TroelsLundHistoriskeSkitser

i

3 1 1

Under slige Forhold glemmes Privat-Interesserne, idetmindste for en Tid, Enkedronningen beilede ikke længere til Magten men var blot Moder, Rigsraaderne undsaa sig ved at beregne de mulige Fordele ved Prindsens Død, de følte sig for en Stund ikke som Rigsraader men slet og ret som Danske, og for første Gang i lange Tider saa man atter Dronning Sophie gaae uhindret om i Slottets Sale, være ene med Prindsen, vaage hos ham, sidde ved hans Leie, uden at Hans Mikkelsen fulgte med som en Skygge, eller Hak Ulfstand paa en hoflig Maade bad hende gaae sin Vei. Hvad Dronningen bad om, hvad Folket inder­ ligt haabede, blev opfyldt; Prindsen kom sig atter. Med Foraaret vendte hans Sundhed tilbage; førend Bøgeskoven var bleven g rø n , førend Hjortenes Takker helt vare komne frem, kunde han atter streife om i Dyrehaven ved Frederiksborg; og snart sad han igjen som en fangen Fugl ved Hans Mikkelsens Side og tydede sin Quinctilian eller Cicero om Pligterne. Med hans Helbredelse vendte Alt tilbage i den gamle Gjænge. Dronningen vistes atter høfligt bort, hun optog paany den afbrudte Kamp. Rigsraaderne lode ikke vente paa sig, Henrik Ranzau pustede til, og Niels Kaas begyndte