TroelsLundHistoriskeSkitser
52
Men Peder Oxe var ikke den Mand, der lod sig skræmme afmødende Farer, naar engang Broen bagved ham var afkastet. Med Dristighed optog han Kampen og udfoldede under den en saa mærkværdig Overlegenhed, Hensynsløshed og Ge nialitet, at han med Rette fortjener Navn af en af Danmarks største Statsmænd. Hans Opgave var en tredobbelt: at skaffe Penge til Krigens Fortsættelse, saa at der kunde bygges en ny Flaade og Hæren holdes sammen, at afværge Sømagternes Angreb uden at opgive -Øresunds-Tolden, og at holde Kampen med Sverig gaaende, indtil Danmark atter var det jævnbyrdigt til Søs. De to første Opgaver løste han paa egen Haand, ved den tredie kom Tilfældet ham til Hjælp. Hans første Opgave var at skaffe Penge. Men i et Land, der var saa pekuniært ruineret som Danmark, grændsede dette næsten til det Umulige. Adelen var fritagen for Skatter, Borger- og Bondestand saa udpinte, at de ikke kunde yde mere. Pengecirkulationen var standset af Frygt for de slette Klippinge, der nu vare sunkne til ikke at gjælde mere end en Syvendedel af deres paalydende Værdi, men desuagtet holdtes oppe i
Made with FlippingBook