TroelsLundHistoriskeSkitser

11

hverken kunde eller vilde selv bede om Fred, men tvinge Sverig dertil formaaede han endnu mindre. Krigen maatte da fortsættes til det Yderste. Men ogsaa dette syntes at forbyde sig selv, thi det blev efterhaanden en Umulighed at skaffe de fornødne Penge. Et kort Blik paa den pekuniære Status vil tydeliggjøre os dette. Danmarks aarlige ordinære Indtægter udgjorde dengang kun den utrolig lille Sum af 3-400,000 Kroner1), Resten indkom i Naturalform og udbetaltes i samme. Hertil kom Indtægten af Uresundstold, hvilken dog, navnlig under Frederik den Anden, regnedes for en privat kongelig Indtægt og derfor komKongen, men ikke Landet til Gode. Med disse tarvelige, ordinære Indtægter og en extraordinær Skat hvert andet Aar, der efterhaanden rigtignok truede med at blive stadig, havde Danmark hidtil kunnet slaae sig igjennem under fredelige Forhold. Men en ganske anden Sag var det, naar der blev Krig. Krig er nu et pekuniært Onde, dengang var det

') De fordeltes saaledes: Byskatter omtrent 10,000 Kroner; Lehnsafgifter 250,000 Kroner; Told (heri ikke indbe­ fattet Øresundstold) omtrent 70,000 Kroner. Uddrag af Rentemester-Regnskaberne.