TroelsLundHistoriskeSkitser

15

ikke var Eneherre til Søs, havde dette Forbud ikke havt stort at sige. Over Danzig og de østlige Søstæder kunde der føres en livlig Handel med Stockholm, og selv den fremmede Skipper, der ved Helsingør havde svoret ikke at løbe til Sverig, kunde, naar han havde passeret Dragør, let skifte Sind ved Haabet om uhørte Priser eller ved Synet af svenske Krigsskibe. Virkelig Afspærring var kun mulig, saafremt Danmark kunde blokere alle Havnene lige fra Kalmar til den botniske Bugt. Da dette imidlertid ikke lod sig gjøre, besluttede Frederik den Anden sig til et Skridt, dristigt og skjæbnesvangert som intet andet. 1Mangel af at kunne blokere hver enkelt af de mange Havne bestemte han sig til at blokere dem alle paa en­ gang ved at spærre den fælleds Indgang -Øresund. Han erklærede Sundet for lukket. Man misforstaae ikke dette Skridt, som om det blot var en Gjentagelse af, hvad der var skeet i alle tidligere Krige, at Danmark forbød svenske Skibe, og Skibe bestemte til Sverig, Farten gjen- nem Sundet. Denne Forholdsregel havde fra Krigens første Dag været tagen, men til ingen Nytte. Nei, det Frederik den Anden nu gjorde var, at han forbød alle Skibe at passere Øresund,

Made with