TroelsLundHistoriskeSkitser

205 Tørst, der ikke ræddes for hele Kongens Vin- kjælder, saa har dogAlt sin Grændse. Det Tids­ punkt kom tilsidst, da, som den gamle Beretter udtrykker sig, «Vinen, Søvnen og Mødigheden tvang Enhver til Sengs ogKolighed.»') Gjæsterne skiltes endelig ad, spredte Flokke af vaklende Fædre, søvnige Mødre og trætte Døtre bevægede sig ned ad det snevre Høibrostræde til den ven­ tende Bolig i Byen; Kjærterne sluktes i Salen paa Slottet, kun enkelte Lys bevægede sig endnu paa Gangene og i Gjæsteværelserne som de sidste Gnister i udbrændt Papir; saa sluktes ogsaa de, Slottet laa mørkt og øde, Nattens Stilhed bredte sig over den slumrende By. Det var ikke mange Dine, der næste Morgen saa de første Solstraaler paa Frue-Kirkefløi. Gjæ­ sterne gjorde ogsaa vel i at hvile sig ud, thi der forestoddem nye Anstrængelser. I pasende Tid — omtrent paa den Tid vi nu pleie at staae op — mødte dog Alle til Frokosten paa Slottet, parate til at gjenoptage Gaarsdagens Virksomhed. Med viis Forudseenhed var imidlertid Festprogram­ met ordnet saaledes, at det den e Dag ikke kom

') Reseu: Frederik den Andens Krønike. S. 30/.