet til Fattigdommen, daarlig E r næring fremfor alt, men ogsaa Sammenhobning i daarlige Boliger, Mangel paa L y s og Luft, paa Renlighed, Overar bejde i Fab riker etc. Foruden disse sociale Forholds Forandring har man sær lig fremhævet forskellige rent biologiske Forhold som Aarsag til Tuberkulosens Tilbagegang. Ligesom der utvivlsomt er forskellig Modtagelighed for Tuberkulosen hos de forskellige Menneskeracer, kan der ogsaa indenfor vor Race være for skellig Modtagelighed til Stede. Visse F am ilier er særlig modtagelige og kunde ved at uddø tænkes at forhøje Befo lk ningens Modstandskraft. Vigtigere er Anskuelsen om, at en
saadan forhøjet Modstandskraft kan erhverves. Man har ment at kunne opfatte Tuberkulosens Optræden som en Slags langvarig kronisk Epidem i. Vi ser de akute Epidemier a f indre biologiske Aarsager spontant stige og falde, indtil Epidemien ophører. Paa samme Maade skulde Tuberkulosen være stegen og falden i de sidste Aarhundreder, saaledes at de evropæiske Lande nu befinder sig i en Periode, hvor Epidemien er ved at aftage spontant selv uden Hensyn til ydre forbedrede Forhold. Det er Brownlee, der i 19 18 frem satte denne Anskuelse paa Basis a f de foran nævnte F o r hold i London. Støtte har Opfattelsen faaet ved Sundbärgs interessante Oplysninger om Tuberkulosens Gang i Sverrigs forskellige Landsdele og senere yderligere ved analoge Op lysninger fra Fin land og Norge. I alle tre Lande har det vist sig, at Tuberkulosen først har hersket med stor Inten sitet i de sydlige mest befolkede Dele a f Landene, i Sverrig omkring Stockholm, og derefter med de sig udviklende Samfærdselsmidler har bredt sig til de andre, særlig de nordlige Landsdele, og medens Tuberkulosedødeligheden i de først angrebne Egne alt i længere T id er aftaget stærkt, er Tuberkulosen samtidig tiltaget i de nordlige mere afsides liggende Egne og er først nu ved at begynde at aftage her. Dermed sammenhænger det meget diskuterede Problem, i hvor høj Grad Modstandsdygtigheden imod Tuberkulose sygdommen forøges ved den ganske lette og iøvrigt uskade lige Tuberkuloseinfection, som alle nutildags her tillands som andetsteds har paadraget sig, naar de naar den voxne Alder, og som giver sig til Kende ved en positiv Tuber kulinreaktion. Ved Siden a f disse tre Hovedaarsager til Tuberkulosens A f tagen har man ogsaa overvejet, i hvor høj Grad den moderne Behandling a f de tuberkuløse, der efterhaanden finder Sted i større og større Udstrækning, kunde bidrage til Tnberkulose- dødelighedens 'filbagegang. En Virkning maa den sikkert have, men da særlig Lungetuberkulosens Letalitet er saa stor, selv efter grundig Behandling, kan man ikke tilskrive denne F ak to r en afgørende Betydning for Dødelighedens Aftagen.
10 Der er næppe T v iv l om, at alle de nævnte forskellige Fak to rer har deres Indvirkn ing paa Tuberkulosens T ilbage gang, men at de hver for sig virker i meget forskellig Grad i de forskellige Lokaliteter og paa forskellige T idspunkter i de forskellige Lande. Der er derfor al Grund til, at hvert Land nøje undersøger Tuberkulosens Forhold og Ep idem i ologi under de hjemlige Forhold. Det er jo indlysende, at et Studium a f Aarsagerne til Tuberkulosens Tilbagegang har den største Betydning, naar man v il fastlægge P laner for Tuberkulosens Bekæmpelse. I Danmark har Spørgsmaalet den særlige Interesse, at intet Land i Evropa har haft en saa stærk Tilbagegang i Tuberkulosedødeligheden i dette Aarhundrede som Danmark. I København, som den efterfølgende Undersøgelse omfatter, er Dødeligheden a f al Tuberkulose i Aarene fra 1900 til 1934 aftaget fra 24,5 til 7 ,1 pr. 10,000 Indb. og a f Lunge tuberkulose fra 18 ,3 til 6,2 pr. 10,000 Indb. Hensigten er at søge oplyst, hvorledes Tuberkulosen i København forholder sig i de forskellige Sam fundsklasser, og hvorledes den stærke Tilbagegang har fordelt sig imellem dem. Det er altsaa særlig Milieufaktorernes Betydning, som Undersøgelsen vil belyse. En vis Aktualitet har Spørgsmaalet faaet, efter at F latzeck-Ho fbauer i sin Bog „Kommen und Gehen der Tuberku lose“ har ment paa Basis a f T al fra Hamburg at kunne hævde, at Tuberkulosens Tilbagegang i de sidste Decennier udelukkende skulde have fundet Sted i de lavere, økonom isk ugunstigt stillede Sam fundslag, medens Overklasserne alt for c. 3 Decennier siden skulde være naaet ned til en Tuberkulosemortalitet, som de siden ret ufor andret har bevaret. Flatzeck-Hof bauer regner med en „Grund tuberkulose“ , der hos de velhavende i T y sk land skulde ligge ved c. 7 — 8 pr. 10,000 for Lungetuberkulose og ved 8 — 10 pr. 10,000 for al Tuberkulose. Hertil skulde der i Tyskland før 1925 være at regne en „Zusatztuberkulose“ for Arbejder befolkningen, som nu skulde være p raktisk talt forsvunden. I København er vi jo som nævnt nu betydelig under disse Tal, der allerede var naaet i 1928, da Mortaliteten var 7,8
11
pr. 10.000 Indb. for Lungetuberkulose og 9,5 for al Tuber kulose, medens den nu som sagt er henholdsvis 6,2 og 7 ,1. F o r Københavns Vedkommende foreligger a f tidligere Un dersøgelser om Milieufaktorernes Betydning en a f Sygekasse inspektør Sørensen i 1883 offentliggjort Stalistik over Døde ligheden a f Lungetuberkulose i Aarene 1860— 79 i to økono miske Lag, en Underklasse omfattende Arbejdere og Tjeneste tyende og i Modsætning dertil en Gruppe omfattende de mellemste og øverste Sam fundslag. Overvægten var meget betydelig for den første Gruppe. I Tuberkulosekomm issionens Betænkning fra 1902 findes endvidere et Arbejde a f Politilæge Søren Hansen om Tuber kulosen i København med særlig Hensyn til de sociale Vil- kaars Betydning. Han gennemgik heri Tuberkulosedødelig hedens Forhold i de forskellige E rh verv og i de forskellige Bykvarterer i Aarene 1890—99. Det viste sig da ogsaa her, at Dødeligheden i de fattige, tættest befolkede Kvarterer med mere end det dobbelte oversteg Dødeligheden i de velha vende Kvarterer. Søren Hansen opstillede følgende Tabel, som endnu har Interesse. Tallene er ordnede efter den sti-
Tabel 1.
