TroelsLundHistoriskeSkitser

56

nogen Maade kunde undvære, gik allerede paa. Forhaand med til Krigens Førelse, hans Bidrag forøgedes ikke derved, at en Del deraf nu skulde benævnes Skat. Anderledes stillede det sig der­ imod for Enkedronningerne, hvis Livgeding vare uantastelige, og for Adelen, der ifølge Loven var skattefri. At de dem undergivne Bønder kunde beskattes, var en extraordinær Forholdsregel, der udkrævede hele Rigsraadets Samtykke; men at de selv personligt kunde sættes i Skat, var saa stri­ dende mod Tidens Begreber, at der end ikke gaves nogen lovlig Form derfor, undtagen den frivillige Gaves. Een Gang tidligere i den daværende Slægts Tid havde vel Adelen bekvemmet sig til at give slig en Gave, det var i det ulykkevarslende Aar 1542, da Danmark, svækket ovenpaa Grevens Feide, inddraget i Krig af Frankrig, kunde vente Overfald af Hollændernes Flaade og Keiserens Landmagt, medens den fangne Christian den An­ den ved sin Nærværelse endnu bestandig vakte ubestemte Haab hos den trodsige Almue. Den­ gang havde Adelen med Rædslerne fra Grevens Feide i friskt Minde foretrukket at betale en Ty­ vendedel af Aarets Indtægter, for saaledes muligt at afværge et endnu større Onde. Men nu vare