TroelsLundHistoriskeSkitser

210

maatte stemple det som Vigtighed, Professorerne opnaaede kun at trække ham ned derved, uden at hæve sig selv, og at han tilmed sendte dem et Afslag, gjorde det Hele forst ret latterligt. Her var altsaa nok at gjøre godt igjen, nok tabt Jordsmon, somdet gjaldt om at tilbagevinde. Og det kunde skee ved denne Leilighed, naar blot Skuespillet vilde lobe heldigt af. Lykkedes det at rive Tilskuerne hen, vilde det lærde Laug blive Uagens Helte, de havde i saa Fald givet et Bi­ drag til Festens Forherligelse, som ingen Andre kunde præstere, og de havde atter ad en uventet Vei seirrigt betraaat den Kongeborg, hvorfra de sidst havde maattet flygte med forhaanede Rygge. Hvad Under da, at Festen imodesaaes med Spæn­ ding, og at mere end et Hjerte bankede uroligt, da det skjæbnesvangre Klokkeslet nærmede sig. Da det kortvarige Middagsmaaltid var til Ende, begave Kongen og hans Gjæster sig til Til­ skuerpladserne.1) Veien var ikke lang, de havde kun at gaae hen til Vinduerne, der vendte ud imod Gaarden. Thi i Gaarden foregik det Hele, *) Rasmus Glads Beretning om Theater-Forestillingerne er benyttet af H. Rørdam i Kbhvns Universitets Historie, li, 184— 186.