H aivaarlig H usleje i Kroner
Dødelighed af Tuberkulose pr. 10,000
Beboelses- tæ th ed*)
K varter
I I I ...................... V II...................... I V ...................... I ........................... V I I I ............. I I ......................... V I ...................... IX ...................... X II .................... V ......................... XI ...................... X .........................
306 225 355 180 167 175 103 133 124 126 111
13 16 22 23 23 26 27 27 28 30 34 37
94
139
88
116 169 115 184 211 199 227 226 252
87
*) Antal af Beboere, som levede paa 10,000 K vad ratalen s E tageareal i p a a gæ ldende K varter
12 gende Dødelighed a f al Tuberkulose i de 12 hygiejniske Kvarterer, hvori Byen da v a r inddelt. Det ses, at Dødelig heden stiger nogenlunde parallelt med Befolkningstætheden og omvendt i Forhold til den faldende aarlige Husleje. I Slutningen a f forrige Aarhundrede gjorde de sociale F o r hold sig altsaa i høj Grad gældende med Hensyn til Tuber kulosedødeligheden. Spørgsmaalet bliver derefter, hvorledes Forholdene har udviklet sig i de siden da forløbne Decen nier.
T U B E R K U L O S E D Ø D E L I G H E D E N I K Ø B E N H A V N 1 9 2 8 — 3 2 M ED H E N S Y N T I L E R H V E R V OG IN D T Æ G T Som vor første Opgave liar vi søgt at udfinde Tuber kulosedødsfaldenes Fordeling efter de forskellige Sam funds klasser i Femaaret 19 28—32, der omfatter Aarene omkring Folketællingen a f 5/n 1930. Det egentlige København talte da 617069 Indbyggere. Med Benyttelse a f Folketællingens Opgivelser har man grupperet Byens Forsørgere i tre Hovedklasser: Overklasse, Middelstand og Arbejderklasse. Ved denne Gruppering har vi i Hovedtrækkene fulgt den Inddeling, der i en Aarrække har været benyttet ved den officielle Statistik over Befo lk ningens Fordeling efter Erhverv, der udarbejdes a f Det sta tistiske Departement paa Grundlag a f Folketællingslisterne. Befolkningen er herefter opdelt i 6 Hovedgrupper a f aktive: Landbrug, Haandværk og Industri, Handel og Pengeomsæt- ning, Trafikvæsen og Komm issionsvirksomhed, immateriel Virksomhed og Husgerning, samt en Gruppe a f inaktive: Personer ude a f Erhverv. Disse 7 Hovedgrupper er atter delt i et større Antal Undergrupper. Ved disse er saa vidt gørligt skelnet mellem selvstændige og uselvstændige E rh verv , f. E x . Mester — Svend, Overordnet — Underordnet, Indehaver — Medhjælper o. s. v. Man har dernæst benyttet Oplysningerne om hver enkelt Gruppes gennemsnitlige Aarsindkomst, som for Staden K ø benhavns Vedkommende paa Grundlag a f Materiale fra Skatteligningen har været offentliggjort hvert Aar siden 19 23
14 a f Københavns Statistiske Kontor. F ra 1927 udvidedes denne Statistik til at omfatte Frederiksberg og Gentofte Kommuner. Ved at sammenholde Oplysningerne om de enkelte E r hvervsgrupper med den tilsvarende Gennemsnitsindkomst har man derefter samlet saadanne Enkeltgrupper, som dels i social og økonom isk Henseende, dels i Henseende til ved kommende E rh vervs „Stabilitet“ (d. v. s. Sandsynligheden for Overgang til anden Beskæftigelse) og dels for det tredje med Henblik paa en Sammenligning med Forholdene ved Aar- hundredets Begyndelse kan forventes at have nogenlunde samme „standard o f life “ . De 3 Samlegrupper, der herved er fremkomne, og som i social-økonom isk Henseende maa formodes at være væsentlig forskellige, har man kaldt Over klasse, Middelstand og Arbejderklasse, jfr. Tab. 2, 7 og 8 , der viser, hvilke Erhvervsgrupper der er henført til hver a f de tre Klasser. A f Byens 338074 Forsørgere har man paa denne Maade kunnet anbringe de 250884, c. 74 °/o, i de tre nævnte Grup per. A f disse 250884 omfatter Overklassen 55239 Individer, c. 22 % , Middelstanden 56867, c. 23 %>, og Arbejderklassen 138778 , c. 55 °/o. Ved Forsørgere er i Overensstemmelse med Folketællingernes Term inologi betegnet „alle Personer over 14 Aar*) med Undtagelse a f gifte Kvinder, hvad enten de er Husstandsoverhoveder, bor alene eller er optaget i en Husstand som Tyende, Logerende, Pensionærer, eller de er hjemmeværende voksne Børn, de sidste dog kun under F o r udsætning af, at de efter deres Alder, Stilling og Indkomst maa antages at kunne forsørge sig selv .“ T il de selverhvervende Kvinder er altsaa kun regnet de ikke gifte, o: Ugifte, Frask ilte og Enker. Ifølge en a f K ø benhavns statistiske Kontor for 19 3 1 foretagen Opgørelse er c. 31000 eller 25 % a f de 126000 gifte Kvinder i København selverhvervende. Det fremhæves dog her, at de gifte K v in der i højere Grad end de ikke-gifte kun er periodisk beskæf- *) d. v. s. i Alderen 15 Aar og derover.
