TroelsLundHistoriskeSkitser

3 4

Begyndelse bleven bragt i Anvendelse. Den var dobbelt nødvendig nu, da den danske Flaade saa haardt trængte dertil, og den kunde, saa paastod Tolderen, være de Fremmede ligegyldig, da jo Østersøen nu var ryddelig. Som tidligere gav imidlertid Opkræveisen heraf Anledning til den vilkaarligste Behandling; Skibe, der kun havde knapt medMandskab, maatte betale i dyre Domme for at faae Lov til at beholde den affordrede Baadsmand. Hertil kom, at Danmark benyttede øieblikket til at forhøie de gamle Toldafgifter, saaledes paalagdes der navnlig Nederlænderne en svær Afgift af spansk og fransk Vin, de saakaldte 30tePenge, hvorfor de hidtil havde været forskaa- nede. Der herskede med eet Ord den vildeste Forvirring ved Helsingør. Traktater, Bestemmelser, Vedtægter gjaldt kun, forsaavidt de passede for Danmark, som et hungrigt Rovdyr styrtede det sig over sit Bytte uden Hensyn til Følgerne. Men disse maatte komme, en saa retsløs Tilstand kunde kun føre til Krig, især da Danmarks Magt langt­ fra svarede til dets Optræden. Det var denne nære Udsigt, der paa engang gjorde Skipperne rolige, visse paa Skadeserstatning, og hidsede Dan­ mark til at benytte det korte, gunstige Øieblik.

Made with