TroelsLundHistoriskeSkitser
Samtiden tale, saa vilde den melde om Bekost ninger, mod hvilke Udgifterne til Frederiksborg var en Ubetydelighed, om det fineste Arbeide, om Udstyrelsen af Sale, Gulve, Lofter, Kaminer og Døre, omSkjønhed, Kigdom ogPragt, mod hvilke selve de berømte Værelser paa Frederiksborg — nu desværre et forbigangent Minde som hine — kun vare fattige. Men der var mere at mærke ved Kronborg end Bygningernes Skjønhed og Fæstningsværker nes Styrke; der laa en egen Duft over Stedet, som uvilkaarlig paavirkede Enhver og gav Be undringen et forhøiet og eiendommeligt Præg. Det var denne Tilsætning, der maaske tiltalte Frederik den Anden mest og gjorde ham denne Plet kjær som ingen anden. Den hidrørte ikke fra Omgivelserne, ikke engang fra Gjenboen Uranienborg, som Kongen med ædel Gavmildhed havde sat istand til at hæve sig som Medbeiler; nei, den laa i den Forvisning, som Alt stiltiende forkyndte, at Kronborg var mere end en Pragt bygning, mere end en Fæstning: et stensat Vid nesbyrd om Kongens hele Magt. Den var nemlig det synlige Udtryk for, at Danmark var Herre paa Havet, den spærrede for Hoveaveien mellem Øst
Made with FlippingBook