TroelsLundHistoriskeSkitser

aoo

havde lian ogsaa anseet det for sin iJligt ferst at forelægge dem Bogen, ferend den udkom, saa at han kunde fele sig rolig med Hensyn til, at den hele Plan havde deres Bifald, og at der Intet stod i den, som stred mod deres Opfattelse. Det led ret smukt. Men han havde med gamle Statsmænd at gjere, Ingen af dem bed paa Krogen. Han opnaaede kun at faae et kort Svar fra Regjeringsraaderne, hvori de beklagede, at han ikke havde vidst at udtrykke sin Mening tydeligere, thi hverken de eller de andre Tilstedeværende havde forstaaet, at dette var Hensigten med hans Optræden i Roeskilde. Som hans Ord vare faldne, indeholdt de Fornærmelser mod den afdøde Konge, dem og hele Rigsraadet. De kunde derfor ikke nu erklære sig særskilt derom, men maatte hen­ stille Sagen til det samlede Rigsraads Afgjørelse. «Hvilket vi Eder venligen ikke ville forholde«. Det var det sidste Skud, der blev løsnet, Striden døde hen, og TJ1feid skulde vel vogte sig for at optage den paany. Resten af sit Liv til­ bragte han i Stilhed, hans Blik rettedes mere og mere mod den store Skilsmisse, der forestod ham, og Tanken om Døden bragte ham til at oversætte et Par gudelige Skrifter derom paa Dansk; der