TroelsLundHistoriskeSkitser

43

mellem Frederik den Anden og hans opbragte Adel ? Paa den ene Side usikker Anvisning paa Fremtiden, Fremmedes Misundelse, ødelagte Venners og Landsmænds Had; paa den anden Side: Kapitalen udbetalt strax, rolig Nydelse og Udsigt til stærk Forøgelse, hvis ban kunde redde sit Fædreland. Valget var hurtigt truffet. Men sæt, at Kongen blot vilde lokke ham i en Fælde, under Skin af Venskab bemægtige sig hans Per­ son, for derpaa at gjøre ham uskadelig? Ogsaa denne Mulighed havde Peder Oxe for -Øie. Han vovede sig ikke en Smule længere ud end han følte fast Grund under sig. Han tilbød — ikke at komme til Danmark, men til Bremen, for der at hore, hvad Kongen havde at tilbyde ham. Det er sikkert talt ud af hans Hjerte, hvad han skrev til sin gamle Lidelsesfælle og fortrolige Ven, i det mindste saa længe begge vare i Ulykken, Vilhelm v. Grumbach: «Jeg vil ikke undlade at underrette Eder om, at jeg nu er paa Veien fra Lothringen til Bremen. Der ville nogle af mine Venner fra Danmark møde mig og berette, hvad Kongen af Danmark er tilbøielig til at gjøre i min Sag. De give mig meget godt Haab. Det vil nu vise sig, naar jeg kommer did. Jeg haaber, at jeg