TroelsLundHistoriskeSkitser

229

slaaet Retsgrundsætning, at afhændede faste Eien- dorame strax skulde overdrages til Den, til hvem Skjodet eller Gavebrevet var udstedt. Skete dette ikke, betragtedes Skjodet eller Gavebrevet som ugyldigt. Saaledes havde de samme Rigsraader, som nu vare samlede, for 3 Aar siden fradømt en Mand enGaard, om hvilken det i Skjødet hed, at den forst skulde tiltrædes efter GiverensDod, og det uagtet dennes nærmeste Arving havde stad­ fæstet Gaven, ogModtageren havdefaaet en Rigens Kantslers Dom for, at den nu tilhørte ham.1) Christof er Giøes Indvending var altsaa slet ikke saa ganske at spøge med. Sten Brahe maatte derfor ogsaa,da hanpaany tog til Orde, hente sine Beviser andensteds fra end fra det omstridte Skjødebrev. Han gjorde opmærksom paa, at den Mand, der boede i Gaar- den, havde lige siden Skjødet blev udstedt, be­ standig betalt Husleien til Sten Brahes Hustru. Og det var ikke en tilfældig Overenskomst melem de to, men der existerede en thinglæst Befaling til ham om ikke at betale den til Andre. Hvad endelig Sagens Kjærnepunkt angik, at Birgitte

’) Rosenvinge: G), danske Love, fli, 243.