TroelsLundHistoriskeSkitser

Mængde til og spændte sig frivilligt for. Da Ste­ nen var slæbt omtrent en halv Fjerdingvei fra sit Sted, og Jaa paa den Mark, der kaldes Grønne­ have, altsaa nær ved Kronborg, hvortil man ven­ tede, den skulde fores, saa, da man en Formiddag arheidede med fuld Kraft, raabte Kongen pludse­ lig: «Hold inde! nu ligger den paa sin Plads.» Et uhyre Jubelraab hilsede disse Ord, og Kongen aftakkede derpaa alle Arbeiderne, som han belønnede rigeligt for deres Iver; men Ingen forstod egentlig Meningen med Kongens Ord. Der syntes kun at mangle lidt i, at Stenen var ført til sit Bestem­ melsessted, det letteste var i hvert Fald kun til­ bage. Hvorfor afbrød han da nu? Var det en pludselig Indskydelse, et smerteligt Ryk af en be­ kymret Forudanelse? Skulde denne Standsning betyde, at hvis Kongen blev sønneløs, var Arbeidet til ingen Nytte; og fik han en Son, kunde det jo altid blive fuldført. Ingen fik det at vide. Først tre Aar efter, optog han Arbeidet paany, og lagde Stenen paa den yderste Pynt ved Kronborg, der hvor Bølgerne bryde stærkest ind. Kirkeklokkerne havde ofte kaldt Folket til Gudstjeneste, Søndag efter Søndag var der blevet bedt i alle Kirker for Dronningens lykkelige Ned