15
O 00 i« CO cf Tf O
UO Di oo
x .BP
hoo rj^o CO'rf'
O GO CO • r i CO
Di 00 O O
CO Di Tf L''- Tf r-
CO CO CD T-H CO 00 CD CO Tf Dl rH
D ® r_. CO * COLOO o Tf 00 Dl CO O Dl rH CO Di Dl 05 LO !>■ CO Dl H o o o 00 CO CD »o CO CO Tf CD t - h Di CD 05 Di 05 05 Di Tf O iO Di 05 Di Dl ~ cn * '5 o Di r* lo T-HO LO T-H lo o co co 00 L'- 05 Di LO CO Dl CO O LO LO 05 LO CD 00 05 Di CO 00 Tf 05 Di Tf 00 00 o oo o co CO Dl 00 rH C oo o Di £ 05 o o o 0) . T3 12Ccn d C (-i S OJ H C3 OJ C/) HH G S - .S .¿K fe £ £ c« T5 X5 C3 O S S P G fe % og efter Folketællingen 5/n 1930. K ø b e n h a v n . w ^ ^ K I—1 CQ '3C w O120t. o & (i) T3 s fl O -r TI S h •2, ^ ~ , CD ^ O P£ M I fS 3 £ os o) 5 ci 'O 5 O E S ” g g s G s £ os rrH ru ^ > 5 &Ja fe M W o i s Q ¿5 c il i Skattestatistiken er opført i en særlig Gruppe „Lærlinge og Elever“ og derfor indgaar i „Øvrige Medens Lærlinge o > feo E rhverv“, er de i Folketællingsmaterialet overalt opført blandt faglærte Arbejdere. Det drejer sig om ca. 10 000 Personer med gennemsnitlig 10 Dødsfald om Aaret, hvilket giver en lidt lavere Dødelighed end den øvrige Arbej derklasses. De vil overalt i de følgende Tabeller, hvor man har arbejdet med Folketællingerne som Basis, indgaa i Arbejdergruppen. Tabel 2. Dødelighed af Lungetuberkulose indenfor Erhvervsgrupper beregnet efter Skattestatistiken 1928—32 16 tigede, som Sæsonarbejdere el. lign., saaledes at deres Ar- bejdsydelse ikke altid er den samme som de ikke-giftes. F o r at faa Oplysning 0111 Forsørgernes Indtægter i de forskellige Erhvervsgrupper er som nævnt benyttet den kommunale Skattestatistik for Aaret 19 3 1. Forskellighederne mellem Indtægterne i dette og Femaarsperiodens andre 4 Aar er uvæsentlige. Erhvervsgrupperne er de samme som Folketællingens, men nogen Forskel bliver der i de to Op gørelsers Ordning a f Materialet. En Sammenligning mellem Dødeligheden a f Lungetuberkulosen i de forskellige E rhverv, efter som man benytter Skattestatistikens eller Folketæ llin gens Tal, viser imidlertid, at Forskellen ikke er større, end at man kan benytte Skatteansættelsens Angivelser a f F o r sørgernes Indtægter ved Inddelingen i de forskellige E r hvervsgrupper (se Tabel 2). Kun ved Adskillelsen mellem faglærte og ikke-faglærte Arbejdere viser der sig en større Uoverensstemmelse mellem Skattestatistikens og Folketællingens Tal, idet den sidste (bortset fra de i Fodnoten omtalte Lærlinge) regner med flere faglærte og tilsvarende færre ufaglærte, hvorfor F o r skellen i Tuberkulosedødeligheden ogsaa bliver større her, nemlig 12 ,0 pr. 10,000 hos de faglærte og 17,8 hos de ikke faglærte, mod Skattestatistikens 1 3 ,1 og 15 ,3. Da der saa ledes synes at raade nogen Usikkerhed om, hvad der bør henregnes til de to Kategorier, maa vi nøjes med at kon statere, at de ikke-faglærte har en højere Tuberkulosedøde lighed end de faglærte. Oplysningerne om Dødsfaldene er for Perioden 19 28— 32 udarbejdede efter Sundhedsstyrelsens Kartotek over Tuber kulosepatienter. Kartoteket er udarbejdet paa Grundlag a f Dødsattesterne sammenholdt med de a f Lægerne anmeldte Tilfælde a f Lungetuberkulose. Nærmere Redegørelse for Indtægternes Fordeling i de tre Sam fundslag ses i følgende Tabel: 17 Tabel 3. Antal ForGennemDødeligh. sørgere ifl. snitsindaf Lunge- Folketæltægt i tuberkul. lingen 1931 pr. 10.000 1930 i Kr. Forsørg. 1. Selvstændige i Haandv. og Industri . . . 14781 — i Handel og Pengeomsætn.. . 16339 3. Forretn. ledere, Bankpersonale o. 1........ 11760 4. Overordn. Kontorp., Liberale Erhverv. 12359 2. 5339 5022 3703 6629 5278 4464 1924 2858 2682 3961 4,5 6,1 5,8 3,7 5,1 5,3 8,1 9,5 7,3 Tilsammen Overklassen. .. . 55239 5276 22499 29092 56867 5. Maskinmestre, Formænd o. 1.................. 6. Medhj. i Handel og Pengeomsætn......... 7. Underordnet Kontorpersonale............... 12,4 Tilsammen M iddelstand. . . . Tilsammen Overklasse og M iddelstand......... 112106 8 Faglærte A rb e jd ere................................... Ikke faglærte A rb e jd ere........................... 32285 9. Lagerarbejdere og B u d e ........................... 9120 10. Husbestyrerinder og Husassistenter. . . 25330 Tilsammen Arbejderklassen. . .. 138778 11. Øvrige E rh v e r v .......................................... 87190 12. I a l t ................................................................ 338074 10,5 Indtægternes procentiske Fordeling i de forskellige Sam fundslag ses a f følgende Tabel 4 over Skatteansættelserne, jævnfør iøvrigt Tabelafdelingens Tabel I. Tabel 4. Af 100 havde i 800 Kr. 800— 2000 2000— 5000 5000— 10000 10000— 50000 50000 Kr. og derover 2674 \ 2106 / 1665 1113 13 8 14,5 10,3 13,2 10,2 2166 2214 2699 Overklassen . . . . 6,2 18,3 43,1 23,1 Middelstand . . . . 8,7 32,4 50,9 7,5 0,5 Tils. Overkl. og Middelstand . . 7,6 26,3 47,5 14,3 4,1 3961 Arbejderklassen. 14,4 40,2 42,0 3,4 0,01 — 2166 2 8,8 0,5 0,003 5278 2682 0,2 72043 Aarl. Gen nem snits indtægt i Kr. 18 T il nærmere Belysn ing a f de økonom iske Forhold kan anføres, at København i disse Aar har haft en ikke ube tydelig Boligmangel og en stor Arbejdsløshed. Fo r Køben havn og Frederiksberg tilsammen var Tallene for Arbejds løsheden følgende: Tabel 5. Antal Arbejdere Heraf ar i alt bejdsløse pCt. 1925—29 gennemsnitlig a a rlig ........................ 117675 18723 1930 ..................................................................... 