TroelsLundHistoriskeSkitser

130

kun en Datter; nu holdt Virkeligheden et andet nær for hans Die, et dødfødt Barn og hans H u ­ stru som Lig. Forgjæves søgte han at jage disse Tanker bort, Morgenbønnen gav ham ikke den vante Fortrøstning; han var adspredt, og dog rugede Tanken haardnakket over Eet; alle disse Afbrydelser, der ellers vilde have forstyrret ham, naar en Tjener kom for at spørge, om han ønskede at spise, en anden for at melde, at Postrytteren til Kjøbenhavn var færdig, det var altsammen kun smertelige Paamindelser om det Samme, at Tiden gik og ubønhørligt nedbrød det, hvortil hans Haab endnu klamrede sig. Hos Dronningen saa det ikke lysere ud. Hun hvilede selv, et Billed paa Smerter, i den høi- ryggede gammeldags Lænestol, halv bevidstløs, indtil Lidelserne paany skræmmede hende op; og rundt om hende stod alle hendes Hjælpersker, hjælpeløse og raadvilde, med sløve Træk og dog Feberglød i Øjet, Tegn paa, at de havde gjennem- vaaget en Nat og været Vidne til Smerter, men ikke til deres Udfald. Halv mechanisk udførte de deres Gjerning, rettede ved den Syge og rakte, hvad hun bad om; deres Bevægelser vare trætte og dog mere end punktlige, prægede af den Høi-