TroelsLundHistoriskeSkitser
sig selv sprang Kongen op, greb 100 Rosenobler og rakte ham til Tak for den gode Tidende, knælede saa atter og takkede Gud og skyndte sig derpaa ned til sin Hustru og den nyfødte Søn. Alt dette havde kun været nogle faa Minuters Sag; men der var meget at ordne, førend man kunde lade Nogen komme ind. Den Lille maatte først svøbes og hvert Spor af Begivenheden fjernes fra Dronningens Værelse, førend Kongen kunde indlades. Han maatte da taalmodigt vente udenfor Helligdommen, det gik ham ikke bedre end andre Ægtemænd, Barselstuens Tærskel betegnede Grænd- sen for hans Magtfuldkommenhed. Den første, der blev istand, var den Lille. Med straalende Ansigt bragte Bedstemoderen ham ind, vadsket og sirligt svøbt, og forestillede ham for hans Fader. Henrykt tog denne sin førstefødte Søn i sine Arme, kyssede ham og betragtede smilende de spæde T ræk ; naar han saa rigtig til, kunde han dog vist finde Spor af al den Storhed, som Havfruen havde varslet ham. Saa meldtes der, at der nu var i Stand hos Dronningen. Kongen ilede derind og traf hende hvilende i den store Himmelseng, hvis Omhæng dæmpede Belysningen over de blege Træk, mat og medtaget, men med et saligt Smil i de
Made with FlippingBook