125810 15579 193 1.................................................................... 128553 20869 1932 .................................................................... 134728 36723 I Tabel 2 og 3 findes anført Dødeligheden a f Lungetuber kulosen i de forskellige Erhvervsgrupper. Det ses, at der er en meget stor Fo rske l paa Lungetuberkulosedødeligheden hos Forsørgerne i de tre økonom isk forskelligt stillede Sam fundslag. Dødelighedsprocenten er lavest i Overklassen: 5,1 pr. 10.000 Indb., den er henimod dobbelt saa stor i Middel standen: 9,5 og næsten tre Gange saa stor i Arbejderklas sen: 13,2. Ved at beregne Middelfejlene paa Forskellen mellem de tre Forholdstal viser de sig at være: O v erkl.—M iddelst.: F o rsk elle n 6 X M iddelfejl (0,00044 + 0,000072) M iddelst.—A rb e jd erk l.: 6 X — (0,00037 + 0,000061) Vi kan deraf slutte, at Forskellen ikke er tilfældig, bero ende paa et for lille Materiale, men at den skyldes væsent lige Aarsager. En yderligere Belysning a f det sociale Milieu’s Betydning for Tuberkulosens Udbredelse faar man ved ikke blot at undersøge Mortaliteten, men tillige Morbiditeten, d. v. s. An tallet a f nyanmeldte Tilfælde a f Lungetuberkulose hos de tre K lasser a f Forsørgere. Nøjere Bedegørelse findes i Tabel V III. Det samlede Besultat bliver følgende: 15,9 12,4 16,2 27,3 19 Tabel 6. Lungetuberkulose i 1928—32 blandt 10.000 Forsørgere. Nyan- meldte 6,9 21.3 26.4 Overklasse . . . Middelstand . Arbejderklasse N yanm eld elsern e v iser endnu større Overvægt a f Arbej derk lassen i F o rh o ld til O verk lassen , end naar det gæ lder D ød eligh ed en . M iddelstanden er derim od m ed H en syn til N yanm eld elsern e nærmere ved Arbejderklassen end ved O verk lassen . For hele B efo lkn ingen over 15 Aar var D ød eligh ed en a f Lung etub erku lo se i F em aa ret 1928— 32 genn em sn itlig aarlig 9 pr. 10.000 Indb. Vi ser da, at a f Forsørgerne har kun Overk lassen en lavere D ød eligh ed , M iddelstanden har en lidt højere, og A rbejderklassen en betyd elig højere Dødelighed end hele B efolkn ingen . D en m eget store Ind flyd else, som de so cia le F o rho ld , Mi lieufaktorerne, har paa Tub erku lo sed ød eligh ed en , fremgaar klart a f vore Tal, og derer for saa v id t ikk e noget over raskende deri. D et samm eer kon stateret and etsted s. I Regi- strar-Generals S tatistik for Eng land og W a les har m an ifølge en i 1921 offentliggjort Opgørelse søgt at dele hele Befolk ningen i 5 K lasser efter E rhverv og so cia lt N iveau og finder, at D ød eligh ed en a f Lung etub erku lo se fordeler sig paa fø l gende Maade: K lasse I II III IV V D øde af L u n g e tu b e rk u lo se 4,8 8,2 9,8 10,0 14,0 p r. 10.000 In d b . Vi ser a f vore Tal, at i K øb enhavn er Sam fund slagets B etydn ing vedb liv end e m eget stor. F latzeck-Hofbauers Haab om at dette sku ld e være ved at forandre sig er i alt F ald i K øb enhavn ikk e ved at gaa i O p fyldelse. 20 Vore Tabeller giver Anledning til nogle yderligere Rede gørelser. Inddelingen i vore tre Samfundsgrupper maa altid være noget vilkaarlig, og dette gælder særlig for Middelstanden, medens Overklassen og især Arbejderklassen er mere homo gen. Iøjnefaldende er saaledes den lave Indtægt og den høje Dødelighed i Gruppen: Medhjælpere i Handel og Pengeom sætning. Naar man opløser denne Gruppe i sine Bestand dele, faar man følgende T a l: Tabel 7. Medhjælpere i Handel og Pengeomsætning. Antal Forsør Aarlig Indtægt i 1931 Døde af Lungetub. 1928—32 Nyanm. Tilf. af Lungetub. 1928—32 Man ser, at Expeditricerne har en betydelig højere Døde lighed end Expedienterne, hvilket antagelig staar i Fo rb in delse med, at der findes saa mange unge Kvinder i Faget. Paafaldende er den meget høje Mortalitet mellem Tjenerne. Det drejer sig omtrent udelukkende om Restaurationstjenere (Kelnere og Buffister). Man kan naturligvis her overveje, om Faget maaske særlig søges a f alt angrebne, men iøvrigt hører Kelnernes Arbejde til de anstrengende Virksomheder, og deres Leveforhold er ofte baade uregelmæssige og sund hedsmæssigt lidet heldige. Trods den lave Løn hører alle de ovenfor nævnte Erhvervsgrupper ifølge deres sociale Stilling formentlig mere til Middelstanden end til Arbejderklassen. Som Tabel 2 viste, er a f Københavns 338074 Forsørgere kun de 250884 medtaget i Undersøgelsen. Den resterende Fjerdedel, 87190, er sammenfattet under Rubriken „Øvrige Erhverv“ , og dens nærmere Sammensætning ses a f hos- staaende Tabel 8 ; a f praktiske Grunde har man her benyttet gere i Kr. 2334 1379 2205 2924 2245 i alt pr. 10.000 i alt pr. 10.000 4879 8542 3188 777 2784 15 57 50 6,1 13,3 31,4 44 125 70 18,0 29,3 43,9 2 15 | 9,5 7 62 | 38,8 E xpedienter. . Expeditricer . T jenere........... Inkassatorer . Andre Medhj. 21 Tabel 8. Øvrige Erhverv. Efter Københavns Skattestatistik 1928-32. Antal Skatteans. gnsnitlig aarlig Dødsfald af Lungetub. i alt Dødsfald pr. 10.000 Skatteans. gnsn. aarl. Antal nyanm. Tilfælde i alt Nyanm. pr. 10.000 Skatteans. gnsn. aarl. L a n d b r u g m . v. Godsejere, Proprietæ rer m. m ................... Gaardmd.og Husmd.. Landbrug iøvrigt . . . . Selvstænd. Gartnere. . Gartnermedhjælpere . Fiskere........................... 23 71 110 198 1018 209 1 4 3 4 — 21 • Tra fikvæ sen o g K o m missionsforretn. V ognm æ nd.................. 1489 Kuske ........................... 2082 Chauffører.................... 6373 Skibsofficerer, Hovm .. 