TroelsLundHistoriskeSkitser

199 daner cn Adelsmand, sea vel som de, og han havde maalt sin Klinge baade med Franskmænd og Tydskere, Nederlændere og Tyrkere.1) Gik Anretningen med Præcision, saa gik selve Spisningen med ikke mindre. Det var heler ikke forgjæves, at de store Vinkander uafbrudt bares om, de fandt rigelig Afsætning, thi havdehver enkelt,Gjæst end ikke et Regiment Glasforan sig, men kun et Par Bægere eller tre, saa tømte han dem des flittigere. Da derfor Sulten var tilfreds­ stillet, naaede man snart til detPunkt, hvor Ud­ fordringerne og Væddekampene begyndte med de store Vinboller, som det gjaldt om i eet Drag at tømme til de indvendigt afsatte Mærker. Denne idræt bragte altid Stemningen i stærk Stigen, og da man naaede til Kagernes og de kandiserede Frugters Stadium, —j som Datiden viedeen sær­ egen Opmærksomhed —var Tonenvistnok mildest talt noget høirøstet. Men det forargede Ingen. Det Sømmeliges Rige var større dengang end nu, Munterheden flyttede Grændsepælene og overvandt selv Tidens største Tyran: Standsforskjel en. Der-

') Ligprædiken over Gaspar Markdaner til Søgaard. Bricka og Gjellerup: Den danske Adel i det 16 de Aarh.

|