TroelsLundHistoriskeSkitser

106

frygtblandet Beundring samt klingende Godl- gjørelse. Ved hans Uod hævedes den Fortryllelsens Kreds, som han havde vidst at drage om sig, man aandede atter friere og naturligt trængte det Sporgsmaal sig frem: Hvad var han egentlig? Hos Ingen maatte dette Sporgsmaal gjøre sig mere gjældende end hos ham, der paa en Maade havde staaet ham nærmest, Kongen selv, han, der i Peder Oxe først havde seet sin Dødsfjende, der- paa, efter en Times Samtale, sin dygtigste, troeste Tjener. Uafviseligt krævede Gaaden sin Løsning: Hvo var den rigtige Peder Oxe, Hoiforræderen eller den uovertræffelige Kigshovmester, der blev tro indtil Døden. Skade at de Skridt, som Frederik den Anden gjorde i denne Henseende og som først nu ere komne for Lyset, ikke give Svar paa det, som man kunde vente at faae klaret, selve Kongens Hensigt. Hvor meget Lys vilde det ikke have kastet over Frederik den Andens Charakter, om man sikkert vidste, hvorfor han lige efter sin Hovmesters Død skrev til Hofferne i Sachsen og Hessen og udbad sig alle hemmelige Dokumenter vedkommende Peder Oxe. Var det maaske blot