1028 Matroser og lign.......... 2401 H avnearb ejdere......... 1373 Telefonister.................. 1182 Telefon-Telegrafarb.. . 347 Andre ved Trafik- og Kommissionsforr.. . 3019 Liberale Erhverv. Sygeplejersker............. Ingeniører og Arkitekt. 1711 M usikere...................... 1203 Andre liberale Erhv. . 5274 1365 A n d r e Erhverv. Mænd ude af Erhverv Pensionerede ......... Andre ...................... Kvinder ude af Erhv. samt Enker, Fruer og Frkn. med uangi- vet E rhverv............. 27651 Andre E rh v erv........... 28360 Tilsammen. . . 96953 3033 7433 4 12 37 4 26 8 8 7 — — 25.0 25.1 46.7 18.9 33.8 11.5 11.6 21.7 11.6 13 5 26 80 12 56 13 20 1 — 55 55 8.0 12.6 12 19 17.6 — 16.6 13.6 64.5 — 15.0 44.0 12 3 10 36 44 6 9 116 5.9 12.6 8 5.3 118 9 47 44 14.4 10.5 11.6 6.7 10.2 161 95 493 199 150 834 17.2 Skattestatistikens Tal. Naar denne Gruppe ikke er medlaget i Undersøgelsen, er det for det første, fordi den danner en lidet homogen Masse, der omfatter Personer i alle mulige 22 Aldre, med højst forskellige Indtægter og fra alle Sam funds lag, og dernæst fordi der i Tidens Løb for flere a f disse E rhvervs Vedkommende er sket saadanne Forandringer i deres Karak ter og i deres Rubricering ved de forskellige Folketællinger, at en Sammenligning mellem Fortid og Nu tid ikke lader sig gennemføre. Personer beskæftiget ved Landbrug o. lign. spiller selvsagt en ringe Rolle i en Bybefolkning som Københavns. Ogsaa Gruppen Trafikvæsen og Komm issionsforretning omfatter en talmæssigt forholdsvis ringe Del a f Befolkningen, der des uden for Størstepartens Vedkommende vanskeligt lader sig rubricere under vore 3 Hovedgrupper. Saaledes kræves der ikke til Beskæftigelse som Vognmand, Kusk, Chauffør m. m. nogen egentlig Uddannelse, hvorfor Overgang til andre E r hverv let finder Sted. Hertil kommer, at man, naar man ønsker at sammenligne med Fortiden og gaa 20—30 Aar tilbage, vil finde, at den stærke tekniske Udvikling inden for Kommunikationsm idlernes Omraade vil gøre en Sammen ligning lidet værdifuld. De under Liberale E rhverv nævnte Beskæftigelser har ved de tidligere Folketæ llingsbearbejdelser ikke været udskilt som særlige Erhvervsgrupper, og den sid ste store Gruppe, Personer ude a f Erhverv, omfatter hoved sagelig inaktive Personer. Det har alligevel sin Interesse at se Resultaterne for Grup pen „Øvrige E rh v e rv “ . Man lægger i Tabellen Mærke til den høje Dødelighed mellem Matroser og Sygeplejersker, der begge tillige viser et særlig stort Antal Nyanmeldelser. Fo r Sygeplejerskernes Vedkommende kan det høje T a l for N y anmeldelser ikke undlade at gøre Indtryk, navnlig da det kun drejer sig om fuldt uddannede Sygeplejersker. Medens Tabel 8 viser den summariske Syge- og Dødelig hed, vil man i Tabelafdelingens Tabeller V II og V III finde en paafaldende stor Dødelighed saa vel som Sygelighed i Gruppens yngre Aldersklasser. Hertil kan oplyses, at der findes et stort Antal a f 1) Studerende (stud. med., stud. polyt., musikstuderende o. 1.), der i ovenstaaende Tal indgaar i „An dre liberale E rh v e rv “ , samt 2) Elever (Højskoleelever, Syge plejeelever, E lever uden nærmere Angivelse), der indgaar under „Andre E rh v e rv “ , og som synes at have en ret stor Dødelighed og Sygelighed. Skønt man mangler Materiale til nøjagtigt at beregne Størrelsen heraf, kan man dog, da man kender Antallet a f Døde og Syge, paavise, at for Mændenes Vedkommende skyldtes ikke mindre end en Tredjedel af baade Dødsfald (34 °/o) og Sygdomstilfælde (32 °/o) alene i Alderen 1 5 — 24 Aar i hele Gruppen „Øvrige E rh v e rv “ Stu derende og E leve r; for Kvinderne var de tilsvarende T al for de Døde 30 og for de Syge endog 43 °/o- Ved Vurderingen a f de fundne summariske Dødeligheds kvotienter maa man i det hele taget være opmærksom paa, at den store Fo rske l mellem de 3 K lasser muligvis kunde hidrøre fra en uensartet Alderssammensætning, idet Overklas sen, jlr. Tab. V og V I i Tabelafdelingen, rummer forholds vis flere ældre og færre yngre Individer end de to andre K lasser. Og da Lungetuberkulose fortrinsvis rammer de Tabel 9. M idst. A rbkl. M idst. A rbkl. Midst. A rbkl. Midst. Arbkl. 18412 44336 3640 8882 10.0 12.6 14974 36004 13193 32196 11.9 13.3 16 4 10579 25013 14956 36499 9.3 7587 18915 13022 31780 8.2 4414 11299 8644 21094 3.6 12.9 901 3211 3412 8327 4.4 31.1 12.6 12.5 14 11 3 1 11 43 46 40 27 26 I a lt. . . 56867 138778 56867 138778 9.5 13.2 49 193 Herefter bliver den totale Tuberkulosedødelighed (pr. 10.000 Forsørgere): F ak tisk Beregnet i Overklassen............................ 5.1 (5.1) i Middelstanden .................... 9.5 8.5 i Arbejderklassen..................... 13.2 13.9 15— 24 A a r .......... 25— 34 „ .......... 45— 54 „ .......... 55— 64 „ .......... 65 Aar og d ero v .. 