TroelsLundHistoriskeSkitser

I [

117

var fadit af Synd, idet Drukkenskab, Løsagtighed, Hovmod og Selvraadighed tog hver Dag mere Overhaand, skulde Kongen være betænkt paa at afskaffe Sligt, at ikke Guds Naade og Velsignelse skulde vendes til Vrede og Straf. Bonden havde forgjæves undskyldt sig med, at han var en fattig, enfoldig og uanseelig Mand, der ikke turde bringe slig Besked paa saa høie Steder, det kunde mulig komme til at gjælde hans Liv; men Havfruen havde blot svaret ham : Vær trøstig og frimodig, det er ikke Dit eget Budskab men Vorherres, han skal vel bevare Dig. Det var en usædvanlig Form for Meddelelse, og Rigsraaderne foretrak at indberette den hele Sag til Kongen. Denne, der opholdt sig paa Andvorskov, lod Bonden føre til sig, og her gjen- tog han nu i Kongens Paahor, hvad han havde sagt til Rigsraaderne. Hans Fortælling gjorde forskjelligt Indtryk, nogle af Hoffolkene forundre­ des, andre trak paa Smilebaandet, men Frederik den Anden tog Sagen i Alvor; han ønskede til Gud, at Tidenden om Prindsen maatte være sa n d ; hvad Synden angik, saa skulde han søge at af­ skaffe den, som det sømmede sig en christelig Herre. Derpaa gav han Bonden en fyrstelig Tære­