35— 44 „ F ak tisk Antal F orsørgere Beregnet Antal Forsørgere F ak tisk D ødelighed pr. 10.000 F orsørgere Beregnet Antal D ødsfald 24 yngre Aldre, kan Kvotienterne for Middelstand og Arbejder klasse paa den Maade blive for store. Man har derfor i Tab. 9 foretaget en korrigerende Beregning, idet man ved at forudsætte samme Aldersfordeling i Middelstand og Arbej derklasse som i Overklassen har fundet en beregnet Døde lighedskvotient for de to andre K lasser. Som man kunde vente, viser Middelstanden herefter en lavere Dødelighed, medens Arbejderklassen paa Grund a f det paafaldende store Antal Dødsfald i Alderen over 65 Aar — se herom senere — faar en lidt større Dødelighedskvotient. Forskellen er dog uden større Betydning for Besultatet. Man kunde ogsaa overveje, om Flytningerne til og fra København kunde tænkes at paavirke Dødelighedstallene. H. Cl. Nybølle har i en A fhandling i 1926 gjort opmærk som paa dette Spørgsmaals Betydning. Vandringernes B e tydning for Tuberkulosedødeligheden er grundigt behandlet a f Ostenfeld i den a f Folkeforbundets hygiejniske Komite i 19 3 1 udgivne Tuberkuloseslatistik i Danmark, Norge og Sverrig. Ostenfeld kommer til det Besultat, at der ikke fin des Grund til at formode, at Vandringerne imellem B y og Land i Danmark liar nogen Betydning for Tuberkuiosedøde- lighedens Størrelse. Vi har undersøgt Vandringerne i Alders klasserne 1 5 —24 Aar a f Hensyn til den store Dødelighed i Ungdomsaarene. Besultatet ses a f Tabellen. Tabel 10. 1928—32 gennemsnitlig aarlig Antal F1 til Kbhn. ytninger fra Kbhn. Tilflytn.- overskud 2525 Det større T ilflytningsoverskud hos Kvinderne svarer til, at der i København i Aldersklassen 1 5 — 24 Aar findes 58000 Kvinder og kun 51000 Mænd. A f Flytterne er over Halv delen a f Kvinderne Husassistenter, medens de øvrige fordeler 9167 14462 7223 11937 1944 25 sig ret jævnt blandt de andre Erhverv. Som Osten feid har vist, tyder intet paa, at Tuberkulosemortaliteten er større mellem de Personer, der flytter ind i Byen end mellem de i Byen fødte. Tværtimod er Tuberkulosemortaliteten størst i de Distrikter i Danmark, hvor Vandringerne er mindst hyp pige, og Dødeligheden mellem Husassistenterne er ikke høj, betydelig lavere end de egentlige Arbejderskers Dødelighed. Hvis man i sine Beregninger medinddrager de to Nabo kommuner Frederiksberg og Gentofte, bliver det samlede Resultat ikke væsentlig forandret. Statistiken angaar her de skatteansatte. Tabel 11. Dødsfald af Lungetuberkulose 1928—32 blandt Forsørgerne i København Frederiksberg Gentofte Tilsammen Hovedstaden i alt pr. 10.000 Fors. i alt pr. 10.000 Fors. i alt pr. 10.000 Fors. i alt pr. 10.000 Fors. O verklasse......... 140 6,2 28 4,6 12 4,2 180 5,7 Middelstand . . . 271 9,3 46 9,1 7 4,6 324 9,1 Arbejderklasse. . 868 13,6 88 9,7 23 7,1 979 12,8 Medens den gennemsnitlige Aarsindkomst for samtlige Forsørgere i København var 2699 Kr., var det tilsvarende Tal for Frederiksberg 3 3 5 1 og for Gentofte 4799 Kr. Hertil maa dog bemærkes, at Forskellighederne mellem Indkomst fordelingen i de tre Kommuner v a r meget store i Overklas sen — navnlig hos de selvstændige Erhvervsdrivende — og ogsaa ret store i Middelstanden, medens der v a r større E n s artethed i Arbejderklassen. Sammenligner man Arbejderklassens Dødelighed i Køben havn paa den ene Side med Frederiksberg—Gentofte Kom muner tilsammen paa den anden Side, faar man i de to Nabokommuner en Dødelighed paa 9,0 mod Københavns 13,6 pr. 10.000. En Middelfejlsberegning viser, at Forskellen er 4—5 Gange Middelfejlen (0,00046—0,00010) og altsaa ikke 26 a r ti c » » S <2, o 3 * 1w q 3- er » n> — o Q.OQ 3 . ro _, D 2 S, o - « 2 o « 8 cra td 2. o . CD CD > Tabel 12. Dødelighed af Lungetuberkulose efter Erhverv og Køn blandt Forsørgere i København 1928—32. o TI 00 < o ¡1 cd 2 < O CD I & 1 ? ' S 3 n a g*S ffif ¡- JD D5 ... o"o:3-a J 2 SS CD 65 o « I—1 M 3 g , i/>’O CfQP- J CD _ < i— ^ ^ ' S w ft o ^ 2 £ <8 • P CiQ M * O W o O P c g C CD CL CL cd c r Hi s_ . o ■ Hi H CL o a CD !» ^ 3 C ~ 3 2 - t TJ T3 CD CD 12 3 < 3 2. ~cro. ti n 8 M w sr i c ET CL 3 : to o 4 * 0 \ Cn to to to o Cn 00 CO to M CO M CO 05 V j M 05 W M o H CO CO to Cn O 05 CO CO tO 4^ CO 4^ Oi O m m oo to to C5 CO CO o to H-» 05 4^ CO ^1 CO ^1 Cn 05 CO 00 CO O CO oo co 4 - 00 CO to to to CO to Cn O 4^ lO CO CO ^1 to CO 05 o to oo co COOT > p 5 s ; to oo o i % s “ to H-h 05 to oo o CO 00 <1 tO CO CD SLs 4 ^ - J 4 ^ to CO H T3 > P o o s] s] cn V 'co ""-4 CO “'J ■
0 5 ^ § a ^CTQ Ti o H- 5* S*1 'Vi lo ^ S* "cn 00 CO ZD ^ Vi V*.'" 00 to cn V* V "co J3 i 0 'co 'co o p Vnlo C0 Cn 05 4 ^ V i 00 V V i 27 skulde være tilfældig. Antagelig skyldes den de bedre økonomi ske Forhold , friskere Lu ft o. 1. Jfr . iøvrigt Tabelafd. Tabel II. Naar man forsøger at opløse vort Materiale efter Køn og Alder, naar man for Overklassen og Middelstanden ned paa saa smaa Tal, at det er hensigtsmæssigt at regne med de Tal, der fremkommer, naar man slaar disse to K lasser sam men til en borgerlig K lasse i Modsætning til Arbejderklas sen. Dødeligheden er herefter for begge Køn tilsammen i Overklasse og Middelstand 7,3, i Arbejderklassen 13 ,2 pr. 10 . 000 . Tabel 12 viser Dødsfaldene a f Lungetuberkulose i 19 28—32 i de forskellige Erhvervsgrupper fordelte mellem de to Køn. Tabel 13. Nyanmeldte Tilfælde af Lungetuberkulose blandt Forsørgere i København i Aarene 1928—32. Nyanmeldte Tilf. pr. 10.000 Fors. i alt gennemsn. aarlig Md. Kv. | Tils. Md. Kv. Tils. 1. Selvst. i Haandv. og In d u s tri......... 37 37 6,3 5.0 2. — i Handel og Pengeomsætn... 75 8 83 12,2 10,2 3. Forretn.ledere, Bankpers. o. 1 ......... 52 2 54 11,3 — 9,2 4. Overordnet Kontorpersonale, libe rale Erhverv o. 1 ............................... 10 4 14 2,2 — 2,3 Tilsammen Overklassen. . . . 174 14 188 8,3 2,1 6,8 5. Maskinmestre, Formænd o. 1 ........... 18 1 19 7,3 — 7,2 6. Medhj. i Handel og Pengeomsætn.. 125 183 308 32,0 24,9 27,4 7. Underordn. Kontorpers. o. 1 ............ 137 142 279 15,4 25,0 19,2 Tilsammen M iddelstanden. . . . 280 326 606 18,4 24,7 21,3 Tils. Overklasse og M iddelstand........... 454 340 794 12,6 17,2 14,2 8. Faglærte og ufaglærte Arbejdere . . 1056 363 1419 26,6 29,0 27,2 9. Lagerarbejdere og Bude.................... 105 20 125 26,4 34,4 27,4 10. Husbestyrerinder og Husassist. . . . JJ 290 290 >5 23,1 22,9 Tilsammen Arbejderklassen. . . . 1161 673 1834 26,6 26,2 26,4 11. Øvrige E rh v erv ................................... 453 381 834 20,0 18,2 19,1 h er af S tu d e re n d e ............................... 43 6 49 — — — — Elever ........................................ 20 59 79 — — — 12. Samtlige E rh v e rv ............................... 2068 1394 3462 20,2 21,0 20,5 28 Tuberkulosedødeligheden er lige stor for Mænd og Kvinder i Borgergruppen, om end der i de fleste a f Grupperne er en Overvægt for Mændene. I Arbejderklassen er Dødelighe den størst for Mændene. En Middelfejlsberegning viser, at selv lios Kvinderne, hvor Tallene er mindst, og hvor Dødeligheden i de to Grupper er 7,3 og 12,9, er Forskellen (0,00056 + 0,000096) 6 Gange større end Middelfejlen. Materialet skulde herefter være til strækkeligt stort. I Tabel 13 er anført de nyanmeldte Tilfælde i det samme Tidsrum . Vi ser her i Borgergruppen, specielt i Middelstan den, en betydelig Overvægt for Kvindernes Vedkommende, medens der i de andre Grupper er Overvægt for Mændene. Naar vi derefter undersøger Fordelingen a f Dødsfaldene a f Lungetuberkulose efter Aldersklasser i de to Køn, kommer vi til følgende Resultat, som v i sammenstiller med Døds faldene for hele Københavns Befolkning over 15 Aar. Tabel 14. Dødeligheden af Lungetuberkulose pr. 10.000 Forsørgere 1928—32. Alder i Aar I alt 15—24 25—34 35—44 45—54 55—64 65— M æ n d Overkl. og Middelst........ 6,3 8,3 7,8 7,4 4,9 8,5 7,3 A rbejderklassen............... 12,7 12,2 13,7 14,5 15,1 30,3 13,5 K v i n d e r Overkl. og Middelst........ 11,6 9,4 3,9 2,8 2,8 1,7 7,3 Arbejderklassen............... 12,6 15,7 9,2 7,4 7,8 33,6 12,9 Dødeligheden af Lungetuberkulose pr. 10.000 levende i København 1928—32. M æ n d ................................. 8,3 10,4 11,0 10,5 9,1 10,4 9,9 K v i n d e r ............................. 12,5 11,4 5,7 4,1 4,0 6,5 8,2 Fo r Mændenes Vedkommende viser Tallene i Overklasse og Middelstand let Stigning i Alderen 2 5— 34 Aar, derefter jævn Nedgang til 65 Aarsalderen, hvorefter en moderat Stig ning. I Arbejderklassen derimod er der med Undtagelse a f 29 Alderen 2 5—34 Aar en jæ vn Stigning gennem Aarene, og efter 65 Aar er Stigningen voldsom og naar op over det dobbelte a f Tallene for de andre Aldre. Fo r Kvinderne viser Tallene en jævn og ret stærk Aftagen gennem alle Aar for Overklassens og Middelstandens Ved kommende. I Arbejderklassen er Tallene højere i Ungdoms- aarene, iøvrigt svingende, og efter 65 Aarsalderen ser vi her den samme voldsomme Stigning som hos Mændene i denne Klasse. Vi anfører yderligere en Tabel over de nyanmeldte T il fælde fordelt efter Alder og Køn. Tabel 15. Nyanmeldte Tilfælde af Lungetuberkulose i København pr. 10.000 Forsørgere gennemsnitlig aarlig 1928—32. Alder i Aar 15—24 25—34 3 5 -4 4 45—54 55—64 65 og over I alt M æ n d . O verklasse........................ 17,6 10,1 8,8 6,1 5,4 5,6 8,3 M iddelstand...................... 26,5 21,3 15,4 13,2 8,6 — 18,4 Overklasse og Middel stand tilsammen. . . 24,4 15,1 11,3 8,5 6,4 5,2 12,6 Arbejderklasse ............... 40,3 22,8 23,0 22,7 18,3 21,0 26,6 Kvinder. O verklasse........................ 2,1 M iddelstand...................... 34,1 23,9 18,4 12,4 — ■ — 24,7 Overklasse og Middel stand tilsamm en.. . 30,7 18,8 11,4 5,6 _ _ 17,2 A rbejderklasse.................. 33,1 29,1 15,1 10,4 13,8 31,2 26,2 Nyanmeldte Tilfælde i hele Befolkningen over 15 Aar. Hele Kbhvn. M æ n d . . . . 28,5 21,5 16,3 13,2 11,6 9,5 18,9 — K v i n d e r ... 32,2 22,5 10,4 6,7 5,8 6,5 16,5 Vi træffer her en lignende, men dog mindre udtalt F o r skel mellem Befolkningsgrupperne. Der er næsten overalt en Aftagen i de nyanmeldtes Antal med den stigende Alder, men den er mindst udtalt i Arbejderklassen og brydes her 30 ved det liøje Tal i Alderen over 65 Aar baade hos Mæn- dene og især hos Kvinderne. Der er Grund til at dvæle noget nærmere ved den Væ sensforskel, der er imellem Alderskurverne i de to Sam funds lag, særlig naar det gælder Dødeligheden a f Lungetuberku losen. Forskellen synes at være a f dybtgaaende Betydning, og en lignende Forskel er iagttaget under andre ydre Be tingelser, uden at man endnu kan siges at være klar over, hvilke Fak to rer der i de enkelte Tilfælde er afgørende. Hippokrates hævdede som bekendt i sine Aforismer, at Dødeligheden a f Brystsyge var stærkest i Alderen 1 5 —35 Aar. Da Lou is indførte Statistiken i den medicinske K lin ik, op stillede han ogsaa en Tabel for Dødeligheden a f Phthisis og fandt, at a f 120 Dødsfald faldt de 32 °/o i Alderen 20— 30 Aar og de 27 °/o i Alderen 30—70 Aar. Naar man i vort Materiale a f Forsørgere undersøger det absolute Antal a f Dødsfald og Nyanmeldelser i hver Aldersgruppe, bekræftes, som det kunde ventes, den hippokratiske Begel, som det ses a f følgende Tabel. Tabel 16. Aldersfordeling af Dødsfald og Nyanmeldelser af Lungetuber kulose blandt Forsørgere i København 1928—32. Alder i Aar Overkl. og Middelst. Af 100 Forsørgere var Arbejderklassen Samtlige Erhverv Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Døde Syge Døde Syge Døde Syge Døde Syge Døde Syge Døde Syge 15—24 . 10,9 24,7 51,1 57,6 22,0 36,3 46,5 57,7 19,1 33,4 41,7 51,0 25—34 . 28,6 30,6 30,3 25,9 24,5 23,8 29,2 25,6 26,3 26,0 26,9 25,3 35—44 . 27,0 22,9 9,0 11,2 21,2 18,3 9,5 7,3 22,5 18,3 9,1 10,0 45—54 . 20,3 13,7 5,5 4,7 16,3 13,2 6,3 4,1 16,3 12,1 5,9 4,9 55—64 . 8,3 6,4 3,4 0,6 10,0 6,3 4,1 3,4 8,7 6,2 5,9 4,1 65 og over.. 4,9 1,7 0,7 — 6,0 2,1 4,4 1,9 7,1 4,0 10,5 4,7 I alt over 15 Aar 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 T il Vurdering a f disse T a l maa imidlertid anføres Alders- 31 fordelingen blandt Forsørgerne for samtlige E rhverv efter Folketæ llingen 1930. Md. 18,9 25.1 21.2 16,4 10,6 Kv. 30,0 19 0 12,5 12,0 10,9 15,6 15—24 A a r .............. 25—34 — ............. 3 5 _ 4 4 _ ............. 45—54 — ............. 5 5 - 6 4 — ............. 65 A ar d e ro v e r . .. . 7,8 I a l t . . . 100,0 100,0 Tabellen viser, at de fleste Dødsfald sker for Mændene i Alderen 25—34 Aar og for Kvinderne i Alderen 1 5 —24 Aar. A f de kvindelige Forsørgere falder i Overklasse og Middel stand endog over Halvdelen a f Dødsfaldene i denne Alder og i Alderen 1 5 —35 Aar over 80 %>. I Arbejderklassen er Tallene henholdsvis 46,5 og 75,7 % . Nyanmeldelserne viser paa samme Maade, at Brystsygen i over Halvdelen a f Til- fældene anmeldes i Alderen 1 5 —24 Aar. En anden og i Hovedsagen korrektere Oplysning faar man naturligvis ved at udregne Dødelighedskvotienterne inden for de enkelte Aldersklasser. Denne relative Dødelig hed blev allerede benyttet i den engelske officielle Statistik fra 18 5 1 og viste, at Dødeligheden a f Lungetuberkulose i England og Wales den Gang havde sit Maximum hos Mænd i 70 Aarsalderen og hos Kvinder i 30 Aarsalderen. Den til Tabel 16 svarende Tabel over den relative Dødelighed og Sygelighed ses i Tabel 17 og viser paa interessant Maade Forholdet mellem Mortalitet og Morbiditet i de forskellige Aldersklasser. En vis Opsigt gjorde det, da Lehmann i 1882 viste, at i København steg den relative Dødelighed a f Lungetuberku lose med Alderen indtil 75 Aar. Hans Materiale omfattede Aarene 1860—79. Kort efter offentliggjorde Sygekasseinspek tør Sørensen et Materiale fra 18 6 5— 74 angaaende Dødelig heden a f al Tuberkulose i København i forskellige Sam fundslag. Han viste som tidligere omtalt den store Overvægt 32 Tabel 17. Relativ Dødelighed og Sygelighed af Lungetuberkulose efter Alder blandt Forsørgere i København i 1928—32. Alder A Overkl. og Middelst. f 10,000 Forsørgere vai Arbejderklasse i Samtlige Erhverv i Aar Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Døde Syge Døde Syge Døde Syge Døde Syge Døde Syge Døde Syge 15—24 . 6,3 24,4 11,6 30,7 12,7 40,3 12,6 33,1 10,7 35,7 14,3 35,6 25—34 . 8,3 15,1 9,4 18,8 12,2 22,8 15,7 29,1 11,1 20,9 14,6 27,9 35—44 . 7,8 11,3 3,9 11,4 13,7 23,0 9,2 15,1 11,2 17,4 7,4 16,8 45—54 . 7,4 8,5 2,8 5,6 14,5 22,7 7,4 10,4 10,5 14,9 5,0 8,7 55—64 . 4,9 6,4 2,8 — 15,1 18,3 7,8 13,8 8,7 11,7 5,6 7,9 65 og derover. 8,5 5,2 1,7 — 30,3 21,0 33,6 31,2 9,7 10,2 6,9 6,3 a f Tuberkuløsedødeligheden i Arbejderklassen, men tillige, at den stærkt stigende Kurve med Toppunktet i de højere Aldersklasser kun fandtes i Arbejderklassen, meget stærkt udtalt hos Mændene og kun svagt hos Kvinderne. Derimod manglede den stærke Stigning i Overklassen og Middelstan den, hvor Mændene kun havde en svag Stigning i Alderen 5 5—65 Aar og Kvinderne en fra Ungdommen jævnt faldende Kurve. Sørensens T a l var følgende: Tabel 18. Dødeligheden af Lungetuberkulose i København 1865—74 pr. 10.000. Alder i Aar Overkl. og Middelst. Arbejderklassen Hele Befolkningen Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 20—25 ___ 34 25—35 ___ 33 35—45 ___ 31 45—55 ___ 34 55—65 ___ 44 65—75 ___ 34 75— ........... 13 26 27 24 22 22 17 43 45 60 88 19 26 40 44 45 42 55 40 41 47 58 75 59 23 21 27 32 33 32 27 23 133 116 56 3 Som tidligere omtalt viser vore A lderskurver en lignende Forskel mellem Overklassen—Middelstanden og Arbejder klassen, som den Sørensen fandt. 33 A. Dødeligheden af alle Former af Tuberkulose pr. 10.000 Indb. i Køben havn 1865—74. Efter Th. Sørensen. I en større Undersøgelse om Lungetuberkulosens Ep ide miologi har Brownlee i 19 18 nærmere studeret A lderskur verne og har opstillet tre Hovedtyper for den relative Tu berkulosedødelighed i den voksne Alder. Den første Type A har sit Toppunkt i Alderen 20—25 Aar og falder derefter jævnt, den anden Type B har sit Maximum i Alderen 40—50 Aar, og den tredie C viser højeste T a l i Alderdom men med Toppunktet mellem 5 5—65 Aar. Lehmanns K u r ver og Sørensens Kurver for Arbejderklassen vilde altsaa høre til Type C. Brownlee fandt de tre Typer uregelmæssigt fordelte i de forskellige Landsdele, Type A i mange landlige Distrikter, Type B i London og for hele Landet. Type C fandt han særligt i Arbejderbefolkningen, mest udtalt hos Minearbej derne, hvor Tallene undertiden naaede uhyggelige Højder, f. Ek s. hos Tinminearbejderne. Her naaede Dødeligheden a f Lungetuberkulosen i 1900— 1902 i Aldersklasserne 50—60 Aar op til 160 pr. 10.000, medens Dødeligheden i samme Tidsrum for Murere ikke naaede over 15 og for L and a r bejdere ikke over 13 , for alle Mænd i Landet ikke over 30 (i 50 Aarsalderen). Brownlee finder altsaa, at med den store Dødelighed i Arbejderklassen følger en Forskydn ing a f Al- 3
Made with FlippingBook